torsdag den 30. november 2017

Larry & Stretch-bøgerne bliver sat på pause af Piccadilly Publishing

Det har ikke umiddelbart været et hit for Piccadilly Publishing at udgive Marshall Grovers Larry & Stretch-titler som e-bøger, og derfor siger de nu stop efter nr. 12, COLORADO PURSUIT. De er gået lidt stille med dørene med denne nyhed, hvilket man måske godt kan forstå ... det nævnes en passant i en tråd på deres Facebook-side, hvor der tales om nogle af deres andre western-titler.

Problemet skulle være, at de har været nødt til at betale et større forskud pr. titel, og salget har ikke fulgt med, og derfor giver serien underskud. De har dog ikke helt afskrevet den endnu. Forlæggeren Ben Bridges skriver på Facebook: "I'm certainly not writing the series off altogether. The main problem was paying out a hefty advance against sales. It was just something we couldn't afford to keep doing, since we were essentially publishing at a loss. But we might surprise you even yet, one of these days!"

Nu får vi se. Jeg har i hvert fald indtil videre købt dem alle 12. Her i landet, hvor Larry & Stretch er kendt som Bill og Ben, fortsætter e-bøgerne med at udkomme i en lind strøm på dansk. 321 titler er man efterhånden oppe på.

Læs også ...
Bunker af Bill og Ben-bøger på vej
Bill og Ben genopstår som e-bøger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar