søndag den 20. maj 2018

Masser af BREAKHEART PASS på vej

Den dynamiske og underholdende Tom Gries-filmatisering fra 1975 af Alistair MacLeans BREAKHEART PASS er på vej i alle mulige lækre udgaver. Allerede i morgen, mandag den 21. maj, udkommer den i England fra Eureka! i en dvd/Blu-ray-combo-udgave. Af gode grunde er der ikke det store ekstramateriale at komme efter, men der vil dog være et nyt interview med filmeksperten Kim Newman.

Syd for grænsen er filmen kendt som NEVADA PASS, og det østrigske selskab NSM Records har filmen på vej i fire forskellige mediabook-udgaver, der indeholder både en dvd og en Blu-ray. Udgivelsesdatoen er den 15. juni, og oplaget er begrænset. Den version, der ses herover, laves i 444 eksemplarer, mens nedenstående udgaver udgives i henholdsvis 250, 250 og 444 eksemplarer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar