Jeg har været travlt optaget af mange forskellige ting, men det er da blevet til disse tre cowboyderfilm.
JOE KIDD (John Sturges, USA, 1972). Den tidligere dusørjæger Joe Kidd bliver involveret i konflikten, da en gruppe mexicanere med våben i hånd forsøger at beholde deres land, selv om stærke amerikanske interesser ønsker noget andet. Da mexicanerne også stjæler Joe Kidds heste, vælger han at tage imod et tilbud fra rigmanden Frank Harlan, der sammen med en håndfuld svært bevæbnede mænd vil finde og dræbe mexicanernes leder, Luis Chama. Men Harlans metoder er bestemt ikke noget, der passer Joe Kidd.
Denne film omtales ofte som en af de mindre Clint Eastwood-westerns, men den er nu på sin egen måde ganske solid. Historien er ret enkel, og det er især de flotte billeder af fotografen Bruce Surtees, der bærer filmen - og så Robert Duvall som skurken sammen med hans slæng af håndlangere med nogle ganske avancerede våben. På lydsiden har komponisten Lalo Schifrin nogle øjeblikke, der smager lidt af spaghettiwestern, men det er samlet set et ret OK score, han har udstyret filmen med. Klimaks er ganske forrygende, og det er en af de westerns, hvor et tog kommer til at spille en afgørende rolle. Som sagt; en solid film, men der findes bedre Eastwood-westerns fra den periode. Set på Blu-ray.
NAVAJO JOE (Sergio Corbucci, Italien-Spanien, 1966). De to Duncan-brødre og deres store bande af slyngler massakrerer uskyldige indianere for at sælge skalpene for en dollar stykket. Men det er ikke længere noget, som den lokale sherif vil betale penge for, og derfor bliver Vee Duncan fascineret, da han hører om en større pengetransport, der er på vej med tog til byen Esperanza. Men indianeren Navajo Joe er på sporet af banden, og derfor bliver det ikke uden problemer at få fat i de mange dollars.
Burt Reynolds skulle have haft en alt andet end god oplevelse under optagelserne af denne film - og det hjalp ikke på motivationen, at han åbenbart havde fået en opfattelse af, at det var Sergio Leone, som skulle have instrueret. Nu var det så en anden Segio, og det er en rimelig enkel omgang tjubang, der kom ud af besværet. Action er der masser af, og de onde banditter er virkelig onde. Desværre for dem er de ikke ret kloge, så Navajo Joe (spillet af Burt Reynolds) har nemt spil i store dele af handlingen. Det suger noget af spændingen ud af historien, men den stramme spilletid på lige omkring halvanden time hjælper på det. En film et eller andet sted over middel, men den er interessant at se. På dansk kom den til at hedde EN DOLLAR PR. HOVED. I biograf-annoncen kunne man læse dette forrygende salgs-argument: "Hvil benene mens den skrappeste mest forrygende hårdkogte 'Dollar-Western' ruller over lærredet."
Set på Blu-ray.
THE NAKED SPUR (Anthony Mann, USA, 1953). Howard Kemp er en mand med en mission: Han forsøger at fange Ben Vandergroat, der er eftersøgt for mord. Undervejs i det uvejsomme landskab i Rocky Mountains får han hjælp fra en naiv ældre guldgraver og en tidligere soldat med et plettet ry. Det lykkedes for dem at slå kløerne i Vandergroat, der er sammen med en yngre kvinde. Da det går op for guldgraveren og soldaten, hvor mange penge den eftersøgte person er værd - hele 5000 dollars - tvinges Howard Kemp til at indgå et partnerskab med dem. Nu sætter de kurs mod Abilene i Kansas, hvor dusøren kan indkasseres.
Selv om THE NAKED SPUR foregår i de imponerende flotte Rocky Mountains (i vidunderlig Technicolor), har vi næsten at gøre med et kammerspil. Reelt er der kun fem medvirkende, da de indianere, som er en lille del af fortællingen, ikke er krediteret. Samtidig er den i 1.37:1-format, så det et meget kompakt billede, handlingen udspiller sig i. Endelig drives den frem af dynamikken mellem personerne, hvor alle mere eller mindre har en agenda - og de fleste af dem er motiveret af tanken om de dejlige dusør-penge. James Stewart er som altid god, men det er især Robert Ryan og Ralph Meeker, der stjæler scenerne. Og Janet Leigh er selvfølgelig en fornøjelse. Det er ganske enkelt en rigtig god western, der bare kan det hele, selv om Bronislau Kapers musik er lidt til den støjende side. Filmen har haft to danske titler, nemlig DØD ELLER LEVENDE og DEN BLODIGE SPORE. Set på Blu-ray.
