Endnu en stak norske Tex Willer-tegneserier er ankommet

Jeg synes stadig, at det er sjovt at læse Tex Willer-tegneserier, selv om jeg ganske vist har en solid stak liggende, jeg ikke er nået til endnu. Det er de norske udgivelser, jeg læser, og jeg koncentrerer mig om de almindelige månedshæfter, selv om der udkommer mange forskellige ting deroppe i Norge. Nu kan meget af det være tricky at få fingre i, og det er heller ikke billigt at købe tegneserier, når man nu også interesserer sig for andre ting.

Men selv den almindelige månedsudgivelse er blevet mere besværlig at skaffe. Førhen har jeg bestilt via CDON/Adlibris, men de gider ikke længere at have alle titlerne på lager. Udvalget er decideret tilfældigt, og det er jo noget rod, når man har med fortsatte historier at gøre. I dag har jeg så hentet en pakke fra den norske forhandler Bokkilden.no, og den indeholdt seks hæfter; altså et halvt års udgivelser.

Det har fungeret fint. Hæfterne var pakket solidt ind, og så lever jeg fint med, at der lige røg et PostNord-gebyr på. Selvfølgelig er det samlet set en dyr model, men det er så kun 12 hæfter om året, jeg er interesseret i at få hjem. Det går nok; og nu må jeg heller få læst den Tex Willer-bunke, jeg har liggende.

TRUE GRIT af Charles Portis er en vidunderlig læseoplevelse

Den amerikanske forfatter Charles Portis' roman TRUE GRIT er blevet filmatiseret to gange, nemlig i 1969 med Henry Hathaway som instruktør og John Wayne, Glen Campbell og Kim Darby på rollelisten og i 2010 af Joel Coen og Ethan Coen med Jeff Bridges, Hailee Steinfeld og Matt Damon i hovedrollerne. Begge film er fremragende, og derfor fik jeg lyst til at læse romanen, der startede det hele.

Og det er virkelig en god bog, og der er ikke noget at sige til, at det er blevet en bestseller. Filmene er meget loyale overfor forlægget, og derfor vil historien være særdeles velkendt, hvis man har set disse. Men der bare mange skønne detaljer med, der gør romanen til en særlig oplevelse. Fortælleren er den seje Mattie Ross, der sætter sig for at få indfanget den mand, der slog hendes far ihjel - og hun har bestemt sine meninger.

Det er især de mange dialog-scener, der er skønne at læse, selv om nogle af dem næsten har Quentin Tarantino-agtige længder. En herlig bog. Jeg læste TRUE GRIT på den internationale udgave af eReolen, så man kan altså få adgang til den gratis. Men nu bliver den en roman, jeg har tænkt mig at anskaffe et fysisk eksemplar af. TRUE GRIT udkom på dansk i 1970 med titlen BEN I NÆSEN og i en nyoversættelse i 2011 med originaltitlen på forsiden (udgivet i forbindelse med Coen-brødrenes film-udgave).

Et par herlige fødselsdagsgaver

Jeg har haft fødselsdag, og blandt de mange gaver var også et par western-ting. Den ene var DEN STORE BOKA OM MORGAN KANE, redigeret af Atle Nielsen og Kjell Jørgen Holbye. Og det er en stor bog, 345 sider i hardcover. Den ser virkelig flot ud, og jeg er glad for at have fået den i samlingen.

Den anden var en Bud Spencer-Terence Hill Blu-ray-boks med fire film: OCCHIO ALLA PENNA (1981, BUDDY GOES WEST), BOTTE DI NATALE (1994, THE TROUBLEMAKERS), DIO PERDONA... IO NO! (1967, GOD FORGIVES, I DON’T) og OGGI A ME... DOMANI A TE! (1968, TODAY WE KILL, TOMORROW WE DIE). Det var faktisk kun den ene af dem, jeg havde ønsket mig, og en af de andre nævnte havde jeg i forvejen - men det er cool at have en samlet boks.

Nå, får du set nogle westerns? Del 6

Det er blevet til en lille håndfuld, men jeg har mange flere i bunkerne, jeg er klar til at kaste mig over.

THE SCALPHUNTERS (Sydney Pollack, USA, 1968). Den garvede pelsjæger Joe Bass er undervejs med vinterens udbytte af pelse, da en gruppe Kiowa-indianere stjæler det hele fra ham - eller i hvert fald tvinger ham til at bytte pelsene med slaven Joseph Lee, som de har med sig. Han er en veltalende husslave, der ikke ved det store om at overleve i vildmarken, men Bass tager ham med på sin jagt efter de stjålne pelse. At de undervejs støder ind i en bande brutale skalpejægere gør ikke jagten nemmere. 

SKALPEJÆGERNE er en underholdende og fornøjelig sag på trods af den brutale titel, og man griner undervejs, selv om mange må lade livet i løbet af handlingen. Det er dog på ingen måde udpenslet skildret, og man kan nyde de mange fine replikker og de muntre optrin. Burt Lancaster og Ossie Davis er vidunderlige som det umage par, der næsten som prærieulven i Road Runner-tegnefilmene lægger den ene fælde efter den anden for banditterne. Men Telly Savalas og Shelley Winthers er bestemt også et plus sammen med Elmer Bernsteins musik og de flotte landskaber. Optaget fra DR2.

AMMAZZALI TUTTI E TORNA SOLO (Enzo G. Castellari, Italien-Spanien, 1968). Clyde og hans bande hyres af en sydstatsgeneral til at begå en kup mod nordstatshæren, der ligger inde med en million dollars i guld. Banden består af barske gutter, der har meget forskellige evner, og undervejs får de hjælp af den luskede kaptajn Lynch. Det virker som en let opgave, men selvfølgelig kommer det ikke til at gå helt som planlagt.

Man kan ikke beskylde AMMAZZALI TUTTI E TORNA SOLO - der her i landet fik titlen DRÆB ALLE OG KOM ENE TILBAGE - for at have et kompliceret manuskript, selv om hele fire mennesker har været med til at skrive filmen. Det er ren action fra start til slut uden de store svinkeærinder. Men hold da helt op, hvor er det en underholdende film, som Enzo G. Castellari har lavet. Der sker bare noget hele tiden, og især kamera-arbejdet er vildt dynamisk. Måske er der lige lidt for mange slå på kæben-slagsmål undervejs, men som popcorn-sjov er dette en glimrende western. De spanske landskaber udnyttes optimalt og musikken af Francesco De Masi er helt klart i den bedre ende for genren. Set på Netflix.

DECISION AT SUNDOWN (Budd Boetticher, USA, 1957). Sammen med makkeren Sam ankommer Bart Allison til byen Sundown, hvor han har tænkt sig at konfrontere Tate Kimbrough med fortidens misgerninger. Men Tate Kimbrough har fuld kontrol over byens borgere og ikke mindst sheriffen - og da han netop samme dag skal giftes, har han ingen intentioner om at blive en del af Bart Allisons hævnplaner.

Den bundsolide Randolph Scott kan her opleves i en af sine mere usædvanlige roller. Vi har ganske vist at gøre med en klassisk amerikansk western, men manuskriptet er milevidt fra at være et banalt opgør mellem en skurk med en sort hat og en helt med en hvid hat. Der er så meget på spil i Charles Langs manuskript (baseret på en roman af Vernon L. Fluharty), og karakternes indbyrdes dynamik er ret enestående. Lidt mere elementær spænding ville måske have klædt filmen, men det hele går nu alligevel op i en højere enhed i en western, der bestemt er værd at bruge tid på. Set på Bluray.

LO CHIAMAVANO TRINITÀ... (Enzo Barboni, Italien, 1970). Den omstrejfende Trinity driver ved et tilfælde ind i den lille by, hvor hans knotne bulderbasse af en bror, Bambino, er blevet sherif. Byens styres ellers af en lusket major og hans bande, der har kig på et landområde, hvor nogle fredelige mormoner har slået sig ned. Mormonerne plages af en bande mexicanere og Bambino har åbenbart ikke helt rent mel i posen. Det kan kun ende eksplosivt.

DE KALDER MIG TRINITY, som den danske titel blev, er en af de mest populære slå på tæven-westerns med makkerparret Terence Hill og Bud Spencer (alias Mario Girotti og Carlo Pedersoli) på rollelisten. Og den er ekstremt underholdende, selv om den godt nok er løs i kanten. Det virker mere som én lang undskyldning for at få folk til at slås - især så Bud Spencer kan slå løs med næverne som en forhammer. Men især den charmerende Terence Hill bærer filmen, der er god og uforpligtende underholdning fra start til slut. Og så er det en af de italienske westerns, der faktisk er indspillet i Italien, men det tænker man egentlig ikke så meget over, når man ser den. Set på Filmstriben.

THE OLD WAY med Nicolas Cage snart på dvd og Blu-ray

Nicolas Cage har været med i et hav af film, men med THE OLD WAY skulle det være første gang, at han er med i en traditionel western. Her spiller han en tidligere revolvermand, der bliver indhentet af fortiden. Brett Donowho har instrueret og med på rollelisten finder man Clint Howard, Abraham Benrubi og Ryan Kiera Armstrong. Filmen udkommer på dvd og Blu-ray her i Danmark den 6. februar, men den vil formentlig også dukke op som digital leje.

Rigtig godt nytår til alle western-fans

Endnu et år er gået, og selv om dette ikke er verdens mest aktive blog, så er præriestøvet dog blevet hvirvlet op nogle gange. Det er blevet til omkring 5400 sidevisninger det seneste års tid, og det er helt fint for det, der i virkeligheden er et lille hyggeprojekt om en genre, der må betragtes som værende en niche - i hvert fald sammenlignet med fantasy, horror, slå på tæven-action og buldrende superheltefilm.

Jeg har altid holdt meget af westerns, selv om jeg har dyrket andre genrer mere, så jeg er ikke ekspert eller noget - og slet ikke sammenlignet med nogle af de læsere, som jeg ved følger med her på kanalen. Men jeg får set og læst så meget, jeg nu kan nå - og jeg får samlet ting op, som af mange betragtes som klassikere, og også lidt af hvert, der bare er god underholdning. Ikke alt får jeg skrevet om, men meget får da et par ord med på vejen.

Indtil nytår har jeg været ansat på Ekstra Bladet, og her havde jeg fornøjelsen at skrive en lille serie artikler om de store western-stjerner. Der skulle egentlig have været 10 kapitler, men virkeligheden ville det anderledes, så det blev kun til fire, nemlig om John Wayne, Clint Eastwood, James Stewart og Kevin Costner. Det er et projekt, som jeg trods alt er meget stolt af, selv om det så ikke blev helt som planlagt.

Tegneserier prøver jeg også at samle lidt op af, men det er noget, der nok får lidt mere fokus her i det nye år - og jeg har en del liggende, der skal læses. Det samme gælder en stak ældre cowboyder-romaner; de der gode gamle kiosk-bøger. Nu får vi se, men jeg vil under alle omstændigheder sige tak til de læsere, der følger med her på bloggen.