onsdag den 8. marts 2023

En lille håndfuld western-fagbøger

Jeg flyttede rundt på nogle ting og fik lige lagt de fagbøger, jeg har om westerns, ud på gulvet. Det er ikke det største bibliotek, jeg har, men de er herlige at have. Nej, jeg har ikke læst dem alle fra A til Z, og det handler dels om at finde tiden til det, men også at nogle af bøgerne afslører filmenes slutning - men sådan er det jo ofte i fagbøger. Så må man jo bare få set de film. Men bøgerne er dejlige at have stående på hylden og jeg kommer også til at bruge mere tid på dem.