fredag den 16. december 2022

To Audie Murphy-westerns på vej på dvd og Blu-ray her i Danmark

Westerns kommer lidt i bølger til det danske dvd- og Blu-ray, men sidst i marts bliver det til et par stykker. 30. marts er den præcise dato, udgiveren er Excalibur Media International og begge har Audie Murphy på rollelisten. Filmene udkommer på dvd, Blu-ray og en limited edition-Blu-ray (i sidstnævnte følger der også en plakat og fire postkort med). Den ene er DRUMS ACROSS THE RIVER fra 1954, instrueret af Nathan Juran. Den dramatiske danske titel er I RØDHUDERNES DØDSDAL.

Den anden udgivelse er BULLET FOR A BADMAN fra 1964, instrueret af R.G. Springsteen. Her i landet fik den titlen DEN SIDSTE KUGLE.

fredag den 9. december 2022

Masser af THE MAGNIFICENT SEVEN-musik på ny cd-udgivelse

Et af de klassiske og meget kendte musikalske temaer fra westernfilmens verden er komponeret af Elmer Bernstein til John Sturges' stjernespækkede THE MAGNIFICENT SEVEN fra 1960. Bernstein bidrog også til de tre fortsættelser, nemlig RETURN OF THE SEVEN (1966), GUNS OF THE MAGNIFICENT SEVEN (1969) og THE MAGNIFICENT SEVEN RIDE! (1972), og en del af musikken er blevet udgivet gennem årene. Men nu slår Quartet Records til med en fire-dobbelt CD-udgivelse med alle fire scores - og det endda krydret med en 36 sider lang booklet. Det virker som en ganske fristende sag.

søndag den 4. december 2022

En Texas Bog nummer 207: INDIANERNE ANGRIBER af Robert J. Hogan

Jeg har længe haft denne bog liggende i min "det planlægger jeg at læse"-bunke, men der var lige en del andre bøger, som pressede sig på før den. Men nu har jeg altså læst INDIANERNE ANGRIBER af Robert J. Hogan. Originaltitlen er APACHE LANDING og på dansk udkom den i 1966 som nummer 207 i den uendelige En Texas Bog-serie. "Hylende og skrigende væltede de blodtørstige rødhuder over floden" kan man læse på forsiden, så det signalerer en bog med masser af action.

Og det er det bestemt også. Dakota Lane er på jagt efter en morder, men ender pludselig i et hav af problemer i en færgestation ved en flod, hvor apacherne er på krigsstien. Her møder han ikke alene sin dødsfjende men også en stribe andre personer med meget forskellige agendaer - og i øvrigt også to smukke kvinder. Der sker noget hele tiden, og jeg læste bogen på ingen ting. Først i de sidste kapitler bliver det lige lidt kluntet med at få det hele til at gå op, men jeg var virkelig godt underholdt af INDIANERNE ANGRIBER.

Opdatering: En af bloggens læsere har gjort mig opmærksom på, at bogen er blevet filmatiseret i 1953 under titlen THE STAND AT APACHE RIVER. Det var jeg faktisk ikke klar over. Lee Sholem instruerede og Stephen McNally og Julia Adams var på rollelisten. Filmen er udgivet på dvd rundt omkring, så den er ikke helt glemt. En dansk premiere fik den vist aldrig. Tak til Kai Nielsen for tippet.

lørdag den 26. november 2022

Lige et livstegn ude fra prærien

Jeg har faktisk fået set en lille håndfuld westerns de seneste par uger - vi taler om PALE RIDER, THE TALL T, HIGH NOON, HIGH PLAINS DRIFTER og THE SEARCHERS - men det var egentlig til et projekt, der ikke har noget med denne blog at gøre. Nu tror jeg så ikke, at det projekt i virkeligheden bliver til noget (eller det, jeg oprindelig havde planlagt), men det har uanset hvad været fedt at se/gense filmene. 

Købte en af Bill og Ben-bøgerne, nemlig BILL OG BEN PÅ SPORET, fordi den ikke kostede det store - i hvert fald ikke i forhold til de andre e-bogs-udgaver på det danske marked. Er næsten færdig med den, men det har været en irriterende læseoplevelse, for der er virkelig mange slåfejl i den. Aner ikke om det er noget, der plager disse udgivelser generelt, men jeg får helt lyst til at redigere teksten for de værste fejl - selv om det nok ikke bliver en bog, jeg får læst igen. 

Det var lige et livstegn herfra. Jeg fortsætter min rejse ud over prærien.

torsdag den 27. oktober 2022

To engelske selskaber annoncerer limited edition western-udgivelser

Denne tilfældige torsdag har været en ganske spændende dag, fordi hele to forskellige western-udgivelser er blevet annonceret af engelske selskaber - og det på Blu-ray. Først var Powerhouse/Indicator på banen med nyheden om, at de den 16. januar udgiver DEATH OF A GUNFIGHTER fra 1969 med Richard Widmark og Lena Horne på rollelisten. Den blev instrueret af Robert Totten, indtil "kreative uoverenstemmelser" gjorde, at Don Siegel tog over. Det endte så med, at man her for første gang kunne opleve navnet Alan Smithee krediteret som instruktøren. Vi har at gøre med en limited edition på 3000 eksemplarer med en masse ekstramateriale og en booklet. På dansk kom filmen til at hedde EN HÅNDFULD BLY.

Så meldte Eureka Entertainment ud med Sergio Sollimas CORRI UOMO CORRI fra 1968 med Tomas Milian, som de vil udgive den 23. januar. Den kendes internationalt som RUN, MAN, RUN og det blev selvfølgelig til FLYGT MAND - FLYGT her i landet. Her har vi også at gøre med en limited edition på 3000 eksemplarer med en masse ekstramateriale, to versioner af filmen og en booklet.

søndag den 23. oktober 2022

Morgan Kane på dansk: Et overblik

Nå, men det er vist på tide lige at få styr på de der Morgan Kane-bøger af Louis Masterson. På dansk er der udkommet 71 bind i hovedserien fra Winthers Forlag (1972-1983), men det var Forlaget Jaro, der i 1971 første gang prøvede serien af på det danske publikum med fire bind. Disse bind blev siden genoptrykt af Winters Forlag. Hovedserien kom også i en andet oplag, og der har også været en Dobbelt Kane-serie med to romaner per bind. Men hvis vi nøjes med at koncentrere os om de væsentlige danske udgivelser, så får vi følgende:

  • Morgan Kane - Texas Ranger (4 bind, Forlaget Jaro 1971).
  • Morgan Kane (71 bind, Forlaget Winther, 1972-1983).
  • Special Kane - US Marshall (6 bind, Forlaget Winther, 1977-1978).

Genoptryks-serierne:

  • Morgan Kane US Marshal (5 bind, Forlaget Winther, 1979). Genoptryk af de fire bind fra Forlaget Jaro samt En Texas Bog nr. 208).
  • Morgan Kane Special (6 bind, Forlaget Winther, 1989-1991). Genoptryk af de seks bind i Special Kane - US Marshal-serien, blot i en anden rækkefølge.

E-bøger ("genoptryk"):

  • Lindhardt og Ringhof (49 titler, 2022-). OBS: Bøgerne er ikke nummereret,

OBS! Kjell Halbing (alias Louis Masterson) udgav i 1965 bogen "Morgan Kane - Texas Ranger". Den kom herhjemme i første omgang i den sejlivede En Texas Bog-serie som nr. 208 samt som bind III i en af genoptryks-serierne. Senere skrev Kjell Halbing historien noget om, og den version blev udgivet i Norge under titlen "Mellom liv og død", der blev til nr. 11 i den store danske Morgen Kane-serie.

Hele listen:

Her er alle de 83 norske titler med angivelser af, hvordan de er kommet i Danmark. For at gøre det hele lidt nemmere lige at fange, så kalder jeg i det følgende hovedserien fra Winthers Forlag for Morgan Kane-serien, selv om den blot hed Morgan Kane her i landet:

  • 1. Uten nåde (1966). Dansk titel: Uden nåde.
    * Forlaget Jaro: Morgan Kane - Texas Ranger nr. 1.
    * Forlaget Winther: Morgan Kane US Marshall nr. I.
  • 2. I dragens klør (1966). Dansk titel: I dragens klør.
    * Forlaget Jaro: Morgan Kane - Texas Ranger nr. 2.
    * Forlaget Winther: Morgan Kane US Marshall nr. II.
  • 3. Med revolver og stjerne (1966). Dansk titel: Med revolver og stjerne.
    * Forlaget Jaro: Morgan Kane - Texas Ranger nr. 3.
    * Forlaget Winther: Morgan Kane US Marshall nr. IV.
  • 4. Med loven i ryggen (1966). Dansk titel: Med loven i ryggen.
    * Forlaget Jaro: Morgan Kane - Texas Ranger nr. 4.
    * Forlaget Winther: Morgan Kane US Marshall nr. V.
  • 5. En rangers ære (1967). Dansk titel: En rangers ære.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 1.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 6. Morder og marshal (1967). Dansk titel: Morder og marshal.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 2.
  • 7. Pistoléro (1967). Dansk titel: Manden uden ansigt.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 3.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 8. Udyret fra Yuma (1967). Dansk titel: Udyret fra Yuma.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 4.
  • 9. Djevelens marshal (1967). Dansk titel: Djævelens marshal.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 5.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 10. Revolvermanns arv (1967). Dansk titel: Revolvermands arv.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 6.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 11. Hevn! (1967). Dansk titel: Hævn.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 7.
  • 12. Storm over Sonora (1967). Dansk titel: Storm over Sonora.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 8.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 13. Jungelens lov (1967). Dansk titel: Junglens lov.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 9.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 14. Ingen tårer for Morgan Kane (1967). Dansk titel: Ingen tårer for Morgan Kane.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 10.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 15. Mellom liv og død (1968). Dansk titel: Mellem liv og død.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 11.
  • 16. Tilbake til kampen (1968). Dansk titel: Tilbage til kampen.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 12.
  • 17. Rio Grande (1968). Dansk titel: Rio Grande.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 13.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 18. Bravado (1968). Dansk titel: Bravado.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 14.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 19. Galge-ekspressen (1968). Dansk titel: Galge-ekspressen.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 15.
  • 20. De piskede (1968). Dansk titel: De piskede.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 16.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 21. Bøddelen fra Guerrero (1968). Dansk titel: Bøddelen fra Guerrero.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 17.
  • 22. Drep for loven (1968). Dansk titel: Dræb for loven.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 18.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 23. Duell i Tombstone (1968). Dansk titel: Duel i Tombstone.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 19.
  • 24. Dette er døden, señor Kane (1969). Dansk titel: Dette er døden, senor Kane.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 20.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 25. Coyotéros! (1969). Dansk titel: Coyotéros.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 21.
  • 26. Helvete under null (1969). Dansk titel: Et iskoldt helvede.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 22.
  • 27. De dødes dag (1969). Dansk titel: Alle dødes dag.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 23.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 28. Blodig jord (1969). Dansk titel: Blodig jord.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 24.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 29. Høyt spill i New Orleans (1969). Dansk titel: Højt spil i New Orleans.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 25.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 30. Apache! (1969). Dansk titel: Apache!
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 26.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 31. Blod og gull (1969). Dansk titel: Blod og guld.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 27.
  • 32. Kane's likemann (1969). Dansk titel: Kanes ligemand.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 28.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 33. Dødsklokkene (1970). Dansk titel: Dødsklokkerne.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 29.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 34. Demonen fra Nicaragua (1970). Dansk titel: Dæmonen fra Nicaragua.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 30.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 35. Hevnens engler (1970). Dansk titel: Hævnens engle.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 31.
  • 36. Gribbene i Sierra Madre (1970). Dansk titel: Gribbene i Sierra Madre.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 32.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 37. Død manns skygge (1970). Dansk titel: Død mands skygge.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 33.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 38. El Gringo (1970). Dansk titel: El Gringo.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 34.
  • 39. El Gringo's hevn (1970). Dansk titel: El Gringos hævn.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 35.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 40. Hardere enn stål (1970). Dansk titel: Hårdere end stål.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 36.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 41. "Killer" Kane (1970). Dansk titel: Dødsenglene.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 37.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 42. $10.000 for Jesse Rawlins (1970). Dansk titel: 10.000 dollars for Jesse Rawlins.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 38.
  • 43. For en neve pesos (1970). Dansk titel: For en nævefuld pesos.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 39.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 44. El Gringo vender tilbake (1971). Dansk titel: El Gringo vender tilbage.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 40.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 45. To desperados (1971). Dansk titel: To desperados.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 41.
  • 46. Kane's kvinner (1971). Dansk titel: Kane's kvinder.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 69.
  • 47. Slavenes kyst (1971). Dansk titel: Barbarkysten.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 42.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 48. Kane's våpen (1971). Dansk titel: Kane's våben.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 59.
  • 49. Oklahoma terror (1971). Dansk titel: Terror i Oklahoma.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 43.
  • 50. Kane's Colt (1971). Dansk titel: Kanes Colt.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 44.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 51. Morgan Kane – menneskejeger (1971). Dansk titel: Menneskejæger.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 45.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 52. Djevelens utvalgte (1971). Dansk titel: Djævelens udvalgte.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 46.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 53. Tempelprestinnens gjenganger (1971). Dansk titel: Gengangeren.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 47.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 54. Bøffelkrigen (1971). Dansk titel: Bøffelkrigen.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 48.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 55. Revolver til salgs (1971). Dansk titel: Revolver til salg.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 49.
  • 56. Hevneren fra Tombstone (1972). Dansk titel: Hævneren fra Tombstone.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 50.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 57. Duell i San Antonio (1972). Dansk titel: Duel i San Antonio.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 51.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 58. En colt til Señora (1972). Dansk titel: En Colt til Señora.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 52.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 59. Portrett av en revolvermann (1972). Dansk titel: Portræt af en revolvermand.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 53.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 60. Satans Horn (1972). Dansk titel: Satans Horn.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 54.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 61. Morgan Kane og "The Wild Bunch" (1972). Dansk titel: "The Wild Bunch".
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 55.
  • 62. Tigeren fra Montana (1972). Dansk titel: Tigeren fra Montana.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 56.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 63. Den gale hunden fra Utah (1972). Dansk titel: Den gale hund fra Utah.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 57.
  • 64. Tigeren er løs! (1972). Dansk titel: Tigeren er løs.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 58.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 65. Alaska marshal (1973). Dansk titel: Alaska marshal.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 60.
  • 66. Yukon's onde ånd (1973). Dansk titel: Yukon's onde ånd.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 61.
  • 67. Klondike '97 (1973). Dansk titel: Klondyke '97.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 62.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 68. Dommedag i Skagway (1973). Dansk titel: Dommedag i Skagway.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 63.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 69. Legenden om Morgan Kane (1973). Dansk titel: Legenden om Morgan Kane.
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 6.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 3.
  • 70. Blodsporet til Santa Fé (1973). Dansk titel: Blodsporet til Santa Fe.
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 1.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 4.
  • 71. Comanche! (1974). Dansk titel: Comanche!
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 2.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 5.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 72. Den siste Cheyenne (1974). Dansk titel: Den sidste Cheyenne.
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 3.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 6.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 73. Der ørnene dør (1974). Dansk titel: Hvor ørnene dør.
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 4.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 1.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 74. Lovens bøddel (1974). Dansk titel: Lovens bøddel.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 64.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 75. Kane's lov (1974). Dansk titel: Kanes lov.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 65.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 76. Møte i Tascosa (1975). Dansk titel: Møde i Tascosa.
    * Winthers Forlag: Special Kane - US Marshall nr. 5.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane Special nr. 2.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 77. I Morgan Kane's fotspor (1975)
    * Ikke udgivet på dansk.
  • 78. Heltene er trette (1976). Dansk titel: Heltene er trætte.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 66.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 79. Cuba libre! (1976). Dansk titel: Cuba frit!
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 67.
  • 80. Satans Kane! (1976). Dansk titel: Satans Kane!
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 68.
  • 81. Bandidos Yanqui (1977). Dansk titel: Bandidos Yanqui.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 70.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 82. Den siste jakten (1982). Dansk titel: Den sidste jagt.
    * Winthers Forlag: Morgan Kane-serien nr. 71.
    * Lindhardt og Ringhof: E-bog.
  • 83. Kane's stjerne (1985)
    * Ikke udgivet på dansk.

To af titlerne er ikke udkommet på dansk, men hvis man ellers vil have fat i det meste, så gælder det selvfølgelig hovedserien med de 71 bind. Resten finder man i de fem bind Morgan Kane US Marshall og de seks bind Morgan Kane Special fra Winthers Forlag.

Var det forvirrende? Well, her er lige de danske udgivelser helt for sig selv:

En Texas Bog (Forlaget Winther):
208. Morgan Kane – Texas Ranger (1966)

Morgan Kane - Texas Ranger (Forlaget Jaro):
1. Uden nåde (1971)
2. Dragens kløer (1971)
3. Med revolver og stjerne (1971)
4. Med loven i ryggen (1971)

Morgan Kane (Forlaget Winther):
1. En rangers ære (1972)
2. Morder og marshal (1972)
3. Manden uden ansigt (1972)
4. Udyret fra Yuma (1972)
5. Djævelens marshal (1972)
6. Revolvermands arv (1972)
7. Hævn (1972)
8. Storm over Sonora (1973)
9. Junglens lov (1973)
10. Ingen tårer for Morgan Kane (1973)
11. Mellem liv og død (1973)
12. Tilbage til kampen (1973)
13. Rio Grande (1973)
14. Bravado (1973)
15. Galge-ekspressen (1973)
16. De piskede (1973)
17. Bøddelen fra Guerrero (1974)
18. Dræb for loven (1974)
19. Duel i Tombstone (1974)
20. Dette er døden, senor Kane (1974)
21. Coyotéros (1974)
22. Et iskoldt helvede (1974)
23. Alle dødes dag (1974)
24. Blodig jord (1974)
25. Højt spil i New Orleans (1974)
26. Apache! (1974)
27. Blod og guld (1975)
28. Kanes ligemand (1975)
29. Dødsklokkerne (1975)
30. Dæmonen fra Nicaragua (1975)
31. Hævnens engle (1975)
32. Gribbene i Sierra Madre (1975)
33. Død mands skygge (1975)
34. El Gringo (1975)
35. El Gringos hævn (1976)
36. Hårdere end stål (1976)
37. Dødsenglene (1976)
38. 10.000 dollars for Jesse Rawlins (1976)
39. For en nævefuld pesos (1976)
40. El Gringo vender tilbage (1976)
41. To desperados (1976)
42. Barbarkysten (1976)
43. Terror i Oklahoma (1976)
44. Kanes Colt (1976)
45. Menneskejæger (1976)
46. Djævelens udvalgte (1976)
47 Gengangeren (1977)
48. Bøffelkrigen (1977)
49. Revolver til salg (1977)
50. Hævneren fra Tombstone (1977)
51. Duel i San Antonio (1977)
52. En colt til Señora (1977)
53. Portræt af en revolvermand (1977)
54. Satans Horn (1977)
55. "The Wild Bunch" (1977)
56. Tigeren fra Montana (1977)
57. Den gale hund fra Utah (1977)
58. Tigeren er løs (1977/)
59. Kanes våben (1978)
60. Alaska marshal (1978)
61. Yukon's onde ånd (1978)
62. Klondyke '97 (1978)
63. Dommedag i Skagway (1978)
64. Lovens bøddel (1978)
65. Kanes lov (1978)
66. Heltene er trætte (1978)
67. Cuba frit! (1978)
68. Satans Kane! (1978)
69. Kane's kvinder (1978)
70. Bandidos Yanqui (1978)
71. Den sidste jagt (1983)

Special Kane - US Marshal (Forlaget Winther):
1. Blodsporet til Santa Fe (1977)
2. Comanche (1977)
3. Den sidste Cheyenne (1977)
4. Hvor ørnene dør (1977)
5. Møde i Tascosa (1977)
6. Legenden om Morgan Kane (1978)

Morgan Kane US Marshal (Forlaget Winther):
I. Uden nåde (1979)
II. Dragens kløer (1979)
III. Morgan Kane - Texas Ranger (1979)
IV. Med revolver og stjerne (1979)
V. Med loven i ryggen (1979)

Morgan Kane Special (Forlaget Winther):
1. Hvor ørnene dør (1989)
2. Møde i Tascosa (1989)
3. Legenden om Morgan Kane (1990)
4. Blodsporet til Santa Fe (1990)
5. Comanche (1991)
6. Den sidste Cheyenne (1991)

E-bøger fra Lindhardt og Ringhof:
En rangers ære.

Djævelens marshal.

Revolvermands arv.

Storm over Sonora.

Junglens lov.

Ingen tårer for Morgan Kane. 

Rio Grande.

Bravado. 

De piskede. 

Dræb for loven.

Dette er døden, senor Kane. 
Alle dødes dag.

Blodig jord. 

Højt spil i New Orleans.

Apache!

Kanes ligemand.

Dødsklokkerne.

Dæmonen fra Nicaragua.

Gribbene i Sierra Madre.

Død mands skygge.

El Gringos hævn. 

Hårdere end stål.

Dødsenglene. 

For en nævefuld pesos.

El Gringo vender tilbage. 

Barbarkysten.

Kanes Colt.

Menneskejæger. 

Djævelens udvalgte. 

Gengangeren.

Bøffelkrigen. 

Hævneren fra Tombstone. 

Duel i San Antonio.

En Colt til Señora.

Portræt af en revolvermand.

Satans Horn.

Tigeren fra Montana. 

Tigeren er løs.

Klondyke '97.

Dommedag i Skagway. 

Comanche!

Den sidste Cheyenne.

Hvor ørnene dør.

Lovens bøddel. 

Kanes lov.

Møde i Tascosa.

Heltene er trætte.

Bandidos Yanqui.

Den sidste jagt.


torsdag den 20. oktober 2022

Quartet Records udgiver Elmer Bernsteins THE SCALPHUNTERS

Jeg ville gerne lytte til mere filmmusik, end jeg gør, men det er ikke altid, at jeg lige har en hverdag, hvor det kan lade sig gøre. Af samme årsag når jeg heller ikke ret mange podcasts, men det er så en anden historie. Men der udgives jo masser af spændende filmmusik. Et spritnyt eksempel er Elmer Bernsteins THE SCALPHUNTERS fra Quartet Records. I mange år har man kunnet få den 28 minutter lange genindspilning af musikken, som Bernstein lavede til United Artists Records. Men nu har Quartet Records gravet de oprindelige tracks fra filmen frem, og på denne cd får man det hele - selvfølgelig kombineret med den indspilning, der hidtil har været tilgængelig. Hertil kommer en booklet på 20 sider. Oplaget er på 1000 eksemplarer.

tirsdag den 18. oktober 2022

Morgan Kane udkommer igen i Danmark; nu som e-bøger

Den norske bankmand Kjell Hallbing skrev under pseudonymet Louis Masterson hele 83 bøger om revolvermanden Morgan Kane. De fleste nåede fra begyndelsen af 70'erne også at komme ud i de danske kiosker, og man kan stadig være heldig at finde eksemplarer af dem rundt omkring. Men nu har forlaget Lindhardt og Ringhof besluttet sig for at genoplive dem som e-bøger, og der er indtil videre 49 titler at vælge imellem - altså som allerede er udkommet eller er lige om hjørnet.

Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at de koster i hvert fald 90 kroner stykket! Enkelte steder har jeg også set dem til 95 og 100 kroner. Nu kiggede jeg lige på en af de gamle udgivelser, "Gribbene i Sierra Madre", der i 1975 kostede 6,95 kroner i kiosken. Det svarer til lige under 38 kroner i nutidens penge. Nu forstår jeg godt, at det koster noget at opspore de gamle bøger, få dem scannet ind og formateret til e-bøger, men det er lidt vildt. 

Men nu er bøgerne vist mest tænkt til de bog-streaming-tjenester, hvor man kan læse alt det, man vil, for et fast beløb om måneden. Det er så ikke noget, jeg bruger. Eller man kan prøve at søge dem frem på amerikansk Amazon, hvor de nye danske e-bogs-udgaver sælges i deres Kindle-butik. Jeg købte "En rangers ære" - en af de første titler, der i sin tid udkom her i landet - for 7,99 dollars. Det er lige omkring 60 danske kroner (62,39 kroner endte det helt præcis med ifølge min netbank). Lidt mere tåleligt, men alligevel ... Men det er cool nok, at bøgerne i det hele taget bliver tilgængelige - også i den digitale tidsalder. Så kan vi diskutere markedsføringen af dem til solen går ned over prærien.

søndag den 16. oktober 2022

Nå, får du set nogle westerns? Del 5

Det er da blevet til et par stykker eller tre. Here we go! 

IL RITORNO DI RINGO (Duccio Tessari, Italien-Spanien, 1965): Borgerkrigen er slut, og  Montgomery Brown (med kælenavnet "Ringo") er på vej hjem. Men hans hjem og den nærliggende by er blevet overtaget af Fuentes-brødrene og deres mexicanske bande, så han vælger at forklæde sig som en mexicaner for få opklaret, hvad der i virkeligheden foregår - alt imens han slås med sine egne dæmoner. Men da det går op for ham, at hans kone stadig er i live og at han har en datter, forsøger Ringo langsomt at grave sig ud af alkoholens tåger for at bekæmpe overmagten - godt hjulpet af en snedig glædespige og en pudseløjerlig blomstersælger. 

Duccio Tessari genbruger en god portion af skuespillerne og filmholdet fra UNA PISTOLA PER RINGO, der også er fra 1965. Men det er ikke en sequel, selv om navnet Ringo går igen i titlerne. Det er faktisk en ganske underholdende sag, vi har med at gøre, og der sker noget hele tiden. Enkelte komiske elementer virker lidt malplacerede, men der er mange stærke scener undervejs, som trækker op i bedømmelsen. Ennio Morricones musik er meget varieret og dynamisk, så det er bestemt også et plus. Filmen nåede først til Danmark i april 1972, hvor den fik titlen DER KOM EN FARLIG MAND. Set på Blu-ray.

JANE GOT A GUN (Gavin O'Connor, USA, 2015): Janes fredelige nybyggerliv flås fra hinanden, da manden Bill "Ham" Hammond en dag kommer hjem med adskillige kugler i kroppen. Han fortæller hende, at Bishop-drengene er på vej. Jane må nu søge hjælp fra sin tidligere kæreste Dan Frost, men det er han ikke meget for. Imens rykker Bishop-drengene nærmere - de vil meget gerne have fat i Jane og hendes mand.

Selv om dette tilsyneladende var en produktion med adskillige problemer (skuespillere, instruktøren og fotografen blev af forskellige årsager skiftet ud i de indledende faser), så er det en ganske solid western, vi har med at gøre. Den floppede ganske vist i de amerikanske biografer, men den er bestemt værd at se, selv om Natalie Portman måske er lidt af et stenansigt i den kvindelige titelrolle. Til gengæld er Ewan McGregor en sand fornøjelse i rollen som filmens skurk. Manuskriptet er måske lidt kluntet med mange flashbacks, men det hele går op i en højere enhed til sidst i et forrygende klimaks. De flotte New Mexico-landskaber er også til filmens fordel. Set på Netflix.

RANCHO NOTORIOUS (Fritz Lang, USA, 1952). Da Vern Haskells forlovede bliver dræbt, kaster han sig ud i at finde de skyldige, men det er noget af en kompliceret affære. Over tid lykkes det dog ham at komme på sporet af et mystisk sted, hvor slynger og banditter samles. Men der er stadig lang vej, før han måske kan komme tættere på at finde dem, han leder efter. 

På overfladen har vi at gøre med en ganske almindelig B-western, men når det nu er Fritz Lang, som har instrueret og Marlene Dietrich er på rollelisten, så er vi alligevel i en anden liga. Der er masser af dramatiske nærbilleder og klip i denne intense historie, hvor tempoet er højt. Marlene Dietrich er en fornøjelse at se på, mens Arthur Kennedy måske lige bliver for sammenbidt og bitter - hold da op, hvor kan han se sur ud. Sangen "Legend of Chuck-A-Luck", der undervejs følger handlingens gang, er ret irriterende, men det er bestemt en seværdig og underholdende western. På dansk kom filmen til at hedde GULDFUGLEN. Set på Filmstriben.

lørdag den 24. september 2022

Flere klassiske westerns i nye Blu-ray-udgaver med plakat og postkort

Jeg har tidligere nævnt flere af de western-titler, som Excalibur Media International har sendt ud på det danske marked på dvd og Blu-ray, og jeg har bemærket, at de endda også har lanceret Anthony Manns THE FAR COUNTRY i en limited Blu-ray-udgave, hvor der følger en plakat og fire postkort med.

Nu er en stribe af de andre titler også på vej som limited editions, hvis det var noget. Den 4. november udkommer THE HIRED HAND, ULZANA'S RAID og WINCHESTER '73. Den 11. november udkommer SHENANDOAH og UNCONQUERED, den 18. november gælder det THE MAN FROM THE ALAMO, den 25. november kommer THE APPALOOSA og den 4. december sendes SEMINOLE og BEND OF THE RIVER på på markedet.

torsdag den 22. september 2022

To Hugo Fregonese-westerns fra 50'erne vises i Cinemateket

Cinemateket i København har netop frigivet programmet for oktober-november, og her bliver det blandt andet til en stribe film af den argentinske instruktør Hugo Fregonese, der også lavede film i Hollywood. Blandt dem er de to westerns SADDLE TRAMP (1950, dansk titel: PRÆRIENS BØRN) og APACHE DRUMS (1951, dansk titel: DØDSTROMMERNE), som man vil kunne opleve på det store lærred.

Det er efter sigende to lidt sjældent sete titler, vi har med at gøre, og derfor ærgrer det mig, at det umiddelbart ikke er de bedste datoer, de vises på - i hvert fald i forhold til min kalender, som den ser ud nu. Men måske har du mulighed for at deltage. Her er datoerne:

  • Mandag den 31. oktober kl. 19.15: APACHE DRUMS (med introduktion).
  • Onsdag den 2. november kl. 17.15: SADDLE TRAMP.
  • Søndag den 6. november kl. 16.45: APACHE DRUMS.
  • Tirsdag den 15. november kl. 19.00: SADDLE TRAMP.

onsdag den 21. september 2022

Lidt western-tanker ...

... i disse tider, hvor verden på ingen måde virker så simpel som dengang, hvor en cowboy nærmest kun havde sin hest, sin saddel, en revolver, en vanddunk og et tæppe, der måske kunne holde holde kulden lidt på afstand, når mørket sænkede sig over prærien. Han tænkte nok ikke så meget over, at en pakke smør ville ende med at koste det meste af en dagløn, men det er nok den tanke, der rammer mange af os i dag, når den seneste elregning eller regning i det hele taget tikker ind på budget-oversigten fra banken. Så har vi nok ikke længere råd til den der pakke smør.

Men nu skal det ikke være så dystert det hele, og selv om jeg går op i de stigende priser på livets fornødenheder og alt det der, så tænker jeg også på andre ting, der har betydning - som for eksempel den tid, vi har til rådighed til de ting, der interesserer os. Og det bliver selvfølgelig lidt dystert, når man har købt de pakker smør, man skal bruge, for har man så råd til de ting, der interesserer os? Tjah, bum bum ... man kan prøve og man kan prioritere.

I dag var jeg et smut i Faraos Cigarer på Strøget i København, og her prioriterede jeg at købe et par ting. Det blev til bind 7 og 8 af KEN PARKER-tegneserien, som nu desværre er lukket, fordi salget på netop denne titel ikke har været nok til at holde den i live. Der er trist nyt, men nu har jeg de bind, der blev udgivet i denne omgang, og dem kommer jeg til at nyde at læse fra ende til anden på et tidspunkt. 

Så købte jeg også nr. 5 og 6 af det gode gamle POW!-hæfte, der i sin tid kom i Danmark. Jeg har de fleste af dem liggende, men det her var et par pænere eksemplarer, så ... og så havde Faraos Cigarer selvfølgelig også en million milliard andre ting, jeg gerne ville have købt, men det må blive en anden dag. Og hvornår skulle man lige få tid til at læse det hele?

Tid er altid en faktor, men jeg har da lagt en westernbog til side fra min bunke af den slags. Titlen er INDIANERNE KOMMER, så det virker lovende - men nu er der lige en tre-fire andre bøger i andre genrer, jeg skal igennem først. Det samme har været en faktor i forhold til film i en periode, men der er et par cowboyder-Netflix-titler, der udløber, som jeg måske vil kaste mig over - og så snakker vi ikke om alle de westerns, jeg har liggende på Blu-ray. Uha, men nu har jeg dem, og jeg skal nok få dem set en dag, når jeg sidder med min sidste pakke smør ved bålet ude på prærien.

onsdag den 31. august 2022

Salget svigtede: Shadow Zone lukker KEN PARKER-serien

Så gik den desværre ikke længere. Det danske tegneserieforlag Shadow Zone har i dag meldt ud, at KEN PARKER-tegneserien lukker og slukker med bind 8; altså det bind, der er på gaden nu. Omkring 100 solgte eksemplarer pr. bind er den barske virkelighed, der er årsagen til, at forlaget må sige stop - også selv om det er en tegneserie, der har en stor plads i hjertet hos Shadow Zone.

Jeg skal indrømme, at jeg stadig mangler at købe bind 7 og 8, men selv om jeg havde gjort det, så batter det næppe det store i det store regnskab. I disse tider er vi nok mange, der trimmer vores indkøb på den ene eller den anden måde - ikke mindst fordi en pakke smør koster 57 kroner eller noget i den stil. Også nordmændene har i nyere tid forsøgt sig med KEN PARKER, her blev det kun til fire bind. Men nu vil jeg lige få indkøbt nr. 7 og 8, så jeg har det hele stående på hylden.

søndag den 21. august 2022

Deluxe-udgave af THE BIG GUNDOWN på vej fra England

Så er der spaghettiwestern! Den 5. december udgiver det engelske selskab Powerhouse/Indicator Sergio Sollimas LA RESA DI CONTI (internationalt kendt som THE BIG GUNDOWN) i en stor flot limited Blu-ray-boks. Filmen, der er fra 1967, præsenteres i intet mindre end tre forskellige udgaver: Den originale italienske version (110 minutter), den amerikanske version (90 minutter) samt en lidt længere amerikansk version på 95 minutter. 

Hertil kommer selvfølgelig en hel masse ekstramateriale, en plakat og en booklet på 80 sider. Lee Van Cleef og Tomas Milian pryder rollelisten. Det virker som en meget fristende udgivelse. 5000 eksemplarer udkommer den i. Her i landet fik THE BIG GUNDOWN i øvrigt titlen MANDEN MED DE SORTE STØVLER.

søndag den 31. juli 2022

Nå, får du set nogle westerns? Del 4

Efter en længere periode, hvor jeg har set andre ting, er det blevet til lidt westerns her på det seneste.

SERAPHIM FALLS (David Von Ancken, USA, 2006). Et sted i de amerikanske Rocky Mountains får en mand en kugle i skulderen og må få øjeblikke senere flygte for sit liv gennem det alt andet end gæstfrie terræn. Fem mand er efter ham. Specielt den ene har et indædt had til manden på flugt - de andre er bare hyret ind til opgaven for at tjene til dagen og vejen. Men det går op for dem, at deres mål er en person med nogle helt særlige egenskaber. Mens jagten fortsætter hen over landskabet afsløres det, hvilke begivenheder i fortiden der har udløst den nådeløse menneskejagt.

Hævn er omdrejningspunktet i David Von Anckens glimrende og knaldhamrende flotte western-drama, der har ingen ringere end Pierce Brosnan og Liam Neeson i hovedrollerne, og de gør det virkelig godt. Men hele vejen rundt støder man på velkendte ansigter, og produktionen emmer af kvalitet. Det giver sig selv, at historien måske er lidt endimensionel, men det betyder ikke det store, for man er virkelig godt underholdt - også selv om manuskriptet tilføjer nogle næsten metafysiske elementer til sidst. Musikken af Harry Gregson-Williams er enestående god, så det løfter også oplevelsen. Absolut godkendt og så meget værd at se! Set på YouSee/Paramount+.

SLOW WEST (John Maclean, England-New Zealand, 2015). Den unge og noget naive Jay Cavendish er taget fra Skotland til det vilde vesten for at finde sit livs kærlighed, den smukke Rose Ross. Han støder undervejs på en lovløs, den tavse og noget sammenbidte Silas, der for en håndfuld dollars lader sig hyre til at få den unge mand frem til sit mål. Men Silas har sit helt eget mål - og det har tilsyneladende alle andre banditter i området. Det kan kun ende eksplosivt.

Der er mange steder i verden, der har lagt landskaber til westerns - og SLOW WEST er i store dele optaget i New Zealand. Man det tænker man ikke meget over, når man ser denne fremragende film, der er et moderne take på den klassiske genre. John Maclean har skrevet et finurligt manuskript, der byder på mange overraskelser, og man er virkelig godt underholdt undervejs. Filmen er både barsk og morsom i en helt perfekt balance. Og så er det en fornøjelse at se Kodi Smit-McPhee og Michael Fassbender i de to bærende hovedroller. På alle måder en lille perle. Optaget fra DR2.

FLAMING STAR (Don Siegel, USA, 1960). Den unge halvblods-cowboy Pacer Burton kommer i noget af et dilemma, da Kiowa-indianerne i området går på krigsstien. Pacers far er hvid, mens hans mor er indianer. Han har også halvbroderen Clint, der er hvid - men hele familien Burton holder sammen, selv om mange af deres naboer gerne så, at de valgte side. Og da hadet mod indianere er intenst, bliver konflikten hurtigt til en blodig affære.

Åbenbart var både Frank Sinatra og Marlon Brando i spil til hovedrollen, men den landede så hos Elvis Presley, der gør det ganske fint, selv om hans evner som skuespiller er lidt firkantede og uden de store nuancer. Plottet er interessant og skildringen af de racistiske aspekter ved den hvide mands erobring af det vilde vesten gør dette til en film over middel. Don Siegel får virkelig meget ud af karakterne og de flotte landskaber - og det er en ganske brutal historie vi har med at gøre. En Elvis-sang bliver det til tidligt i fortællingen, men ellers er det rent drama, vi præsenteres for uden den store sentimentalitet. Den danske titel er selvfølgelig FLAMMENDE STJERNE. Optaget fra DR2.

fredag den 15. juli 2022

Lidt mere Tex Willer

Jeg bestilte forleden en stak af de norske Tex Willer-tegneserier; den almindelige månedlige udgivelse. Det kan man gøre via CDON, hvor Adlibris er dem, der reelt står for at sende netop disse hæfter. Da pakken ankom, var der faktisk et hæfte, som manglede, men det var ikke Adlibris' skyld - de havde sendt mig præcis det, jeg havde bestilt. 

Men jeg kunne se, at nummer 687 (med forside-titlen RAN I NOGALES) ikke lige var til at skaffe hos Adlibris. Og hvis man kiggede på andre norske hjemmesider med tegneserier og den slags, så var dette nummer heller ikke på lager. Måske var det kommet i et mindre oplag, måske var der gået noget andet galt i distributionen. Jeg ved det ikke, men nu spurgte jeg den store "Facebook-hjerne", og heldigvis var der en nordmand, der ved et uheld havde fået købt to eksemplarer, og han var villig til at handle.

RAN I NOGALES landede uden problemer i min postkasse i dag, så alt er godt. Men jeg kan se, at det er blevet lidt mere tricky at købe nogle af disse ting, og det er slet ikke alt, der er lige nemt at skaffe. Nu køber jeg ikke det hele, og der er også grænser for lommepengene - og jeg kan se, at en serie som UNGE TEX WILLER hurtigt bliver udsolgt. Måske bliver det en serie, jeg kommer til at opgive, og der er heldigvis så meget andet, at kaste sig over. Men jeg er rigtig glad for at have fået RAN I NOGALES. 

søndag den 10. juli 2022

Jeg fik lige læst en tilfældig titel i serien En Texas Bog: BALLADE I PASSET

Jeg skulle med toget fra København til Holbæk, og snuppede derfor en bog i stakken med slidte, gamle westernbøger. Så kunne jeg lige nå et par kapitler eller fire undervejs - og det er hyggeligt at læse i stedet for at sidde og stirre på sin smartphone ligesom de andre passagerer. Og når det er sådan en pocketbog med en del ejere bag sig, så går det nok, at den bliver lidt mere krøllet undervejs.

Det blev en af de 500 titler, der i sin tid udkom i serien En Texas Bog; udgivet af Winthers Forlag i årene 1957-1984, nemlig BALLADE I PASSET af Stephen Payne. 2,50 kroner kostede bogen som ny, da den blev udgivet her i landet i 1966. Originaltitlen er STAMPEDE ON FARWAY PASS, men man valgte altså en lidt mere mundret dansk titel.

Nu har jeg så fået læst bogen færdig - det tager jo ikke længe at komme igennem de 124 sider, som var standarden i paperbacks fra den tid. Det er en ganske underholdende fortælling om den unge cowboy Jim Hardy, hvis far for nogle år siden har dræbt ranch-ejeren Savage Ed Scanlon - og den officielle historie er, at det skete på alt andet end retfærdig vis. Jim Hardy har sat sig for at rense sin fars navn, men for at gøre det må han komme ind under huden på Savage Ed Scanlons efterkommere - den luskede Clyde Scanlon og hans smukke søster Maude.

Handlingen foregår under en større sammendrivning af kvæg fra mange rancher, og det vrimler med karakterer, der hver især har deres egen agenda. Det er en lidt forvirrende og fragmentarisk historie, som Stephen Payne har skrevet, men bogen er nu ganske underholdende. BALLADE I PASSET udkom på dansk i 1966, oversat af O. Boesdal. Et sted i bogen har han forsøgt at oversætte, hvad jeg tror har været begrebet "to be caught between a rock and a hard place" (uden at jeg ved, hvordan det præcist har været formuleret i den amerikanske tekst, men scenen beskriver et dilemma, som en af personerne har været i). Det er på dansk blevet til: "han blev fanget mellem en klippe og et klippestykke".

STAMPEDE ON FARWAY PASS udkom på originalsproget i 1965 fra Ace Books i USA. På billedet kan du se, hvordan den amerikanske forside så ud i den originale udgave (billedet er fundet på nettet) - der kom senere et genoptryk med en anden forside. STAMPEDE ON FARWAY PASS blev udgivet som en dobbeltbog sammen med LYNCH LAW CANYON af Frank Wynne (alias Brian Garfield).  Hvis man skal tro bibliotekets angivelse, så udkom LYNCH LAW CANYON på dansk som En Texas Bog nr. 422 under titlen LOVLØS BY, men det er så en anden historie - og jeg tvivler på, at jeg har den liggende.

torsdag den 7. juli 2022

Anthony Manns THE FAR COUNTRY udkommer på dvd og Blu-ray

For nogle uger siden var jeg i Faraos Cigarer i København for at købe Anthony Manns THE FAR COUNTRY fra 1954 på Blu-ray. Det var udgivelsen fra Arrow Video, jeg var på jagt efter, og den ser faktisk ud til at være udgået fra selskabet, men de havde den altså liggende hos Faraos Cigarer - endda i limited edition-udgaven til en fornuftig pris.

Nu er det ikke så ofte, at vi ser limited editions til det danske marked, men det kommer sjovt nok til at ske med netop THE FAR COUNTRY, der i øvrigt har titlen HVOR GULDET KALDER her i landet. Den 29. juli udkommer filmen på både dvd og Blu-ray fra Excalibur Media - og på Blu-ray endda i to udgaver, hvor den såkaldte limited edition-version vil indeholde en filmplakat og fire postkort. Det er da ikke så dårligt.

tirsdag den 17. maj 2022

TV-serien BILLY THE KID kommer på Viaplay fra midt i juni

Henry McCarty, alias William H. Bonney, alias Billy the Kid, er en af de mest berømte figurer fra det vilde vesten, og han er på den ene eller anden måde blevet skildret i talrige film, bøger, tegneserier og TV-serier. Nu kommer så endnu en af slagsen, nemlig BILLY THE KID, som er skabt af Michael Hirst - manden bag THE TUDORS og VIKINGS. 

Serien er lavet til den amerikanske TV-kanal EPIX, og der er 8 afsnit i første sæson. Tom Blyth spiller titelrollen, og vi kan se frem til at opleve den på vores breddegrader fra søndag den 12. juni på Viaplay. De vil efter sigende frigive et afsnit om ugen, så man skal have lidt tålmodighed, hvis man er typen, der gerne vil se det hele på én gang.

torsdag den 5. maj 2022

KILL THEM ALL AND COME BACK ALONE på vej fra Studiocanal

Enzo G. Castellaris spansk-italienske AMMAZZALI TUTTI E TORNA SOLO fra 1968 kan i øjeblikket ses på Netflix, men den kan selvfølgelig også opspores i diverse dvd- og Blu-ray-udgaver. Internationalt kender man den som KILL THEM ALL AND COME BACK ALONE, og den 6. juni udgives den på Blu-ray i England af Studiocanal. Udgivelsen byder på nyt og gammelt ekstramateriale, men det er som sagt en titel, der er udkommet i flere lande. Her i Danmark fik filmen titlen DRÆB ALLE OG KOM ENE TILBAGE.

søndag den 24. april 2022

Anthony Manns BEND OF THE RIVER på vej på dansk dvd og Blu-ray

Med Anthony Mann i instruktørstolen og James Stewart på rollelisten er der dømt klassisk western i BEND OF THE RIVER fra 1952. Filmen udkommer på dvd og Blu-ray her i Danmark fra Exalibur Media den 24. juni. Da filmen i sin tid fik premiere her i landet under titlen MOD FJERNE HORISONTER kunne man i biografannoncen læse, at det var "den bedste storfilm af sin art, der nogensinde er blevet fremstillet" og at det var "et enestående filmmesterværk i pragtfulde farver".

torsdag den 14. april 2022

Hm, skulle man købe denne her?

Ak ja, der er så mange spændende titler på markedet, men man kan også lade sig rive med af en stemning og købe så meget hjem, at ens lommepenge-konto begynder at snerre af en, hver gang man lægger noget i den elektroniske indkøbskurv. Nu faldt jeg for eksempel lige over denne her: ¿QUIÉN GRITA VENGANZA? er en spansk-italiensk sag fra 1968 af Rafael Romero Marchent, og den skulle være ganske glimrende. 

For ikke længe siden blev den udgivet af det schweiziske selskab Explosive Media i en mediabook-udgave med både en dvd og en Blu-ray i. En 40 siders booklet følger også med, og der skulle være tysk, engelsk og italiensk lydspor og undertekster. Absolut fristende, og det er jo en limited edition, så man skal nok ikke vente i årevis med at købe den. Men jeg tror alligevel, at jeg tænker over det et par dage.

tirsdag den 12. april 2022

Hov, se lige her. Western-trilogi på dansk til unge læsere

Skrives der westerns på dansk? Ja, der findes i hvert fald denne trilogi, DESPERADO, WANTED og OUTLAW, af Emil Blichfeldt. Det er bøger til de unge læsere, og tempoet og sproget er dynamisk og hæsblæsende. Jeg faldt tilfældigvis over dem på eReolen, men bøgerne kan også lånes fysisk på biblioteket eller bestilles hjem hos boghandleren.

tirsdag den 5. april 2022

Så fik jeg lige en klassiker, jeg ikke har set, hjem til samlingen

Horrorfilm har altid været min primære interesse, mens westerns har været noget, der har spøgt lidt i baggrunden - og derfor er det ikke så underligt, at der er et hav af klassikere i genren, jeg ikke har fået set endnu. Og nu skriver jeg med vilje endnu, for jeg prøver stille og roligt at få samlet nogle af dem op. En af dem er 3:10 TO YUMA fra 1957, instrueret af Delmer Daves.

Den landede i min postkasse i går i en flot Blu-ray-udgave fra The Criterion Collection - og det er jo altid en garanti for en flot udgivelse. Titlen skulle vist være udgået, men jeg var så heldig at finde den hos Zavvi. Og det giver mig så ekstra god grund til også at få set remake-versionen fra 2007, som jeg heldigvis allerede har liggende i bunkerne.

Nu er det ikke helt skidt, at der er mange klassikere, jeg ikke har fået set - for så er der bare så meget mere at glæde sig til.

søndag den 27. marts 2022

Nå, får du set nogle westerns? Del 3

Det er blevet til en lille håndfuld siden sidst; nogle corona-sygedage gjorde, at jeg fik set et par ekstra titler.

VENDO CARA LA PELLE (Ettore Maria Fizzarotti, Italien, 1968). Shane vender hjem, blot for at finde sin mor, far og lillesøster udryddet af banditter. Han drager ud for at få hævn og lærer undervejs, at det er den grådige Magdalena, der står bag, fordi denne har et ønske om at kontrollere hele området. Ikke alt går som planlagt, og Shane får en kugle i benet. Han reddes af en dreng, hvis mor får Shane lappet sammen. Snart kan hævntogtet fortsætte. 

Dette er tilsyneladende den eneste spaghettiwestern af Ettore Maria Fizzarotti, og den er da ganske OK. Hovedrollen spilles af Mike Marshall, der ikke ligefrem sprudler af talent, men det hjælper på det, at skurkene er næsten tegneserie-agtigt skurkagtige. Landskaberne signalerer på ingen måde det vilde vesten, men undervejs smadres en saloon i et slagsmål. Det er jo altid sjovt. Michèle Girardon er charmerende i en af de få kvindelige roller, filmen har at byde på. Da filmen i 1975 kom her til landet, fik den titlen HÆVNEREN SHANE. Set på Netflix.

CAHILL U.S. MARSHAL (Andrew V. McLaglen, USA, 1973): Enkemanden J.D. Cahill har så travlt med sit arbejde som ordenshåndhæver, at hans to sønner, Danny og Billy, kommer under indflydelse af Abe Fraser og hans bande. Drengene hjælper banditterne til på snedig vis at få tømt byens bank, mens de tilsyneladende har et vandtæt alibi. Nu er det op til J.D. Cahill at opklare mysteriet. 

Det er en aldrende John Wayne på automatpilot, vi ser i denne kulørte mainstream-western, der er en jævnt underholdende sag uden at være det store. Forholdet mellem den fraværende far og de rebelske sønner tackles fint, og det er en fornøjelse at se George Kennedy i rollen som en bandit med en høj moral. De flotte landskaber og musikken af Elmer Bernstein trækker også op, men noget mesterværk er det ikke. Især klimaks kunne godt have været stærkere. Den danske titel er SHERIFFENS VÆRSTE JOB. Optaget fra TV.

CHATO'S LAND (Michael Winner, USA-Spanien-England, 1972). Halvblods-indianeren Chato skyder og dræber i selvforsvar en racistisk sherif i en saloon og må flygte fra byen. Her får den tidligere nordstats-kaptajn Quincey Whitmore samlet en flok frivillige, der er parate til at jage den flygtede og på deres egen kontante måde lade retfærdigheden ske fyldest. Men det er lettere sagt end gjort. 

Så enkel er handlingen i Michael Winners glimrende 70'er-western, der af nogle kritikere blev betragtet som et billede på USA's engagement i Vietnam. Om den vinkel holder, kan jeg ikke helt gennemskue, men et flertal af deltagerne i jagten på Chato betragter indianere som undermennesker, man kan behandle, som man vil. Der er dog nogle med andre værdier, og netop dynamikken mellem gruppen af mænd er fascinerende at følge. Charles Bronson har ikke mange replikker i titelrollen, men han sætter et markant fingeraftryk på filmen. Jack Palance er en fornøjelse som den tidligere kaptajn, der - iklædt sin militæruniform - mærker et sus af gamle dage uden at de måske var strabadserne værd at opleve alligevel. Men der spilles i øvrigt godt hele vejen rundt. Fotografen Robert Paynter får det optimale ud af landskaberne i den spanske Almería-provins og Jerry Fieldings musik er i topklasse. Set på Blu-ray.

STARBLACK (Giovanni Grimaldi, Italien-Vesttyskland, 1966). Efter at have været væk i mange år, vender Johnny Blyth tilbage til sin hjemstavn. Med sig har han sin døvstumme ven Job. I mellemtiden er Johnnys far blevet dræbt, moderen er blevet gift igen og byen styres af en kynisk bankdirektør og hans håndlangere. Men de svage på egnen får hjælp af en mystisk revolvermand; klædt i mørkt tøj og med en sort sherif-stjerne på brystet. Et større opgør synes under opsejling. 

STARBLACK er en god gammeldags cowboyder-historie med en maskeret helt, men dens italienske rødder afsløres i nogle voldelige scener med blandt andet piske-tortur og afstraffelse med lussinger. Men tonen er generelt munter og vi får et gigantisk saloon-slagsmål kun få øjeblikke inde i filmen. Det er dog alt i alt den bløde mellemvare, vi har med at gøre. På dansk er STARBLACK kendt som DEN SORTE SHERIF-STJERNE. Set på Netflix.

UN DOLLARO TRA I DENTI (Luigi Vanzi, Italien-USA, 1967). En fremmed ankommer til en tilsyneladende søvnig by, hvor han dog kort efter overværer en gruppe banditters brutale henrettelse af et regiment mexicanske soldater. Den fremmede får overtalt lederen af banditterne, Aguilar, til, at de alle skal optræde som soldater, hvilket er en del af en plan, der kan sikre dem en sending af guld fra den amerikanske hær. Men Aguilar vil selvfølgelig beholde guldet selv. 

Man kan ikke beskylde Warren Garfield og Giuseppe Mangione for at have skrevet et vildt kompliceret manuskriptet til denne første film med karakteren The Stranger, spillet af Tony Anthony. Der er reelt kun tre-fire locations, og ingen af dem ser specielt imponerende ud. Kuglerne flyver gennem luften, men det kniber noget med spændingen. Hertil er historien ganske enkelt for endimensionel. Men klimaks er nu ganske underholdende. Musikken af Benedetto Ghiglia er meget markant - måske grænsende til det irriterende. Den danske titel er EN DOLLAR MELLEM TÆNDERNE. Set på Prime Video.

onsdag den 23. marts 2022

OLD HENRY: Ny amerikansk western på vej til de danske biografer

Westerns er en sjælden gæst i de danske biografer, men nu er der sandelig en på vej. Den amerikanske OLD HENRY er skrevet, produceret og instrueret af Potsy Ponciroli, og den får premiere den 31. marts. På rollelisten - der i øvrigt udelukkende består af mænd - finder man blandt andet Tim Blake Nelson, Stephen Dorff og Trace Adkins. Her i landet distribueres OLD HENRY af Filmbazar, og de beskriver filmen på denne måde: 

Da bonden Henry og hans søn tager sig af en skudsåret mand med en pose fuld af pengesedler, får de en meget skydeglad flok efter sig. Gruppen påstår at være sheriffer og gør krav på pengene. De ved dog ikke, at den gamle bonde bærer på en fortid, som ikke rigtig går hånd i hånd med landbruget. Han taler kun ét sprog – dødens.

lørdag den 19. marts 2022

De hårdkogte og blodige Edge-bøger lever stadig i elektronisk form

Det er mange år siden, at George G. Gilmans brutale Edge-bøger udkom i paperback-format og fyldte de danske kiosker, men serien har overlevet på originalsproget som e-bøger. Ganske vist har fans klaget over, at der var masser af slåfejl og andre fejl i udgivelserne - nærmest som om, at man bare havde scannet siderne ind ved hjælp af optisk tegngenkendelse uden at tjekke det færdige resultat. Men bøgerne fortsatte stille og roligt med at blive genudgivet til man i 2018 nåede til nr. 53 ud af de 61, der i sin tid blev skrevet. 

Men nu har Piccadilly Publishing meldt sig på banen til at fortsætte serien. Nr. 54, BACKSHOT, udkommer som e-bog den 1. maj. Jeg har læst en pæn portion titler fra det forlag, og der har i hvert fald ikke været noget at udsætte på redigeringen. De har dog så ikke travlt, da nr. 55 udkommer til august og nr. 56 til december. Så det tyder ikke på, at Piccadilly Publishing kommer til at vende bøtten og starte forfra. Men nu er nr. 1-53 stadig tilgængelige på de elektroniske bogreoler - upåagtet de fejl, de måtte indeholde. 

Lindhardt og Ringhof har også været med på e-bogs-vognen i nogle år med Edge-bøger, hvor de har udgivet en god portion af de 47 titler, der i sin tid kom på dansk. Her ses en af de danske titler, HÆVNEN ER SORT. Forsidebilledet burde være velkendt for mange fans. De er ikke tydeligt nummereret, så det kræver lidt research at finde ud af, hvad der præcis er kommet. 

Jeg har dog ikke interesseret mig så meget for netop disse udgivelser, da de koster 50,- kroner stykket - og jeg har ikke et abonnement på en e-bogs-tjeneste, hvor man for et fast beløb kan læse et uendeligt antal titler på en måned (hvilket synes at være den primære grund til, at disse bøger udkommer - de virker ikke umiddelbart gearet til "løssalg").

Men det interessante er, at nogle få af dem tilbydes som paperbacks; formentlig som print on demand. Så man kan sige, at Edge på en eller anden måde stadig lever som paperback. 199,95 koster sådan en bog - altså en lidt anden pris end i de gode gamle kiosk-dage.

torsdag den 17. marts 2022

En anbefaling: To western-dokumentarer, der er værd at se

Jeg har fået set et par western-dokumentarer, og de er på den ene eller den anden måde værd at se. Lige nu ligger de begge på Netflix, så hvis det er en tjeneste, du abonnerer på, er det bare med at gå i gang.

SAD HILL UNEARTHED (Guillermo de Oliveira, Spanien, 2017, originaltitel: DESENTERRANDO SAD HILL). En af genrens mest legendariske scener er klimakset på kirkegården i Sergio Leones THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY fra 1966; en tresidet revolverduel på en cirkelrund kirkegård, hvor korsene strækker sig i det uendelige. Scenen blev optaget i Burgos-regionen i Spanien, hvor mange af de soldater, som den spanske hær havde stillet til rådighed som statister, fik til opgave at bygge den enorme kirkegård. 

I 2015 gik en gruppe spanske fans i gang med at restaurere området, og det var et fænomen, der stille og roligt voksede med hjælp fra mange nationaliteter - først med at grave den store sten-cirkel fri, siden med at sætte nye kors op - sponseret via crowdfunding så fans fra hele verden kunne få deres navn på et "gravsted". Det hele kulminerer så med en jubilæums-visning af filmen på det legendariske sted.

Det er en herlig dokumentar, Guillermo de Oliveira har fået skruet sammen. Ud over at give en masse baggrund om optagelserne - ikke alene om kirkegårds-scenen, men også om sprængningen af broen, hvilket blev filmet i det samme område - er det en hyldest til det at være fan. Det kommer til udtryk med en stribe fine interviews med de frivillige, der knoklede i dagevis med at grave, men også gennem James Hetfield fra Metallica - et band, der har en stor og meget dedikeret fanskare, og som i øvrigt bruger netop Ennio Morricones musik fra THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY som indledning til deres koncerter.

Ennio Morricone er også med i dokumentaren sammen med en lille håndfuld af de mennesker, der arbejdede på filmen. Clint Eastwood har man sandelig også fået til at medvirke. Og det hele går op i en højere enhed i scenerne til sidst, hvor alle sidder samlet til jubilæums-forestillingen ved siden af den genskabte kirkegård. Jeg blev helt rørt. Absolut mageløst!

DJANGO & DJANGO (Luca Rea, Italien, 2021). "Verdens næstbedste instruktør af spaghettiwesterns", Sergio Corbucci, er omdrejningspunktet for denne dokumentar, og jeg skal være hurtig til at indrømme, at der er nogle af hans hovedværker, jeg ikke har fået set endnu. Men appetitten er ikke blevet svækket efter at have set DJANGO & DJANGO. Den reelle fortæller er Quentin Tarantino, der snakker endnu mere end karaktererne i de film, han laver, og han får mærkværdigt nok lov til at indlede med en fiktiv historie, der er knyttet til hans egen ONCE UPON A TIME IN HOLLYWOOD. Men det lever vi med.

Ud over Tarantino medvirker skuespilleren Franco Nero og instruktøren Ruggero Deodato, så det er ikke en dokumentar, hvor man har opsøgt Gud og hvermand. Hovedpersonen selv optræder via diverse arkivklip, men ellers er det de tre interview-personer, der fortæller historien om Corbuccis karriere - og det med særligt fokus på hans westerns. Der garneres flittigt med klip fra filmene, så der mangler ikke noget på den front.

Man kommer dog ikke for alvor i dybden, men det er alligevel ganske fascinerende at opleve, og især Tarantino kommer med mange fine pointer, og det er interessant, at Deodato nævner, at det er Corbucci, der har lært ham om at bruge brutaliteten i film. I det samlede billede er det måske ikke en dokumentar, der hæver sig over meget af de ekstramateriale, man finder på Blu-rays fra de bedste udgivere af genrefilm, men den er tiden værd - og den fik skærpet min interesse for at få samlet nogle flere titler op af "verdens næstbedste instruktør af spaghettiwesterns".

lørdag den 12. marts 2022

Papirkrisen rammer den danske udgave af KEN PARKER-tegneserien

De seneste måneder har mange udgivere af bøger, tegneserier og magasiner revet sig i håret, fordi prisen på papir er steget - og fordi nogle typer papir ganske enkelt bliver "udsolgt" og har lange leveringstider. Det har nu ramt KEN PARKER-tegneserien, der udgives af forlaget Shadow Zone. Bind nr. 7 skulle være udkommet 18. marts, men trykkeriet har kun et lavt lager tilbage af papirtypen munken print cream og for ikke at lade udgivelsen skifte udtryk med en ny papirtype, må man vente til april, hvor der skulle være nye leverancer på vej. 

Så nr. 7 udkommer til maj. Det er nu fint med mig, da jeg ikke har fået læst de seks albums, der hidtil er udkommet. Egmont i Norge begyndte i øvrigt også at udgive KEN PARKER, men de lukkede serien efter fire numre. Jeg kan læse på Facebook, at Shadow Zone er ved at lægge sidste hænder på det, der skal blive til nr. 9. Så vi kan kun krydse fingere - også når det gælder papiret.

søndag den 6. marts 2022

Nå, får du set nogle westerns? Del 2

Et par ord om det, jeg har set på det seneste. 

UNA PISTOLA PER RINGO (Duccio Tessari, Italien-Spanien, 1965): Da en flok banditter røver en bank og slipper væk med 50.000 dollars, bliver en ung flabet revolvermand ved navn Ringo involveret i at skaffe dem tilbage - selvfølgelig for en markant løsesum. "Det er et spørgsmål om principper", som han selv formulerer det. Banditterne har søgt tilflugt på områdets største ranch, og Ringo forsøger nu at infiltrere dem. 

UNA PISTOLA PER RINGO er en kulørt affære, der delvist er lavet med et glimt i øjet på trods af det høje antal uskyldige, som undervejs må lade livet. Karaktererne er som taget ud af en Lucky Luke- eller en Tintin-historie, og filmen lider lidt under, at der reelt ikke er nogen spænding. De spanske landskaber er ikke helt overbevisende i rollen som det vilde vesten, mens Ennio Morricones musik er ganske velfungerende. En spaghettiwestern lige over middel. Internationalt kendes den som A PISTOL FOR RINGO, mens den her i landet fik titlen GIV RINGO PISTOLEN! Set på Blu-ray.

RAMROD (André de Toth, USA, 1947). Retten til at lade kvæget græsse på arealer, som ingen ejer, er et af omdrejningspunkterne i denne fremragende amerikanske western - for der er selvfølgelig ranch-ejere, der gerne vil bestemme over alting. Den selvstændige Connie Dickason forsøger at klare sig selv på en ranch med den tidligere drukkenbolt Dave Nash som formand. Imens forsøger den brutale Frank Ivey at ødelægge det for hende. 

RAMROD bliver beskrevet som en western film noir, og lige den etiket skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er en historie med masser af dobbeltspil, tvetydige karakterer og intense følelser - alt sammen præsenteret i et markant sort/hvidt billedsprog. Joel McCrea gør det overbevisende som filmens antihelt, mens Veronica Lake og Arleen Whelan er en fornøjelse som de to markante kvindelige hovedpersoner. Musikken af Adolph Deutsch er måske lige overvældende nok. Da filmen endelig nåede til Danmark i 1956, fik den titlen DEN ENSOMME RYTTER, hvilket egentlig ikke giver mening i forhold til handlingen. Set på Blu-ray.

HICKOK (Timothy Woodward Jr., USA, 2017). I årene efter borgerkrigen driver "Will Bill" Hickok rundt på den forkerte side af loven, hvor hans evner med en seksløber holder ham i live. Alt det ændrer sig, da borgmesteren i Abilene, Texas, udnævner ham til sherif. Han kommer snart på kant med saloon-ejeren Phil Poe, der især ikke bryder sig om Hickoks dekret om, at ingen må bære våben indenfor bygrænsen. Imens støder Hickok på spøgelser fra fortiden, som han på den ene eller den anden måde må konfrontere. 

HICKOK er meget løst baseret på virkelige hændelser, men det er en noget tyndbenet version, som instruktøren Timothy Woodward Jr. og manuskriptforfatteren Michael Lanahan har skabt. Luke Hemsworth er lidt af en træmand i rollen som den legendariske revolvermand, og selv om rollelisten byder på navne som Kris Kristofferson og Bruce Dern, løfter det ikke for alvor oplevelsen. Produktionen ligner mest en billig TV-film, og man sidder med en halvlunken fornemmelse, når rulleteksterne kører. Filmen er ikke rigtig god, men den er heller ikke rigtig dårlig. Set på Blu-ray.