lørdag den 18. januar 2020

BROKEN LANCE ... på spansk

Jeg har netop opgraderet min dvd-udgave af Edward Dmytryks BROKEN LANCE til Blu-ray. Filmen, der er fra 1954, er et glimrende western-drama med gode navne som Spencer Tracy, Robert Wagner, Jean Peters og Richard Widmark - og Leigh Harlines score er heller ikke tosset. Nu er den danske dvd fra On Air Video ganske OK, men jeg ville gerne have filmen på Blu-ray. Havde en overgang kig på den amerikanske version fra selskabet Twilight Time, men nu endte med at blive en spansk udgave fra selskabet Divisa. Billedet står flot, og jeg har det fint med, at titlen på coveret er LANZA ROTA.

2 kommentarer:

  1. Ja, man skal ikke undervurdere On Air. Det selskab har gjort meget for underholdningen i mit lille hjem gennem årene, og jeg har stadigt mange af deres dvd'er stående.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kom bestemt mange gode ting fra On Air Video. Ikke altid i det korrekte format og ikke altid i optimal kvalitet. Men filmene stod alle vegne rundt omkring og kunne købes til rimelige priser - så det var en god måde at stifte bekendtskab med mange film på.

      Slet