Reglerne er enkle: For at deltage skal du under dette indlæg skrive en kommentar, der handler om en bemærkelsesværdig oplevelse, du har haft med en spaghettiwestern - uanset om det er den bedste eller den værste af slagsen, du har set. Så frem med de gode historier og anekdoter. Jeg lader indlægget være åben for kommentarer til og med onsdag d. 30. januar 2013 kl. 14.00, hvorefter jeg trækker lod blandt alle, der har haft lyst til at være med.
Rent praktisk: Hvis du skriver dine kommentarer her på bloggen under et netnavn eller kælenavn, så bliv bare ved det. Hver af jer får et nummer, som jeg vil lade en tilfældigheds-generator på nettet trække lod imellem. Og når jeg på onsdag offentliggør vinderen, skal vedkommende bare sørge for at maile mig sit rigtige navn og adresse. Til gengæld er det temmelig dumt at skrive anonyme kommentarer, hvis man vil vinde dvd'en.
Jeg havde en fænomenal oplevelse, da jeg var inde og gense "The Good, the Bad and the Ugly" i biografen for nogle år siden. Jeg nød at se den på det store lærred og i en biograf med god lyd, hvor Morricones flotte score virkelig kom til sin ret.
SvarSletDen ene af de kammerater jeg så den sammen med var dog ikke enig: det havde været de længste tre timer i hans liv. For hans skyld måtte den gerne have været kortet ned med to timer (mindst). Der skete jo ingenting og det hele var så kedeligt.
Utroligt så forskelligt man kan se på tingene: for mig var det en af mine bedste biografoplevelser, mens det var stik modsat for ham. Smag og behag :-)
THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY: Reader's Digest-versionen - ikke meget længere end et afsnit af BORGEN og nu med en lykkeligere slutning.
SletMest bemærkelsesværdige spaghetti-oplevelse var under en forevisning af Once Upon a Time in the West i Bellevue-biografen i 80'erne, hvor to fyre adskillige gange saboterede min oplevelse med snak og råben, fordi de syntes filmen var for langtrukken og actionfattig.
SvarSletDer er bare nogle typer, der skulle have biograf-forbud.
SletHmm, en bemærkelsesværdig oplevelse med en spaghettiwestern? Den var straks værre - det eneste jeg kan komme i tanke om, var da Danmarks Radio for mange år siden op til jul sendte THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY! Tror det var en Lillejuleaften, og jeg skulle tidligt op og ud med post dagen efter, så jeg måtte nøjes med at optage filmen! Da jeg næste eftermiddag tjekkede båndet, kunne jeg med stor glæde konstantere, at DR havde valgt at vise filmen i Letterbox format (kan I huske dengang det var et særsyn?) - jeg var var ovenud lykkelig, indtil det viste det sig at jeg havde fejlprogrammeret videooptageren og at de sidste ca. 10 minuter manglede! Men det blev nu en god jul alligevel... så vidt jeg husker!
SvarSletNu kan bemærkelsesværdig betyde mange ting. Det kan også være en film, I har søgt efter i årevis og endelig får fat i, eller oplevelser med grotesk dubbede eller klippede versioner. I bestemmer... indtil videre går det jo meget godt.
SletJeg kan også huske at have optaget THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY på video for mange år siden fra DR. De havde lavet bøvl i underteksterne og måtte starte forfra efter ca. ti minutter. Turde ikke stoppe videoen og lod den bare køre.
Næste dag kunne jeg konstatere, at i samme sekund, som filmen sluttede, løb videobåndet ud, så det var meget heldigt.
Forresten behøver du ikke regne mig blandt konkurrencedeltagerne, for jeg ejer allerede filmen. Og nu har jeg så fundet den med engelsk tale på thai-dvd.
SletDet er bare OK. De andre deltagere har sikkert ikke noget imod nogle bedre odds ;-)
SletJamen så skal jeg da gerne bringe odds ned vha. min medvirken! LOL.
SvarSletDa jeg gik i første klasse, havde jeg en dag fået et stykke papir med hjem til mine forældre. Min mor læste det og sagde, at det drejede sig om en filmklub på skolen. Kunne jeg tænke mig at være medlem? Det kunne jeg selvfølgelig godt og når man tænker på, hvilke brutale og ubehagelige film, som blev vist i de følgende år i nævnte filmklub, så er det vist safe to say, at min interesse for genrefilm starter her.
Desværre har jeg ikke gemt programmet fra filmklubben og selvom jeg altid godt har kunne huske brudstykker fra flere af filmene, så skulle der komme til at gå mange år, før jeg blev genforenet med en af dem. Og faktisk var det Henrik Larsen, der fandt den til mig; 3 FANTASTISKE SUPERMÆND!! (jeg skrev iø om fundet i et gammelt nummer af Henriks blad "Obskuriøst"). Og så var der filmen om en skurk, som havde en elektrisk jernbånd, som, når han greb fat i et stakkels offers ansigt, ville få dette til at ligne et stykke brændt kul. Næh, aldersbegrændsningerne blev ikke fulgt i Tårnborg Skoles filmklub. Det var yderst ubehageligt at se, når man er 7 år gammel. Høhø.
Og det bringer os så til endnu en af filmklubbens film, som jeg endnu ikke har fundet; En western. Og jeg gætter på, der er tale om en spaghettiwestern. Jeg husker naturligvis ikke titlen, og jeg husker kun een scene; En mand løber om bag et træ for at gemme sig/vente på sin modstander. Så ser vi modstanderen og idet den første mand kigger ud fra omme bag træet - han stikker blot så lidt af hovedet ud til højre, at man kun ser hans ene side af ansigtet og det ene øje - lige i samme øjeblik skyder den anden mand ham lige i øjet! Og vi ser det sønderskudte øje i close-up! Flere har givet bud på film med folk, der bliver skudt i øjet, men ingen lader til at kunne huske en film, hvor det forgår på den måde, jeg netop har omtalt her.
Jeg håber, at du en dag finder den mystiske film. Det skal nok lykkes.
SletHusker i øvrigt også skolebio som et sted, hvor man kunne blive udsat for lidt af hvert. Engang viste de westernfilmen ULZANA'S RAID, der byder på masser af splatter. Da jeg nogle år senere så den i TV, var det en klippet udgave, de viste. Så hele Danmarks befolkning skulle have den nedtonede version, mens vi som skolebørn gerne måtte se den "ægte vare".
Den uklippede version af ULZANA'S RAID er tilsyneladende ret eftertragtet, fordi det lader til at alle de versioner som jeg er stødt på har været klippet... både på dvd og i TV, så det kunne da være cool hvis nogle ved om man kan skaffe den uklippede version et sted??
SletOg ja, selv i en klippet udgave er det en ret voldsom og kontant 70'er-western...
Jeg har aldrig set filmen, men så vidt jeg kan læse mig til, så er der ikke alene tale om en klippet version, men at der simpelthen findes to officialle forskelligt redigerede udgaver. Den ene redigeret af Robert Aldrich og den anden af Burt Lancaster (og begge versioner er så i forskellige landes udgaver klippet uderligere). Her lidt info jeg fandt:
Slethttp://www.latrobe.edu.au/screeningthepast/firstrelease/fr0600/bsfr10c.htm
"Ulzana's raid (USA 1972).Aldrich's preferred cut of this film ran 103 minutes and was released to US cinemas. However, the European version was completely reedited by Burt Lancaster (Aldrich says,(4) "Lancaster changed the foreign version of Ulzana's raid, for what reason I don't know, but not the American version"), who cut a number of scenes, restored material that Aldrich had shot but decided not to use, ran several sequences in a different order, used some alternate takes and made some minor changes to the music (Trevor Willsmer, who interviewed the film's screenwriter Allan Sharp a few years ago, tells me that Sharp reluctantly agreed to assist Lancaster with the rediting). This version has virtually the same running time as Aldrich's but is obviously completely different. The scenes that Lancaster cut include a pre-credits sequence showing Ulzana and his men leaving the reservation in the middle of the night, a sequence showing DeBuin (Bruce Davison) cleaning his teeth, and much of Mrs Riordan's suicide attempt ("I have to wash it off"). The major deletions relate to the character of McIntosh (Lancaster)'s Indian lover, played by Aimee Eccles, who has been completely removed from the European edition (Lancaster even took out all the dialogue relating to the character, notably a lengthy section from McIntosh and DeBuin's campfire discussion). Curiously, Eccles is still prominently credited on this print. Scenes restored by Lancaster include the following:"
(læs resten på siden)
Det er åbenbart meget tricky med ULZANA'S RAID, og info er ikke entydige mht. til de udgaver, der er udkommet på dvd. Men man skal vist under alle omstændigheder holde sig fra den engelske dvd.
SletEr den engelske dvd måske identisk med den skandinaviske? ... jeg har set en udgave af den hos Dvdoo...:
Slethttp://www.dvdoo.dk/dvd-film/ulzanas-raid_3333.php
med en aldersgrænse på 11 år, så tyder noget på at den også er klippet...?
Den engelske dvd er som sagt helt sikkert klippet. Man skulle kunne kende den på, at den kun har engelske undertekster. Så den udgave, Dvdoo har med et hav af forskellige undertekster på, burde være ucensureret. Men jeg ved så ikke om den indeholder det ene eller det andet cut af filmen.
SletIfølge DVDcompare.net er både den tyske og italienske udgave fra Universal ucensoreret (og har danske undertekster): http://www.dvdcompare.net/comparisons/film.php?fid=6522#overall
SletI 2.G var jeg med klassen i Rom. Det var i slutningen af 80´erne, hvor pladebutikkerne boomede af LP´er med filmmusik. I Rom var det selvfølgelig især musik af Ennio Morricone, der stod på hylderne. Der var netop udkommet en flot LP-box med det meste af Morricone´s musik til spaghettiwesterns. Det var en samling på intet mindre end 6 LP´er. Udgivelsen hed THE ITALIAN WESTERN og var udgivet af RCA. På det tidspunkt var det en helt unik udgivelse. Selv i lire var det det en dyr sag, men jeg måtte have den. Den kunne fås både på LP og på CD – jeg valgte LP.
SvarSletI årene efter lyttede jeg igen og igen til denne skattekiste af fantastisk musik, og det var her, at mit kendskab til Morricone´s westernmusik blev skabt. Da jeg omsider fik en CD-afspiller, ærgrede det mig meget, at jeg ikke havde købt samlingen på CD i stedet!
Jeg har siden opbygget en stort set komplet samling af Morricone´s scores til spaghettiwestern på CD, men THE ITALIAN WESTERN-boxen står stadig for mig som den perfekte samling, der giver et fantastisk indblik i Morricone´s westernmusik.
Jeg har mange gange forgæves søgt efter THE ITALIAN WESTERN på CD, men med årene er den blevet en sjælenhed. Den har ikke været til at opdrive på hverken Ebay, Amazon eller web-butikker med filmmusik... lige indtil for et år siden...
Ved en tilfældighed tjekkede jeg sitet Screen Archieves, der sælger filmmusik. De havde netop fået et brugt eksemplar af THE ITALIAN WESTERN på CD! Som et lille barn bredte et stort smil sig i mit ansigt, og jeg slog til!
Nu står THE ITALIAN WESTERN på CD hjemme på min hylde, og jeg er blevet lidt lykkeligere...
Fantastisk historie. Der er noget helt særligt ved Ennio Morricones spaghettiwestern-musik.
SletSikke en historie. Ennio Morricone må være en af de filmkomponister i verden som der har rørt flest mennesker. Men hans output er jo også meget omfattende...
SletUtrolig nok er ingen af hans utallige westernscores blevet nomineret til en Oscar!.... han har været traditionel nomineret 5 gange, men har aldrig vundet...!
Heldigvis rådede Akademiet bod på det og tildelte ham en Æres-Oscar for nogle år siden... så der er alligevel lidt retfærdighed til!
Så er vi halvvejs i konkurrencen, og der er faktisk kun fire læsere, der har meldt sig på banen som deltagere. Kom frisk, der er plads til mange flere spaghettiwestern-anekdoter.
SvarSletSå for pokker. Nu har spammerne også opdaget denne side, så der kommer kommentarer om brugte biler og det, der er værre, på dette indlæg. Jeg sletter selvfølgelig det hele, men det er godt nok træls.
SvarSletMin største spaghetti western-oplevelse fandt sted i min barndom, hvor jeg så Den Gode, den Onde og den Grusomme for første gang. Jeg var nok ti år, og jeg fik lov til at se filmen på tysk tv (Zwei Glorreichen Halunken hed den dér). Jeg kan huske at det var en meget sen forestilling, og jeg lå under sofabordet det meste af tiden. Min søster og jeg fik grineflip, da Tuco viste sin numse på vej ud af badet. Ak ja, det var tider.
SvarSletSiden fik jeg optaget den på video og genså den igen og igen. Filmens tema-musik lyttede jeg rigtigt meget til ved at tænde for video og afspille, spole tilbage, afspille, spole tilbage, afspille, etc.
Som sjov bonus-info så kan jeg fortælle at jeg i MANGE år kun kendte til den tyske udgave, som mange måske ved er forkortet med 20-30 minutter. Da DR så viste filmen i bredformat på et tidspunkt (hvor I alle åbenbart fik den optaget på video) var det som at se en helt, helt ny film. Wow, tænkte jeg.
Skøn historie... og så kan de noget med titler, de tyskere!
SletEn af de bedste er VIVA DJANGO, som på tysk blev til "Joe, der Galgenvogel". LOL.
SletJeg lukker nu for kommentarerne og vil udtrække en vinder.
SvarSlet