fredag den 2. maj 2014

Dansk western lige om hjørnet


Instruktøren Kristian Levrings danskproducerede western THE SALVATION med Mads Mikkelsen, Eva Green, Jeffrey Dean Morgan, Mikael Persbrandt, Jonathan Pryce og Eric Cantona på rollelisten vil blive vist til filmfestivalen i Cannes her inden så længe - og derefter sætter den kursen mod Danmark. Allerede den 22. maj kommer THE SALVATION op i de danske biografer. Plottet er som følger:

1870'erne i hjertet af USA blandt nybyggere og lovløse. Den danske emigrant John (Mads Mikkelsen) har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse.

I sorg og afmagt slår John gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse oberst Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror.

Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må John forvandle sig fra en fredelig nybygger til en frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

Manuskriptet er skrevet sammen med Anders Thomas Jensen, og du kan se den internationale trailer her foroven. Der bliver læsset en del western-klicheer på undervejs, men umiddelbart synes jeg ikke, at billederne afslører, at filmen er indspillet i Sydafrika. Jeg håber dog, at musikken i filmen er en anden end i traileren, for den er godt nok forfærdelig (Kasper Winding er komponist på projektet).

torsdag den 1. maj 2014

Guldgraver-dramaet KLONDIKE på vej

KLONDIKE beskrives som den første fiktions-serie, Discovery Channel har lavet. Med Ridley Scott som en af producenterne og Simon Cellan Jones i instruktørstolen, fortælles historien om to venner, der drager mod Yukon-territoriet for at lede efter guld. På den officielle hjemmeside beskrives KLONDIKE-mineserien således:

Discovery’s first scripted mini-series, announced last year, is based on Charlotte Gray’s book GOLD DIGGERS: STRIKING IT RICH IN THE KLONDIKE. Her tale brings to life the story of six strangers and their collective fight for survival and wealth in a small frontier town in the remote Klondike.

KLONDIKE follows the lives of two childhood best friends, Bill and Epstein, in the late 1890s as they flock to the gold rush capital in the untamed Yukon Territory. This man-versus-nature tale places our heroes in a land full of undiscovered wealth, but ravaged by harsh conditions, unpredictable weather and desperate, dangerous characters including greedy businessmen, seductive courtesans and native tribes witnessing the destruction of their people and land by opportunistic entrepreneurs.

På rollelisten finder man bl.a. Richard Madden (kendt fra GAME OF THRONES), Tim Roth og Sam Shepard. Serien vises selvfølgelig i TV, men i næste uge, den 8. maj, udkommer den på dvd og Blu-ray her i Danmark fra SF Film.

søndag den 20. april 2014

The Great Western Collection fra det engelske selskab 101 Films

Det er længe siden, at jeg har fået købt en western, og det er ikke nødvendigvis The Great Western Collection fra det engelske selskab 101 Films, jeg vil kaste mig over som det første. Men det er nogle flotte forsider, der er på dvd'erne, og måske er de værd at samle op, når de kommer lidt ned i pris. Her er de 12 titler, jeg kan finde i serien - arrangeret efter udgivelsesdato.

THE GREAT NORTHFIELD MINNESOTA RAID (Philip Kaufman, 1972, udgivet 10. februar).

MAN IN THE SHADOW (Jack Arnold, 1957, udgivet 24. februar).

HORIZONS WEST (Budd Boetticher, 1952, udgivet 10. marts).

BORDER RIVER (George Sherman, 1954, udgivet 24. marts).

RIDE CLEAR OF DIABLO (Jesse Hibbs, 1954, udgivet 24. marts).

LAW AND ORDER (Nathan Juran, 1953, udgivet 10. april).

RIDE A CROOKED TRAIL (Jesse Hibbs, 1958, udkommer 28. april).

WHISPERING SMITH (Leslie Fenton, 1948, udkommer 26. maj).

THE CIMARRON KID (Budd Boetticher, 1952, udkommer 26. maj).

EVIL ROY SLADE (Jerry Paris, 1972, udkommer 16. juni).

GUN FOR A COWARD (Abner Bieberman, 1957, udkommer 23. juni).

HELL BENT FOR LEATHER (George Sherman, 1960, udkommer 7. juli).

tirsdag den 31. december 2013

Det vilde vesten som tømmermands-TV

Jeg ved ikke om der ligger en tanke bag, at TV-kanalen DR K tager til det vilde vesten den 1. januar. Mange af seerne vil formentlig være påvirket af nytårets festligheder, så man magter næppe andet end uforpligtende tømmermands-TV. En af mulighederne er så at sadle op til DR K's western-aften, der byder på tre dokumentar-programmer samt en spaghetti-klassiker. Her er oversigten:

DR K 1. januar 2014:
Kl. 20:55 BILLY THE KID - MANDEN OG LEGENDEN. Amerikansk dokumentar fra 2011. Den 28. april 1881 var den 21-årige Billy the Kid få dage fra at blive hængt for mord. Det lykkedes ham at overliste sine fangevogtere og flygte, for kun få måneder senere at blive skudt af den ambitiøse sherif Pat Garrett. Billy the Kid er blevet en af den amerikanske westernhistories mest elskede skikkelser, portrætteret på det store lærred fra Roy Rogers, Paul Newman og Kris Kristofferson til Emilio Estevez. Han var lovløs, men i den folkelige erindring en retfærdig en af slagsen. Men hvem var Henry McCarty alias William Bonney alias Billy the Kid? En række westernhistorikere og forfattere fortæller om sønnen af fattige irske immigranter, der forvandlede sig fra radmager forældreløs til en af de mest frygtede mænd i det vilde vesten og udødelig legende. Originaltitel: BILLY THE KID.

Kl. 21:45 WYATT EARP - LEGENDEN FRA DET VILDE VESTEN. Amerikansk dokumentar fra 2010. Wyatt Earp er blevet portrætteret i utallige film og tv-serier som en af de mest berømte og berygtede ordenshåndhævere i det amerikanske "vilde vesten". Særligt kendt er hans rolle i skudduellen ved O.K. Corral i Arizona i 1881. Dette er historien om, hvordan en almindelig mand blev forvandlet til en legende, som lever videre den dag i dag. Originaltitel: WYATT EARP.

Kl. 22:40 BUFFALO BILL. Amerikansk portrætprogram fra 2008. I 1886 spillede Buffalo Bills Wild West Show for mere end en million mennesker i New York. Det var et af verdens mest storslåede shows. Der var cowboys og indianere, skarpskytter, bl.a. den berømte Annie Oakley, hundredvis af heste, bøfler, elsdyr og æsler. Alt i alt mere end 250 optrædende, der bevægede sig i fejende flotte westernlandskaber med prærie og bjerge. Efter New York spillede showet for fulde huse i London, Paris, Rom og Barcelona. Manden bag dette udstyrsstykke var William Cody. Tidligere spejder for hæren og aktiv i kampene mod prærieindianerne, dertil høj og flot og personificeringen af de mænd, der "vandt Vesten".

Kl. 23:35. DJANGO. Italiensk western fra 1966. Django kommer trækkende med en ligkiste efter sig. Han har noget at hævne, og han er hurtig på aftrækkeren. Da han dukker op, bliver fejden mellem major Jacksons lejesvende og general Rodriquez' banditter for alvor blodig, men hvad har han egentlig i kisten? Django: Franco Nero. Rodriguez: José Bódalo. Maria: Loredana Nusciak. Manuskript: Sergio Corbucci m.fl. Instruktion: Sergio Corbucci. Uegnet for børn. Originaltitel: DJANGO.

onsdag den 28. august 2013

Så er der godt lige WYATT EARP-musik

Hold da op, det var en voldsom sag! La-La Land Records slår til med deres soundtrack-udgivelse nr. 250, og her har de valgt, at titlen skal være WYATT EARP - instrueret af Lawrence Kasdan, med musik af James Newton Howard og med Kevin Costner, Dennis Quaid og Gene Hackman på rollelisten. Den originale cd indeholdt lidt over en times musik, men nu er der virkelig dømt deluxe-udgave med hele tre cd'er med en samlet spilletid på 162 minutter. Selve scoret ligger på de to første cd'er, mens den sidste indeholder diverse alternative takes, source cues og andet bonus-guf. Oplaget er på 3000 eksemplarer.

søndag den 23. juni 2013

Se gratis westerns på Filmstriben

Ud over de forskellige kommercielle streaming-tjenester, der buldrer frem i disse år, så er der også mere ydmyge muligheder for at se film on demand. En af disse muligheder er bibliotekernes Filmstriben, hvor man kan låne film i 24 timer. De fleste kommuner er med i ordningen, og selv om udvalget ikke kan matche de andre tjenester, så kunne det jo være, at de lige havde en film, du har lyst til at se.

Filmstriben har føjet en stribe westerns til udvalget, så man nu har 10 cowboyder-film på programmet. Det drejer sig om PALE RIDER, UNFORGIVEN, MAVERICK, THE GUNDOWN, THE ASSASSINATION OF JESSE JAMES BY THE COWARD ROBERT FORD, WYATT EARP, THE OUTLAW JOSEY WALES, PAT GARRETT & BILLY THE KID, HOW THE WEST WAS WON og RIO BRAVO.

onsdag den 5. juni 2013

Django gør en kiste klar... på Blu-ray

I januar kom Ferdinando Baldis Django-film PREPARATI LA BARA! på dvd fra engelske Arrow Films i deres ArrowDrome-serie med kultprægede udgivelser. Det var en ret cool udgivelse, som jeg har anmeldt her. Men det er åbenbart ikke nok for det energiske selskab. Den 10. juni opgraderes filmen til en Blu-ray-udgivelse fra Arrow Video. I forhold til dvd-udgaven ser det ud til, at et interview med spaghettiwestern-eksperten Kevin Grant er nyt ekstramateriale.