søndag den 7. august 2016
Lidt western-nyt til bunken
Jeg samler lidt til bunke for tiden når det gælder westerns, for det har knebet meget med at få set de ting, jeg har liggende. Men jeg skal nok nå det. Har netop modtaget SHANE fra Eureka Entertainment (single disc-udgaven) og THE OX-BOW INCIDENT fra Arrow Academy. Førstnævnte er på Blu-ray, mens sidstnævnte indeholder både en dvd og en Blu-ray.
fredag den 29. juli 2016
Opdateret liste: Klassikere fra Koch Media Western Legenden
Sommerferien har sat sit præg på aktiviteterne på mine blogs, og det er desværre denne her, der lider mest under det. Men så er det godt, at man har trofaste læsere som Niels Hansen, der har sendt mig en opdateret liste over de westerns, der er udgivet af Koch Media under fællestitlen Koch Media Western Legenden. Dem har jeg listet op to gange her på bloggen, men takket være Niels Hansen, så kan I nu få den seneste og mest opdaterede version:
Nr. 1-3 er udkommet på Blu-ray i år (Blu-ray-udgivelserne er dog ikke en del af serien mere, ifølge coverne).
Der er desuden udkommet to styk Audie Murphy-bokse (kun dvd) og et styk George Sherman-boks (dvd og Blu-ray). De er ikke nummererede som de andre, men har stadig samme opbygning af coverne på boksene. Inde i boksene er filmene i hver sin digipack som de andre, men forside og bagside danner plakaten for filmen.
Mange tak til Niels Hansen for info og tekst.
- Nr. 1: DIE WEIßE FEDER (WHITE FEATHER, Robert D. Webb, USA, 1955).
- Nr. 2: RACHE FÜR JESSE JAMES (THE RETURN OF FRANK JAMES, Fritz Lang, USA, 1940).
- Nr. 3: DER LETZTE WAGEN (THE LAST WAGON, Delmer Daves, USA, 1956).
- Nr. 4: UNION PACIFIC (Cecil B. DeMille, USA, 1939).
- Nr. 5: RIO CONCHOS (Gordon Douglas, USA, 1964).
- Nr. 6: SCHIEß ZURÜCK, COWBOY (FROM HELL TO TEXAS, Henry Hathaway, USA, 1958).
- Nr. 7: HERRIN DER TOTEN STADT (YELLOW SKY, William A. Wellman, USA, 1948). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 8: DIE SCHWARZE MASKE (BLACK BART, George Sherman, USA, 1948).
- Nr. 9: DER RITT ZUM OX-BOW (THE OX-BOW INCIDENT, William A. Wellman, USA, 1943) . OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 10: 100 GEWEHRE (100 RIFLES, Tom Gries, USA, 1968).
- Nr. 11: SHOOT OUT - ABRECHNUNG IN GUN HILL (SHOOT OUT, Henry Hathaway, USA, 1971).
- Nr. 12: DER GROßE AUFSTAND (THE GREAT SIOUX UPRISING, Lloyd Bacon, USA, 1953).
- Nr. 13: TAG DER VERGELTUNG (UNTAMED FRONTIER, Hugo Fregonese, USA, 1952).
- Nr. 14: DUELL MIT DEM TEUFEL (THE MAN FROM BITTER RIDGE, Jack Arnold, USA, 1955).
- Nr. 15: GRENZPOLIZEI TEXAS (THE TEXAS RANGERS, King Vidor, USA, 1936).
- Nr. 16: EL PERDIDO (THE LAST SUNSET, Robert Aldrich. USA, 1961). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 17: TROMMELN DES TODES (APACHE DRUMS, Hugo Fregonese, USA, 1951).
- Nr. 18: DREI RIVALEN (THE TALL MEN, Raoul Walsh, USA, 1955). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 19: QUANTEZ, DIE TOTE STADT (QUANTEZ, Harry Keller, USA, 1957). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr, 20: REITER OHNE GNADE (KANSAS RAIDERS, Ray Enright, USA, 1950). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 21: DIE HÖHLE DER GESETZLOSEN (CAVE OF OUTLAWS, William Castle, USA, 1951). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 22: WESTERN UNION (Fritz Lang, USA, 1941). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 23: RITT IN DEN TOD (WALK THE PROUD LAND, Jesse Hibbs, USA, 1956).
- Nr. 24: VORPOSTEN IN WILDWEST (TWO FLAGS WEST, Robert Wise, USA, 1950). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 25: SANTIAGO, DER VERDAMMTE (THE NAKED DAWN, Edgar G. Ulmer, USA, 1955).
- Nr. 26: VERSCHWÖRUNG AUF FORT CLARK (WAR ARROW, George Sherman, USA, 1953). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 27: VOM TEUFEL VERFÜHRT (THE RAWHIDE YEARS, Rudolph Maté, USA, 1955).
- Nr. 28: DER GROßE BLUFF (DESTRY RIDES AGAIN, George Marshall, USA, 1939). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 29: GOLD AUS NEVADA (THE YELLOW MOUNTAIN, Jesse Hibbs, USA, 1954).
- Nr. 30: RIVALEN IM SATTEL (BRONCO BUSTER, Budd Boetticher, USA, 1952).
- Nr. 31: FEUER AM HORIZONT (CANYON PASSAGE, Jacques Tourneur, USA, 1946). OBS: Også på Blu-ray).
- Nr. 32: NOCH HEUTE SOLLST DU HÄNGEN (STAR IN THE DUST, Charles F. Hass, USA, 1956). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 33: FRISCO EXPRESS (WELLS FARGO, Frank Lloyd, USA, 1937).
- Nr. 34: SCHIESS ODER STIRB! (GUN FOR A COWARD, Abner Biberman, USA, 1957). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 35: DER GROSSE MINNESOTA ÜBERFALL (THE GREAT NORTHFIELD MINNESOTA RAID, Philip Kaufman, USA, 1972). OBS: Også på Blu-ray.
- Nr. 36: DIE WELT GEHÖRT IHM (THE MISSISSIPPI GAMBLER, Rudolph Maté, USA, 1953).
- Nr. 37: MIT ROHER GEWALT (THE SPOILERS, Jesse Hibbs, USA, 1955).
- Nr. 38: REBELLEN DER STEPPE (CALAMITY JANE AND SAM BASS, George Sherman, USA, 1949).
- Nr. 39: DER VAGABUND VON TEXAS (ALONG CAME JONES, Stuart Heisler, USA, 1945).
- Nr. 40: AUF VERLORENEM POSTEN (THE LONE HAND, George Sherman, USA, 1953).
- Nr. 41: CALIFORNIA (John Farrow, USA, 1947). OBS: Også på Blu-ray. Udkommer den 8. september.
Nr. 1-3 er udkommet på Blu-ray i år (Blu-ray-udgivelserne er dog ikke en del af serien mere, ifølge coverne).
Der er desuden udkommet to styk Audie Murphy-bokse (kun dvd) og et styk George Sherman-boks (dvd og Blu-ray). De er ikke nummererede som de andre, men har stadig samme opbygning af coverne på boksene. Inde i boksene er filmene i hver sin digipack som de andre, men forside og bagside danner plakaten for filmen.
Mange tak til Niels Hansen for info og tekst.
tirsdag den 28. juni 2016
Bud Spencer er død
Den italienske skuespiller Bud Spencer døde mandag, 86 år gammel. Spencer døde i Rom, omgivet af sin familie, og ifølge sønnen Giuseppe var ordet "tak" den sidste replik fra den berømte kæmpe, der gennem årene har underholdt så mange med sine spaghetti-westerns og komedier, ofte sammen med makkeren Terence Hill.
Bud Spencers rigtige navn var Carlo Pedersoli, og han blev født den 31. oktober 1929 i Napoli. Han fik en jurauddannelse, men gennem årene var han også en succesfuld svømmer, vandpolo-spiller og OL-deltager, og senere i livet uddannede han sig som pilot og havde i en periode sit eget luftfartsselskab. Børnetøj, velgørenhed og politik har han også beskæftiget sig med - sidstnævnte dog ikke med den store succes.
I 1949 optrådte han i sin første film, og i 1967 opfandt han kunsternavnet Bud Spencer, inspireret af den amerikanske skuespiller Spencer Tracy og Pedersolis favorit-øl, Budweiser. I 1959 havde han arbejdet sammen med Mario Girotti (alias Terence Hill), og fra 1967 tog deres samarbejde for alvor fart. Her var det især de mange slagsmål, der blev et varemærke - ikke mindst når Spencer brugte sin næve som en forhammer.
Samlet set nåede Bud Spencer at medvirke i 12 spaghetti-westerns, og de var ikke bare skæg og ballade. En række af filmene havde mere kant, men det er i dag især de komiske roller, han huskes for. Men nu er det slut, og der er reserveret en plads til ham oppe på Boot Hill. Hvil i fred.
Spaghetti-westerns med Bud Spencer:

- DIO PERDONA... IO NO! (1967). International titel: GOD FORGIVES... I DON'T! Dansk titel: MANDEN DE KALDTE ENGLEFJÆS. Sammen med Terence Hill.
- OGGI A ME... DOMANI A TE! (1968). International titel: TODAY WE KILL, TOMORROW WE DIE! Dansk titel: SHERIFFEN FRA NEVADA.
- AL DI LÀ DELLA LEGGE (1968). International titel: BEYOND THE LAW. Dansk titel: SHERIFFEN I SILVERTOWN.
- I QUATTRO DELL'AVE MARIA (1968). International titel: ACE HIGH. Dansk titel: HÆVNEREN FRA EL PASO. Sammen med Terence Hill.
- UN ESERCITO DI 5 UOMINI (1969). International titel: THE FIVE MAN ARMY. Dansk titel: PRÆRIENS BLODHUNDE.
- LA COLLINA DEGLI STIVALI (1969). International titel: BOOT HILL. Dansk titel: GODE GULDMINER TIL SLET SPIL. Sammen med Terence Hill.
- LO CHIAMAVANO TRINITÀ... (1970). International titel: THEY CALL ME TRINITY. Dansk titel: DE KALDER MIG TRINITY. Sammen med Terence Hill.
- CONTINUAVANO A CHIAMARLO TRINITÀ (1971). International titel: TRINITY IS STILL MY NAME. Dansk titel: JEG HEDDER STADIG TRINITY. Sammen med Terence Hill.
- UNA RAGIONE PER VIVERE E UNA PER MORIRE (1972). International titel: A REASON TO LIVE, A REASON TO DIE. Dansk titel: DE HÅRDE HALSES HÆVN.
- SI PUÒ FARE... AMIGO (1972). International titel: IT CAN BE DONE AMIGO. Dansk titel: HALLELUJA AMIGO.
- OCCHIO ALLA PENNA (1981). International titel: BUDDY GOES WEST. Dansk titel: BUDDY GI'R EN HÅNDFULD ØRETÆVER.
- BOTTE DI NATALE (1994). International titel: TROUBLEMAKERS. Sammen med Terence Hill
søndag den 12. juni 2016
Blog-sheriffen siger undskyld ...
... for den lave aktivitet her i den støvede prærieby, men jeg har haft travlt med alt muligt andet. Ville egentlig gerne have genset THE MAN WHO SHOT LIBERTY VALANCE med henblik på at skrive en anmeldelse af Matthieu Bonhommes tegneserie MANDEN DER SKØD LUCKY LUKE, men jeg har ikke nået det. Men jeg vil bare sige, at det er en glimrende tegneserie med en fin historie og en god stemning.
Man kan sige, at selv om albummet præsenteres som "Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke", så er det en mere ordinær historie med manden, der er hurtigere end sin egen skygge - i hver fald sammenlignet med den "rigtige" Lucky Luke-serie. Men jeg var godt underholdt. En længere anmeldelse bliver det desværre ikke til i denne omgang, men jeg satser nu stadig på at få genset THE MAN WHO SHOT LIBERTY VALANCE.

søndag den 29. maj 2016
En håndfuld EDGE-bøger
Jeg har tidligere her på bloggen omtalt George G. Gilmans ultravoldelige EDGE-serie, der herhjemme blev kaldt COLT 45 SERIEN - EDGE. Det er mange år siden, jeg har læst disse bøger, men nu har jeg fundet en blandet håndfuld i et antikvariat. Syv styk af de danske samt - sjovt nok - et enkelt eksemplar af den engelske paperback-serie. Hvornår jeg får dem læst, ved jeg ikke lige, men hvis du vil tjekke de danske udgivelser ud, så kig på denne liste, som Rygende Revolvere-læseren Martin har lavet.
lørdag den 21. maj 2016
Præriestøvet lægger sig
Jeg har købt en del westerns de seneste måneder, men jeg har desværre ikke haft tid til at se en eneste af dem. Så når jeg endelig får lidt luft i kalenderen, så ligger der uden tvivl et tommetykt lag præriestøv på bunken med dvd'er og Blu-rays - og der er sikkert også et par vindhekse, der skal fejes af vejen.
Men det forhindrer mig nu ikke i at planlægge fremtidige indkøb. Har kig på klassikeren SHANE, som Eureka Entertainment udgiver på Blu-ray den 6. juni. Den har de tidligere haft ude i en limited edtion dobbelt-disc-udgave, hvor filmen blev præsenteret i forskellige billedformater, men den nåede jeg så ikke at købe, og den koster nu en pæn sjat på f.eks. eBay. Men jeg lever fint med at bestille enkelt-disc-udgaven - og så håber jeg, at den ikke ender i den præriestøvede bunke.

tirsdag den 10. maj 2016
Sex og skuddueller i det vilde vesten
Jeg har en håndfuld western-romaner liggende på min Kindle, og de er alle i den mere seriøse ende, forstået på den måde, at de har fået gode anmeldelser for deres solide historier, spændende karakterer og detaljerede miljøskildring. Men forleden var vejret så godt, at jeg ikke lige ville kaste mig over en af dem, så det blev i stedet til en The Gunsmith-bog af J.R. Roberts. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om denne ekstremt populære adult western-serie, der nu udkommer på e-bogs-forlaget Piccadilly Publishing.
De står for de nye bind i serien, men genudgiver også de titler, der i sin tid udkom som The Gunsmith Giant-bøger, og her havde jeg købt den første af den, TROUBLE IN TOMBSTONE, der første gang udkom i 1993. Det særlige ved adult western-genren er selvfølgelig de ganske eksplicitte sexscener, og man skulle måske tro, at der var skruet op for lagen-gymnastikken, når vi nu havde med en bog at gøre, der blev markedsført som en "giant". Men der er faktisk mindre sex i denne her end i THE LINCOLN RANSOM, som var den første The Gunsmith-bog, jeg læste.
Det giver mere plads til handlingen, men desværre er TROUBLE IN TOMBSTONE en mærkværdig bog, fordi det noget nær er to historier i én. Med en bred pensel tager J.R. Roberts udgangspunkt i to autentiske begivenhederne fra det vilde vesten. Den ene er om Dallas Stoudenmire, der forsøgte at holde lov og orden i El Paso, men lå i en fejde med Manning-brødrene, den anden er Earp-brødrene og Doc Hollidays opgør ved O.K. Corral i Tombstone i 1881 mod en gruppe, der havde et horn i siden på dem.
På en eller anden måde får forfatteren J.R. Roberts så placeret sin helt Clint Adams i nærheden af disse begivenheder, men han skriver dog i et efterord, at han har taget sig nogle friheder i forhold til fakta. Clint Adams, der skyder bedre end nogen anden revolvermand i det vilde vesten, kommer nemlig til at spille en afgørende rolle i forhold til udfaldet af de dramatiske opgør. Dele af handlingen er dog ret spændende, og især dramaet i El Paso er ganske hæsblæsende.
Der er desværre også en masse snak uden den store nerve, og det virker en smule kikset, at der ikke er et overordnet plot. På den måde kommer bogen til at mangle fremdrift. Undervejs er der så tre sexscener, der er skildret indgående, men de fylder samlet set lidt i forhold til det øvrige. Jeg kan røbe, at i forbindelse med to af de tre erotiske eskapader, så oplever vores helt at få det, der på moderne dansk hedder en morgenguffer. Det kan jeg ikke forestille mig, at hverken Jonah Hex, Lucky Luke eller The Lone Ranger har oplevet.
The Gunsmith-bøgerne er på alle måder uforpligtende underholdning, og man kan læse dem på ingen tid, men som western-historier er de ikke meget bevendt. Som sagt har jeg andre - og forhåbentlig - bedre ting og sager liggende på min Kindle, og dem vil jeg glæde mig til at læse. Om jeg får købt flere The Gunsmith-titler, vil tiden vise, men de er under alle omstændigheder fascinerende på deres egen bizarre måde.

Abonner på:
Opslag (Atom)