onsdag den 21. oktober 2015

En eftermiddags-tur med en pansret diligence og en pokkers masse guld

Jeg har tilbragt eftermiddagen i selskab med instruktøren Burt Kennedys THE WAR WAGON fra 1967, hvor John Wayne og Kirk Douglas spiller side om side i et forsøg på at stjæle en absurd mængde guld fra den armerede diligence, der optræder i titlen. På dansk valgte man endda at kalde filmen for PANSERDILIGENCEN. John Waynes karakter Taw Jackson er som sådan ikke en skurk, men han forsøger at hævne sig på den skumle forretningsmand Pierce, der for tre år siden fik ham sendt bag tremmer, så denne kunne udnytte guldet, der var at finde på Taws jord.

THE WAR WAGON er en underholdende sag, selv om manuskriptet er tynget af en del klicheer og tager et par afstikkere undervejs - og slutningen er lidt underlig. Egentlig er det en kup-film, der tilfældigvis foregår i det vilde vesten, og den lægger ud med, at vores hovedperson skal have samlet sit hold, så planen kan gennemføres. Det har vi set før, men det virker nu meget godt. På plussiden er også nogle fine locations og Dimitri Tiomkins solide score.

Musikken findes også på en cd fra Intrada; selvfølgelig med den muntre titelsang, der leveres af Ed Ames. Man må dog sige, at teksten er en smule corny, hvilket bliver meget tydeligt, når den på hjemmebiograf-udgaven forsynes med danske undertekster. Men den svinger, og man kan undervejs opleve sangen forvandlet til et stykke saloon-musik, så den bliver en del af handlingen.

Som sagt hedder filmen PANSERDILIGENCEN på dansk, og den havde premiere den 26. januar 1968. Det var blot nogle få dage efter min fem års fødselsdag, så af naturlige årsager var jeg ikke inde og se den dengang. Men her mange år senere har jeg så endelig fået den samlet op, nemlig på den flotte Blu-ray fra Universal. Ekstramateriale er der ikke noget af, men jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg på et senere tidspunkt igen tager på tur med den pansrede diligence. 

2 kommentarer:

  1. Det er en meget underholdende buddy-western med to ikoner i hovedrollerne. Douglas' mange forskellige måder at komme op på sin hest og i sadlen er geniale, synes jeg. Det er et ret gennemført gag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en humoristisk undertone i filmen, der er særdeles vellykket; uden at den for alvor kammer over. Og stig-op-på-hesten-tingen er lige i øjet.

      Slet