onsdag den 17. august 2016

Bill og Ben genopstår som e-bøger

For ikke så længe siden købte jeg en stor stak af de gode gamle Bill og Ben-bøger, og jeg har også fået en håndfuld tilsendt i elektronisk form, som jeg har leget lidt med, om man kunne konvertere til Kindle-format. Sidstnævnte kan godt lade sig gøre - det tager bare en pokkers masse tid. Og så bliver det trods alt lidt mere tillokkende at kaste sig over dem i fysisk form.

Men stor var min overraskelse, da en helt tilfældig Google-søgning afslørede, at Bill og Ben vender tilbage til det danske marked - og det bliver som e-bøger. Bag satsningen står forlaget Lindhardt og Ringhof. Der står ganske vist Winther på forsiden, men det er i dag et af de forlagsnavne, der ejes af L&R.

Det bliver en voldsom dyne, der udkommer i første omgang, nemlig hele 21 titler - og de udkommer alle den 15. september. Formatet er epub, men hvis man køber dem hos Riidr ser det ud som, at man også kan få dem sendt til sin Kindle. Den vejledende pris kender jeg ikke, men jeg har set dem til alt fra ca. 55 kr. til 73 kroner. Her skal man nok shoppe lidt rundt. Abonnerer man på Storytel, ser det også ud til, at de dukker op der.

Følgende titler udgives den 15. september:
  • BILL OG BEN HJÆLPER VICESHERIFFEN (nr. 22 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BJÆRGER BEAUMONT (nr. 152 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FANGER FLYGTNINGENE (nr. 162 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BLUFFER BEDRAGERNE (nr. 171 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BEFRIER BØRNENE (nr. 174 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BETVINGER BYTYRANNEN (nr. 203 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN JAGTER JÆGERNE (nr. 210 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BLIVER BEDRAGET (nr. 217 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN HJÆLPER HAVGASSEN (nr. 249 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FINDER DE FORTABTE (nr. 252 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BESEJRER BANDITTERNE (nr. 275 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FANGER FORFØLGERNE (nr. 315 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BELÆRER BOSTON-DRENGEN (nr. 318 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FUPPER FALSKMØNTNERNE (nr. 321 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FINDER FRED OG RO (nr. 326  i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN BLIVER BLØDGJORT (nr. 327 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN - KAPLØBET OM DE BEGRAVEDE PENGE (nr. 339 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN FÅR NYE VENNER (nr. 344 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN - FAREFULD REJSE (nr. 345 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN - REJSEN MOD VEST (nr. 351 i den oprindelige serie).
  • BILL OG BEN - DØD MANDS DAGBOG (nr. 383 i den oprindelige serie - og i øvrigt det sidste bind, der i sin tid kom på dansk).

2 kommentarer:

  1. Nu har jeg aldrig været den store Bill & Ben-fan (giv mig derimod Morgan Kane og Colt 45: Edge!), men det er da dæleme gode nyheder. Mon man kan håbe på andre serier i det format? (som f.eks. Kane og Edge)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hørte et rygte om, at forlaget ville digitalisere et hav af bøger og derfor havde været på jagt efter brugbart materiale. MORGAN KANE var også var Winthers Forlag, men det er ikke til at vide med rettighederne. Dem, der er ved at lave en ny Morgan Kane-film, har også udgivet e-bøger på engelsk og norsk, og de talte om, at de ville udgive på flere sprog. COLT 45 SERIEN EDGE var fra Interpresse, men jeg kan se, at Lindhardt og Ringhof også ejer det forlagsnavn i dag, så det skal blive spændende at se hvilke "kiosk"-titler, der er på vej som e-bøger.

      Slet