fredag den 10. maj 2019

Flere westerns fra Twilight Time

Det amerikanske selskab Twilight Time er glade for westerns, og i deres næste håndfuld af nyheder på Blu-ray - med en udgivelsesdato omkring den 21. maj - har de to af slagsen på programmet. Den ene er Andrew V. McLaglens BANDOLERO! fra 1968 med James Stewart, Dean Martin, Raquel Welch og George Kennedy på rollelisten. Filmen er desuden udstyret med et ganske forrygende score af Jerry Goldsmith.

Den anden titel er Edward Dmytryks WARLOCK fra 1959 med Richard Widmark, Henry Fonda og Anthony Quinn. Som altid udkommer titlerne fra Twilight Time i et begrænset oplag på 3000 eksemplarer.

10 kommentarer:

  1. Det er godt nok også to solide westerns, de har valgt. Virkeligt underholdende.

    SvarSlet
  2. Har lige været inde og kigge på deres westerns. Kan se, de har den stærkt underholdende film 'Cowboy' i sortimentet. Den kan anbefales. Med ingen mindre end Jack Lemmon..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig gode ting, de udgiver, men prisen er lidt i den høje ende med 30 dollars som vejl. udsalgspris. Hertil kommer forsendelse fra USA. Har en enkelt af deres udgivelser, nemlig CHATO'S LAND, men overvejer et par stykker mere (hvis lommepenge-kontoen giver mig lov).

      Slet
  3. Ja, og hvis ikke man bliver bedt om at betale ca. 180 kr. i importtold, som det skete for mig sidste gang, jeg bestilte fra Amazon.uk. Filmen kom tilsyneladende fra Schweiz. Tolden er betalt, men filmen forsinket..

    SvarSlet
  4. Importmoms skulle der stå...

    SvarSlet
  5. Jeg er også blevet ramt af importmoms fra Amazon UK efter de er begyndt at sende tingene enkeltvis og nogle gange fra Schweiz (ifølge Post Nord). Jeg har skrevet til dem, men fik et standardsvar med henvisning til deres info side om importregler. Måske jeg lige skulle følge op...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da helt gak, hvis Amazon UK sender fra Schweiz. Handler dog stadigt mindre fra dem, fordi deres priser er blevet for høje.

      Slet
  6. Nu fik jeg et lidt bedre svar, de har en masse lagre og det nærmeste, hvor den bestilte vare ligger sender den afsted, men det virker stadig som et lotteri, hvor filmene (og andet) bliver afsendt fra. Der er jo heldigvis muligheden for blot at afvise at modtage pakken, som jeg netop har gjort via nettet. Og på sigt kan Amazon vel også se problemet.

    SvarSlet
  7. Desværre har Amazon for mange gode westerns til at jeg fuldstændigt kan boykotte dem, men jeg er begyndt at se mig om efter andre steder at handle. 184 kr. i importmoms for en film er sgu for meget.

    SvarSlet
  8. Som sagt er mest de høje udsalgspriser, der gør, at jeg bruger Amazon UK mindre end før - men de har mange spændende ting. Vi får se ...

    SvarSlet