mandag den 15. februar 2021

"Mysteriet" om bagside-illlustrationen på Bill og Ben-bøgerne

En læser af denne blog har spurgt mig, om jeg kendte til oprindelsen af den illustration, der i mange år prægede Bill og Ben-bøgerne. Den er tydeligvis taget fra et større billede, men det har jeg så aldrig set. Men jeg lagde den danske Bill og Ben-bagside op i den Larry & Stretch-gruppe, jeg er medlem af på Facebook, og det gav et hit fra Finland.

Herfra fik jeg at vide, at i hvert fald også de svenske og de finske Bill og Ben-bøger brugte den samme bagside - og sandelig om ikke hele billedet havde været brugt på det finske magasin LÄNNENSARJA i 1961. Kunstneren og oprindelsen er dog stadig ukendt, men det er dog en del af løsningen på mysteriet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar