tirsdag den 25. januar 2022

En stak tegneserier og en enkelt spaghettiwestern i fødselsdagsgave

Jeg har haft fødselsdag, og min søde kone havde nogle velvalgte gaver til mig; ganske vist inspireret af en udførlig ønskeseddel, men sådan er det. Hele fem KEN PARKER-tegneserier blev det til i de danske udgivelser fra Shadow Zone. Nu gik der lidt galt i forhold til noget forsendelse med en dublet og noget efterfølgende bytning, så jeg fik faktisk også nr. 1, som jeg havde i forvejen. Men det er cool nok, og hvis jeg ikke når at få byttet, kan det eksemplar gå til en værdigt trængende. Der er jo andre fans derude.

På Blu-ray fik jeg Tonino Cervis OGGI A ME... DOMANI A TE! fra 1968. Den kender man i den store verden som TODAY WE KILL, TOMORROW WE DIE!, og den har for nogle år siden været udgivet på dvd af Another World Entertainment. Nu er der så en dansk Blu-ray (og dvd) fra Soul Media. Jeg har tidligere givet filmen en halvlunken anmeldelse her på bloggen, men den skal da have en chance mere.

3 kommentarer:

  1. Min gamle far mente altid om filmen, at 'Den ser ud som om den er optaget i Dyrehaven.' Jeg synes nu den er ganske fornøjelig, om end langt fra mesterværk.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Optaget i Dyrehaven"; det er faktisk en meget rammende beskrivelse.

      Slet
  2. Min gamle far syntes bedre om John Ford, Sergio Leone og Monument Valley og var en skarp kritiker. Det ligner unægtelig Dyrehaven, men er vist Lazio i Italien.

    SvarSlet