Så blev det 2025 her ude på prærien

Nu skal dette indlæg ikke udvikle sig til en jammer-symfoni om, hvor travlt jeg har haft og derfor har det været svært at få skrevet nogle indlæg her til bloggen. Et indlæg i den stil ville ifølge forfatteren Frits Remar kunne betegnes som "den lange rørende", hvilket er et begreb han lancerede engang i nogle anmeldelser af danske science fiction-fanzines, der ofte indeholdt en leder eller en intro, hvor redaktøren jamrede over, at man jo aldrig fik tilsendt nogle indlæg, læsere var der ingen af og i det hele taget var det hamrende besværligt at producere blade.  

Men nu har dette aldrig været verdens mest aktive blog, så jeg lever helt OK med, at der kan være uger og måneder mellem de indlæg, der dukker op - og så har jeg faktisk haft lidt travlt i denne tid med blandt andet en eksamen på det kursus, jeg har været på i forbindelse med mit nye job. Der har lige været nogle lange dage på skolebænken og en del materiale, som skulle læses. Men nu er det overstået - og nu kommer der altså lige nogle ord her på bloggen.

Julegaverne indeholdt et par western-ting, nemlig de to YOUNG GUNS-film på Blu-ray, som min kone havde været så sød at købe til mig. Dem glæder jeg mig til at gense. Så har jeg fået endnu en lille håndfuld Tex Willer-hæfter fra Norge, og netop den serie er jeg bagud med at læse - det skal jeg nok få gjort noget mere ved her i 2025.

... og så kunne jeg godt tænke mig at få læst den udgave af Alex Cox' fagbog 10,000 WAYS TO DIE: A DIRECTOR'S TAKE ON THE ITALIAN WESTERN, som jeg har haft stående i et par år. "Problemet" med den bog er, at den spoiler handlingen i alle de film, forfatteren skriver om, og der er ganske mange af dem, jeg ikke har set. Men det er selvfølgelig en glimrende undskyldning for at opspore disse film og få dem set. Nu skal jeg bare finde tiden til at gøre det ... og nu må jeg hellere stoppe, før dette indlæg bliver til "den lange rørende".

Prærie-telegrafen tikker: Lige nogle noter om det ene og det andet

BLODIG KVÆGSVINDEL er en af de mere kreative titler, jeg er stødt på.

Nu kan man som udgangspunkt godt være meget dedikeret og kaste sig over bestemte projekter med enorm energi og skarpt fokus ... og andre gange er man måske mere fragmenteret i sin tilgang; dog stadig med et stædigt øje på målet. De seneste par måneder har jeg mest været i sidstnævnte tilstand, og netop denne stædighed gør, at man også får rundet nogle ting af, som man er gået i gang med. Ja, det tager lidt tid, men man når i mål.

Det gælder for eksempel den lille stak En Texas Bog, jeg længe har haft liggende. Dem har jeg løbende læst i og nu er jeg igennem de ni bøger. Kvaliteten er svingende, men generelt er det ganske fin og uforpligtende underholdning – og man kan sagtens sluge sådan en bog på en aften. Herligt. Men nu skal bøgerne videre til andre læsere, da det ikke er noget, jeg samler på – men det var godt at få dem læst.

Der er mere end 500 siders Jonah Hex i denne flotte hardcover-tegneserie.

Så er jeg også lige blevet færdig med det amerikanske hardcover-genoptryk af de Jonah Hex-historier, der kørte i bladet WEIRD WESTERN TALES. Tegneserier er jo lidt som noveller; dem kan man læse drypvis, når det nu lige passer i løbet af en dag. Et af de kommende projekter bliver så at læse de 78 numre af Jonah Hex-bladet, der kom på dansk. Endnu et projekt, jeg kan tackle i mit helt eget tempo.

Begge TEX-album fra E-voke er værd at købe; her er nummer 1.

Lige en anden tegneserie-nyhed: Forlaget E-voke har tidligere udgivet to TEX-album med den legendariske western-helt Tex Willer, og de havde annonceret to album mere. Selv om titlerne ikke længere fremgår af forlagets aktuelle udgivelsesliste, er TEX ikke glemt, lyder det fra E-voke. Som tingene ser ud nu, vil de formentlig udkomme i 2025. Det glæder jeg mig til.

Den svenske titel er selvfølgelig DEN STORA DUELLEN.

Svenske Studio S Entertainment har netop udgivet Giancarlo Santis IL GRANDE DUELLO fra 1972 på dvd. Det førte til lidt snak på deres Facebook-side om, hvorfor den ikke også blev udgivet på Blu-ray. Debatten i tråden afslørede, at folk, der er i målgruppen til westerns, i højere grad er dvd-købere, at Blu-ray bare ikke for alvor er slået igennem, at det i det hele taget er dyrere at producere en Blu-ray i forhold til en dvd og at billedkvaliteten mellem de to formater formentlig ikke vil opleves så forskellig, når man har at gøre med en ældre film, der er blevet digitalt restaureret. 

Alt dette kan man have mange holdninger til, men aktuelt er mit primære format Blu-ray, og jeg har den flotte IL GRANDE DUELLO-udgivelse fra Arrow Video. Nu kan man sige, at det er cool, at Studio S Entertainment i det hele taget udgiver filmen – at det så kun er med svenske undertekster er træls for danske fans, som måtte være interesseret. Men man kan ikke få det hele. Jeg klarer mig fint med Arrow-udgivelsen, selv om filmen efter min mening ikke er helt oppe at ringe. Lee Van Cleef er dog altid værd at se.

Det er et ganske cool logo, som denne tjeneste har.

Men jeg skulle da lige tjekke, fordi jeg er ved at rydde op og tynde ud i dvd-samlingen, så jeg smed min BANDOLERO!-dvd i afspilleren inde i gæsteværelset, hvor der står et LG 4K-fjernsyn. Billedet var bestemt acceptabelt, men jeg har filmen på min Blu-ray-ønskeliste. Mens jeg sad ved skærmen, dukkede der reklamer op for de mange gratis TV-kanaler, som har sneget sig ind i smart-TV-delen. Pludselig var jeg inde på en western-kanal kaldet Grjngo, som viste en Django-film. Hold da op!

Jeg fandt også en anden app kun med westerns, og på en kanal, jeg tilfældigvis zappede ind på via LG Channels, viste de Anthony Manns THE MAN FROM LARAMIE. Nu ser det ud til at være flow-TV, og der er en TV-guide, man kan klikke rundt i og se det næste, de sender, men jeg kommer til at kigge på det hele en anden dag. Brugerfladen på mit LG-fjernsyn er blevet stadig mere kompliceret efter hver opdatering, og det irriterer mig, at der ikke er en helt almindelig hovedtelefon-udgang, men det er så en anden snak.

... men ellers buldrer jeg bare videre på min egen stædige måde ud over prærien!

Rigtig godt nytår til alle western-fans

Endnu et år er gået, og selv om dette ikke er verdens mest aktive blog, så er præriestøvet dog blevet hvirvlet op nogle gange. Det er blevet til omkring 5400 sidevisninger det seneste års tid, og det er helt fint for det, der i virkeligheden er et lille hyggeprojekt om en genre, der må betragtes som værende en niche - i hvert fald sammenlignet med fantasy, horror, slå på tæven-action og buldrende superheltefilm.

Jeg har altid holdt meget af westerns, selv om jeg har dyrket andre genrer mere, så jeg er ikke ekspert eller noget - og slet ikke sammenlignet med nogle af de læsere, som jeg ved følger med her på kanalen. Men jeg får set og læst så meget, jeg nu kan nå - og jeg får samlet ting op, som af mange betragtes som klassikere, og også lidt af hvert, der bare er god underholdning. Ikke alt får jeg skrevet om, men meget får da et par ord med på vejen.

Indtil nytår har jeg været ansat på Ekstra Bladet, og her havde jeg fornøjelsen at skrive en lille serie artikler om de store western-stjerner. Der skulle egentlig have været 10 kapitler, men virkeligheden ville det anderledes, så det blev kun til fire, nemlig om John Wayne, Clint Eastwood, James Stewart og Kevin Costner. Det er et projekt, som jeg trods alt er meget stolt af, selv om det så ikke blev helt som planlagt.

Tegneserier prøver jeg også at samle lidt op af, men det er noget, der nok får lidt mere fokus her i det nye år - og jeg har en del liggende, der skal læses. Det samme gælder en stak ældre cowboyder-romaner; de der gode gamle kiosk-bøger. Nu får vi se, men jeg vil under alle omstændigheder sige tak til de læsere, der følger med her på bloggen.

Lige et livstegn ude fra prærien

Jeg har faktisk fået set en lille håndfuld westerns de seneste par uger - vi taler om PALE RIDER, THE TALL T, HIGH NOON, HIGH PLAINS DRIFTER og THE SEARCHERS - men det var egentlig til et projekt, der ikke har noget med denne blog at gøre. Nu tror jeg så ikke, at det projekt i virkeligheden bliver til noget (eller det, jeg oprindelig havde planlagt), men det har uanset hvad været fedt at se/gense filmene. 

Købte en af Bill og Ben-bøgerne, nemlig BILL OG BEN PÅ SPORET, fordi den ikke kostede det store - i hvert fald ikke i forhold til de andre e-bogs-udgaver på det danske marked. Er næsten færdig med den, men det har været en irriterende læseoplevelse, for der er virkelig mange slåfejl i den. Aner ikke om det er noget, der plager disse udgivelser generelt, men jeg får helt lyst til at redigere teksten for de værste fejl - selv om det nok ikke bliver en bog, jeg får læst igen. 

Det var lige et livstegn herfra. Jeg fortsætter min rejse ud over prærien.

En stak tegneserier og en enkelt spaghettiwestern i fødselsdagsgave

Jeg har haft fødselsdag, og min søde kone havde nogle velvalgte gaver til mig; ganske vist inspireret af en udførlig ønskeseddel, men sådan er det. Hele fem KEN PARKER-tegneserier blev det til i de danske udgivelser fra Shadow Zone. Nu gik der lidt galt i forhold til noget forsendelse med en dublet og noget efterfølgende bytning, så jeg fik faktisk også nr. 1, som jeg havde i forvejen. Men det er cool nok, og hvis jeg ikke når at få byttet, kan det eksemplar gå til en værdigt trængende. Der er jo andre fans derude.

På Blu-ray fik jeg Tonino Cervis OGGI A ME... DOMANI A TE! fra 1968. Den kender man i den store verden som TODAY WE KILL, TOMORROW WE DIE!, og den har for nogle år siden været udgivet på dvd af Another World Entertainment. Nu er der så en dansk Blu-ray (og dvd) fra Soul Media. Jeg har tidligere givet filmen en halvlunken anmeldelse her på bloggen, men den skal da have en chance mere.

Tegneserier og Blu-rays: Det blev også til lidt western-ting i julegave

Så er juleaften 2021 overstået, og for mit vedkommende blev jeg sandelig også begavet med nogle western-ting. Det blev til de to Tex Willer-tegneseriealbums, som forlaget E-voke indtil videre har udgivet. De ser vildt flotte ud, og jeg glæder mig til at læse dem. Og så fik jeg en James Stewart-Blu-ray-opsamling med THE RARE BREED, WINCHESTER '73 og SHENANDOAH samt 2017-filmen HOSTILES. Absolut herlige sager.

Søndag eftermiddag i Tarantino-land

Her i huset kan vi godt lide at se "familiefilm", altså film, vi nyder sammen hele familien. Det er ikke det samme som, at det skal være harmløs underholdning med nuttede animerede dyr - rent genremæssigt kan det spænde vidt, og det gjorde det sandelig også, da vi søndag eftermiddag satte os til rette for at se Quentin Tarantinos THE HATEFUL EIGHT.

Jeg kan lige så godt indrømme, at det ikke var det bedste valg som "familiefilm", hvilket man måske kunne have sagt sig selv, men det er godt nok også en underlig størrelse, vi har med at gøre. IMDb lister den rent genremæssigt til at være "Crime | Drama | Mystery | Thriller | Western", mens den på Wikipedia kaldes for en "revisionist Western".

Nogle har beskrevet den som en slags Agatha Christie i det vilde vesten, men i bund og grund er det bare en Tarantino-film med de styrker og især svagheder, som disse plejer at indeholde. Holdet af skuespillere med Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Tim Roth, Michael Madsen, Bruce Dern, Walton Goggins, Jennifer Jason Leigh og Demian Bichir som de "hadefulde otte" gør det fænomenalt, og produktionen er i top med lækre billeder og stemningsfuld musik af Ennio Morricone.

Men manuskriptet er en rodebunke, der samlet set ikke giver mening. Plot-twistet er alt for tyndt, og det hele ender i splatter og nonsens. Ja, store dele af filmen er ekstremt underholdende, men handlingen fyldes ud med dialog-scener, der ikke giver mening, og som ikke fører nogen steder hen. At man så også kunne føje Comedy til de mange genrer, som IMDb lister op, understreger bare hvor forvirret et projekt, vi har med at gøre.

Filmen varer i omegnen af to timer og tre kvarter, men der kunne snildt være skåret en time ud. Men det er ikke Quentin Tarantinos måde at gøre tingene på, og det er derfor, at jeg ikke for alvor bliver fan. Samlet set var jeg pletvis underholdt, men som sagt, så var THE HATEFUL EIGHT det helt forkerte valg som "familiefilm". Måske snupper vi noget med nuttede animerede dyr næste gang.

Godt nytår til alle western-fans

2015 er slut, og jeg vil ønske alle Rygende Revolvere-læsere et godt nytår. Nu er målgruppen for denne blog ret begrænset, og besøgstallene er beskedne, men jeg sætter pris på alle, der kigger forbi. Sjovt nok er der også en del klik fra USA, men det er jo også genrens hjemland, og Google-søgninger sender nok en del amerikanere forbi denne side. En overgang var der også flere besøg fra Rusland, men her har vi sikkert at gøre med spammere og ikke western-fans.

Rygende Revolvere har haft en noget ujævn tilværelse, og der har været flere måneder i træk, hvor der ikke er kommet nye indlæg. Tak til de fans, der ad to omgange har tilbudt at overtage bloggen for at holde liv i den. Det viser, at det er en god ide med en western-blog på dansk, og selv om jeg ikke kan sige noget om hvor meget, jeg kan få skrevet her på siden, så har jeg ingen aktuelle planer om at lade denne blog ride ud i den evige solnedgang.

For et par uger siden rykkede Rygende Revolvere også ind på Facebook, hvilket har vist sig at være et fint supplement. Korte dagsaktuelle nyheder så som "Der kommer en John Wayne-western i eftermiddag på DR2" passer bedre på et hurtigt medie som Facebook. Jeg håber, at jeg kan holde liv i både blog og FB-side i det nye år. Vi ses ude på prærien.

Mande-gaver på fars dag

Fars dag er tæt på at være en ekstra fødselsdag her i huset; takket være min søde familie, og jeg kan nu glæde mig til at se disse fire herlige westerns.

Støvet har ikke lagt sig over prærien: Rygende Revolvere-indlæg nr. 100

Nogle læsere har måske bemærket, at jeg de seneste par dage har lagt en lille håndfuld indlæg ud her på bloggen. Rygende Revolvere har ellers været plaget af lange perioder uden den store aktivitet, og jeg har et par gange fået tilbud fra andre, der gerne ville overtage sherif-stjernen og føre bloggen videre. Jeg har sagt tak, men nej tak, fordi jeg selv har været i tvivl om denne blogs fremtid (og så kan jeg i øvrigt godt lide at gøre tingene på min egen måde).

Men på den anden side er det sjovt at skrive om westerns, selv om det ikke er en genre, der har den store interesse her i Danmark. Men nu er jeg heller ikke western-ekspert, så det kan mest blive til nogle hyggelige skriverier i ny og næ, og Rygende Revolvere er for god en idé til, at den bare skal ende sine dage oppe på Boot Hill. Så kig forbi engang imellem ... måske har støvet ikke helt lagt sig over prærien endnu, og et indlæg eller to om ugen kan det vel nok blive til.

Cowboyder-slik

I dag købte jeg en pose Sherifstjerner fra Carletti. Slikket er en slags lakridsskum, der ligner deforme sherifstjerner. Det smager nu fint nok, og ville sikkert være godt til en eftermiddagsforestilling i biffen med en John Wayne-film. Men det er den type slik, man spiser på ingen tid, så sådan en pose ville næppe holde til mere end tre-fire reklamer.

I'm countin' the cattle: 1, 2, 3, 4, 5...

Rygende Revolvere har ikke eksisteret så længe og må stadig betragtes som lidt af et eksperiment. Derfor er besøgstallene stadig beskedne, men tælleren klikkede da lige op på de 5000 sidevisninger siden starten engang i december. Det er ikke så tosset og jeg siger tak for interessen. Nu er der endda begyndt at komme kommentarer fra spam-tosserne, så også i den store verden gør Rygende Revolvere sig bemærket.

En håndfuld westerns i fødselsdagsgave

Jeg havde fødselsdag i går, og det gav en håndfuld nye western-titler til samlingen fra familien og gode venner. På dvd fik jeg A FISTFUL OF DOLLARS, HANG 'EM HIGH, THE SEARCHERS samt både den gamle og den nye filmatisering af TRUE GRIT. Og på cd fik jeg det fantastiske soundtrack til HOUR OF THE GUN i den nye, fænomenale indspilning.

Godt nytår fra Rygende Revolvere

Selv om denne blog ikke er mere end nogle uger gammel, så er der allerede en del cowboys, der lægger vejen forbi for at tjekke de seneste skriverier om westerns og rygende revolvere. Mange tak for interessen. Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår ... og pas godt på jer selv derude på prærien.