Nå, får du set nogle westerns? Del 4

Efter en længere periode, hvor jeg har set andre ting, er det blevet til lidt westerns her på det seneste.

SERAPHIM FALLS (David Von Ancken, USA, 2006). Et sted i de amerikanske Rocky Mountains får en mand en kugle i skulderen og må få øjeblikke senere flygte for sit liv gennem det alt andet end gæstfrie terræn. Fem mand er efter ham. Specielt den ene har et indædt had til manden på flugt - de andre er bare hyret ind til opgaven for at tjene til dagen og vejen. Men det går op for dem, at deres mål er en person med nogle helt særlige egenskaber. Mens jagten fortsætter hen over landskabet afsløres det, hvilke begivenheder i fortiden der har udløst den nådeløse menneskejagt.

Hævn er omdrejningspunktet i David Von Anckens glimrende og knaldhamrende flotte western-drama, der har ingen ringere end Pierce Brosnan og Liam Neeson i hovedrollerne, og de gør det virkelig godt. Men hele vejen rundt støder man på velkendte ansigter, og produktionen emmer af kvalitet. Det giver sig selv, at historien måske er lidt endimensionel, men det betyder ikke det store, for man er virkelig godt underholdt - også selv om manuskriptet tilføjer nogle næsten metafysiske elementer til sidst. Musikken af Harry Gregson-Williams er enestående god, så det løfter også oplevelsen. Absolut godkendt og så meget værd at se! Set på YouSee/Paramount+.

SLOW WEST (John Maclean, England-New Zealand, 2015). Den unge og noget naive Jay Cavendish er taget fra Skotland til det vilde vesten for at finde sit livs kærlighed, den smukke Rose Ross. Han støder undervejs på en lovløs, den tavse og noget sammenbidte Silas, der for en håndfuld dollars lader sig hyre til at få den unge mand frem til sit mål. Men Silas har sit helt eget mål - og det har tilsyneladende alle andre banditter i området. Det kan kun ende eksplosivt.

Der er mange steder i verden, der har lagt landskaber til westerns - og SLOW WEST er i store dele optaget i New Zealand. Man det tænker man ikke meget over, når man ser denne fremragende film, der er et moderne take på den klassiske genre. John Maclean har skrevet et finurligt manuskript, der byder på mange overraskelser, og man er virkelig godt underholdt undervejs. Filmen er både barsk og morsom i en helt perfekt balance. Og så er det en fornøjelse at se Kodi Smit-McPhee og Michael Fassbender i de to bærende hovedroller. På alle måder en lille perle. Optaget fra DR2.

FLAMING STAR (Don Siegel, USA, 1960). Den unge halvblods-cowboy Pacer Burton kommer i noget af et dilemma, da Kiowa-indianerne i området går på krigsstien. Pacers far er hvid, mens hans mor er indianer. Han har også halvbroderen Clint, der er hvid - men hele familien Burton holder sammen, selv om mange af deres naboer gerne så, at de valgte side. Og da hadet mod indianere er intenst, bliver konflikten hurtigt til en blodig affære.

Åbenbart var både Frank Sinatra og Marlon Brando i spil til hovedrollen, men den landede så hos Elvis Presley, der gør det ganske fint, selv om hans evner som skuespiller er lidt firkantede og uden de store nuancer. Plottet er interessant og skildringen af de racistiske aspekter ved den hvide mands erobring af det vilde vesten gør dette til en film over middel. Don Siegel får virkelig meget ud af karakterne og de flotte landskaber - og det er en ganske brutal historie vi har med at gøre. En Elvis-sang bliver det til tidligt i fortællingen, men ellers er det rent drama, vi præsenteres for uden den store sentimentalitet. Den danske titel er selvfølgelig FLAMMENDE STJERNE. Optaget fra DR2.