mandag den 20. juli 2015

En håndfuld Randolph Scott-westerns

The Ranown Cycle er en stribe på syv westerns, der i årene 1956-1960 blev instrueret af Budd Boetticher og med Randolph Scott i hovedrollen. De fleste af dem blev produceret af Randolph Scott og Harry Joe Brown, hvilket affødte navnet Ranown. Jeg ejer selv kun den første, SEVEN MEN FROM NOW, men nu bliver det i et hug muligt at føje fem film mere til samlingen.

Det sker den 15. september, når Mill Creek Entertainment i USA udgiver dobbelt-dvd'en THE RANDOLPH SCOTT ROUNDUP. Fra The Ranown Cycle får man THE TALL T (1957), DECISION AT SUNDOWN (1957), BUCHANAN RIDES ALONE (1958), RIDE LONESOME (1959) og COMANCHE STATION (1960). Så mangler man bare WESTBOUND i at have dem alle syv. Den er dog ikke med her; til gengæld er der endnu en Randolph Scott-western, nemlig A LAWLESS STREET fra 1955, instrueret af Joseph H. Lewis. Så må man bare håbe, at billedkvaliteten på udgivelsen er OK.

1 kommentar:

  1. Interessant. Tak for tippet. Det sæt kunne jeg også godt forestille mig at bestille hjem. Problemet med Mill Creek er, at de er (var?) et bootleg/PD-foretagende. Nogle af deres udgivelser ligner derfor argt skidt, mens andre er ganske glimrende.

    SvarSlet