torsdag den 14. februar 2019

Faraos Cigarer har udgivet de tre sidste Jim Cutlass-albums ... og lokker måske med genoptryk af de fire første

Jean-Michel Charlier, Jean Giraud og Christian Rossis western-tegneserie JIM CUTLASS har haft en ujævn vej til det danske marked. De syv franske albums udkom i årene 1979-1999, og det var Interpresse, som i 1981 forsøgte sig med bind 1, nemlig MISSISSIPPI RIVER. I løbet af 1992-95 tog Carlsen Comics over med MANDEN FRA NEW ORLEANS, DEN HVIDE ALLIGATOR og TORDEN I SYD, men så skete der ikke mere.

Nu er de tre sidste bind, VOODOO I LOUISIANA, LØKKEN STRAMMES og SORT NAT, dukket op fra Faraos Cigarer, så det har virkelig taget mange år at få hele serien ud på dansk. I mellemtiden er de tidligere bind kun til at opspore antikvarisk, og på Facebook har jeg læst mig til, at de nye udgivelser har fået efterspørgslen på bind 1-4 til at stige.

Dette får selvfølgelig Faraos Cigarer til at overveje muligheden for at genoptrykke disse, men indtil videre er vi der, hvor de kigger på det - men de virker ikke afvisende. Spændende nyt.

4 kommentarer:

  1. En rigtig god nyhed! Det er snart mange år siden, jeg har læst serien, men jeg husker den som værende god - omend ikke ikke nær så god som "Blueberry".

    SvarSlet
    Svar
    1. BLUEBERRY er suveræn - og den bliver vist også snart genoptrykt.

      Slet
    2. Ja, der skulle komme en delux-udgave fra Cobolt. Den glæder jeg mig til, men den bliver jo nok ikke billig.

      Slet
    3. Ja, det bliver nok en pris, der er til at føle på, men mon ikke de bliver det værd.

      Slet