søndag den 16. oktober 2022

Nå, får du set nogle westerns? Del 5

Det er da blevet til et par stykker eller tre. Here we go! 

IL RITORNO DI RINGO (Duccio Tessari, Italien-Spanien, 1965): Borgerkrigen er slut, og  Montgomery Brown (med kælenavnet "Ringo") er på vej hjem. Men hans hjem og den nærliggende by er blevet overtaget af Fuentes-brødrene og deres mexicanske bande, så han vælger at forklæde sig som en mexicaner for få opklaret, hvad der i virkeligheden foregår - alt imens han slås med sine egne dæmoner. Men da det går op for ham, at hans kone stadig er i live og at han har en datter, forsøger Ringo langsomt at grave sig ud af alkoholens tåger for at bekæmpe overmagten - godt hjulpet af en snedig glædespige og en pudseløjerlig blomstersælger. 

Duccio Tessari genbruger en god portion af skuespillerne og filmholdet fra UNA PISTOLA PER RINGO, der også er fra 1965. Men det er ikke en sequel, selv om navnet Ringo går igen i titlerne. Det er faktisk en ganske underholdende sag, vi har med at gøre, og der sker noget hele tiden. Enkelte komiske elementer virker lidt malplacerede, men der er mange stærke scener undervejs, som trækker op i bedømmelsen. Ennio Morricones musik er meget varieret og dynamisk, så det er bestemt også et plus. Filmen nåede først til Danmark i april 1972, hvor den fik titlen DER KOM EN FARLIG MAND. Set på Blu-ray.

JANE GOT A GUN (Gavin O'Connor, USA, 2015): Janes fredelige nybyggerliv flås fra hinanden, da manden Bill "Ham" Hammond en dag kommer hjem med adskillige kugler i kroppen. Han fortæller hende, at Bishop-drengene er på vej. Jane må nu søge hjælp fra sin tidligere kæreste Dan Frost, men det er han ikke meget for. Imens rykker Bishop-drengene nærmere - de vil meget gerne have fat i Jane og hendes mand.

Selv om dette tilsyneladende var en produktion med adskillige problemer (skuespillere, instruktøren og fotografen blev af forskellige årsager skiftet ud i de indledende faser), så er det en ganske solid western, vi har med at gøre. Den floppede ganske vist i de amerikanske biografer, men den er bestemt værd at se, selv om Natalie Portman måske er lidt af et stenansigt i den kvindelige titelrolle. Til gengæld er Ewan McGregor en sand fornøjelse i rollen som filmens skurk. Manuskriptet er måske lidt kluntet med mange flashbacks, men det hele går op i en højere enhed til sidst i et forrygende klimaks. De flotte New Mexico-landskaber er også til filmens fordel. Set på Netflix.

RANCHO NOTORIOUS (Fritz Lang, USA, 1952). Da Vern Haskells forlovede bliver dræbt, kaster han sig ud i at finde de skyldige, men det er noget af en kompliceret affære. Over tid lykkes det dog ham at komme på sporet af et mystisk sted, hvor slynger og banditter samles. Men der er stadig lang vej, før han måske kan komme tættere på at finde dem, han leder efter. 

På overfladen har vi at gøre med en ganske almindelig B-western, men når det nu er Fritz Lang, som har instrueret og Marlene Dietrich er på rollelisten, så er vi alligevel i en anden liga. Der er masser af dramatiske nærbilleder og klip i denne intense historie, hvor tempoet er højt. Marlene Dietrich er en fornøjelse at se på, mens Arthur Kennedy måske lige bliver for sammenbidt og bitter - hold da op, hvor kan han se sur ud. Sangen "Legend of Chuck-A-Luck", der undervejs følger handlingens gang, er ret irriterende, men det er bestemt en seværdig og underholdende western. På dansk kom filmen til at hedde GULDFUGLEN. Set på Filmstriben.

2 kommentarer:

  1. På baggrund af dine anmeldelser må jeg nok genoverveje min holdning til de to Ringo-film. Var oprindeligt ikke så begejstret, og kedede mig lidt under gennemsynet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo smag og behag, især når det gælder spaghetti-produktionerne.

      Slet