En anbefaling: To western-dokumentarer, der er værd at se

Jeg har fået set et par western-dokumentarer, og de er på den ene eller den anden måde værd at se. Lige nu ligger de begge på Netflix, så hvis det er en tjeneste, du abonnerer på, er det bare med at gå i gang.

SAD HILL UNEARTHED (Guillermo de Oliveira, Spanien, 2017, originaltitel: DESENTERRANDO SAD HILL). En af genrens mest legendariske scener er klimakset på kirkegården i Sergio Leones THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY fra 1966; en tresidet revolverduel på en cirkelrund kirkegård, hvor korsene strækker sig i det uendelige. Scenen blev optaget i Burgos-regionen i Spanien, hvor mange af de soldater, som den spanske hær havde stillet til rådighed som statister, fik til opgave at bygge den enorme kirkegård. 

I 2015 gik en gruppe spanske fans i gang med at restaurere området, og det var et fænomen, der stille og roligt voksede med hjælp fra mange nationaliteter - først med at grave den store sten-cirkel fri, siden med at sætte nye kors op - sponseret via crowdfunding så fans fra hele verden kunne få deres navn på et "gravsted". Det hele kulminerer så med en jubilæums-visning af filmen på det legendariske sted.

Det er en herlig dokumentar, Guillermo de Oliveira har fået skruet sammen. Ud over at give en masse baggrund om optagelserne - ikke alene om kirkegårds-scenen, men også om sprængningen af broen, hvilket blev filmet i det samme område - er det en hyldest til det at være fan. Det kommer til udtryk med en stribe fine interviews med de frivillige, der knoklede i dagevis med at grave, men også gennem James Hetfield fra Metallica - et band, der har en stor og meget dedikeret fanskare, og som i øvrigt bruger netop Ennio Morricones musik fra THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY som indledning til deres koncerter.

Ennio Morricone er også med i dokumentaren sammen med en lille håndfuld af de mennesker, der arbejdede på filmen. Clint Eastwood har man sandelig også fået til at medvirke. Og det hele går op i en højere enhed i scenerne til sidst, hvor alle sidder samlet til jubilæums-forestillingen ved siden af den genskabte kirkegård. Jeg blev helt rørt. Absolut mageløst!

DJANGO & DJANGO (Luca Rea, Italien, 2021). "Verdens næstbedste instruktør af spaghettiwesterns", Sergio Corbucci, er omdrejningspunktet for denne dokumentar, og jeg skal være hurtig til at indrømme, at der er nogle af hans hovedværker, jeg ikke har fået set endnu. Men appetitten er ikke blevet svækket efter at have set DJANGO & DJANGO. Den reelle fortæller er Quentin Tarantino, der snakker endnu mere end karaktererne i de film, han laver, og han får mærkværdigt nok lov til at indlede med en fiktiv historie, der er knyttet til hans egen ONCE UPON A TIME IN HOLLYWOOD. Men det lever vi med.

Ud over Tarantino medvirker skuespilleren Franco Nero og instruktøren Ruggero Deodato, så det er ikke en dokumentar, hvor man har opsøgt Gud og hvermand. Hovedpersonen selv optræder via diverse arkivklip, men ellers er det de tre interview-personer, der fortæller historien om Corbuccis karriere - og det med særligt fokus på hans westerns. Der garneres flittigt med klip fra filmene, så der mangler ikke noget på den front.

Man kommer dog ikke for alvor i dybden, men det er alligevel ganske fascinerende at opleve, og især Tarantino kommer med mange fine pointer, og det er interessant, at Deodato nævner, at det er Corbucci, der har lært ham om at bruge brutaliteten i film. I det samlede billede er det måske ikke en dokumentar, der hæver sig over meget af de ekstramateriale, man finder på Blu-rays fra de bedste udgivere af genrefilm, men den er tiden værd - og den fik skærpet min interesse for at få samlet nogle flere titler op af "verdens næstbedste instruktør af spaghettiwesterns".