Nu er det nok de færreste western-entusiaster, der lige forbinder november med at se spaghetti-westerns, men i dele af fan-miljøet er det faktisk en ting. SpagvemberFest kaldes fænomenet, og selv om det er et lidt kitschet navn, er der mening med galskaben. Mange horrorfans har en udfordring kørende i oktober med at nå at se 31 skrækfilm, og det var der så en fan, der lod sig inspirere af for et lille årti siden, og vedkommende kastede sig over at få set 30 spaghetti-westerns i løbet af november; én film om dagen.
Det blev der så løbende skrevet om på forummet hos hjemmesiden The Spaghetti Western Database, og andre blev inspireret og fænomenet voksede år for år. Man kan læse "reglerne" for udfordringen i artiklen The What? Why? and How? of SpagvemberFest!, og nu har jeg sat ordet "regler" i anførselstegn, for det er jo en svær udfordring, og meningen med det hele er, at det skal være en sjov oplevelse; også selv om man måske kun når 10 eller 12 film.
Nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg nok ikke komme til at tage udfordringen op, da jeg altid ser ting og sager i et miks af forskellige genrer, men jeg elsker den energi, der kommer fra hærdede fans - og det er herligt at se de plakater, der dukker op i SWDb-forummet som optakt til SpagvemberFest; du kan se et af eksemplerne som illustration til dette indlæg.
På et tidspunkt ryddede jeg gevaldigt op i min Wild East-samling og forærede de svageste titler til genbrugsen. Ikke helt sikker på, at jeg ejer 30 spaghettiwestern i dag og kan tage udfordringen op.
SvarSletJeg ved ikke lige, hvor mange jeg har - men jeg ville nok prøve at skabe en udfordring med titler, jeg ikke havde set før. Og det gør jo ikke udfordringen nemmere.
SletInteressant at se, om der findes 30 westerns, jeg ikke har set før...som er værd at se.
SvarSletHenrik, du har end ikke 30 westerns i samlingen? Whoa! Det er da virkelig noget af en nyhed. Jeg husker alle dine skriverier om cowboyfilm på Båndsalaten-bloggen. Du må da have tyndet gevaldigt ud i samlingen, hva'. Det kunne være sjovt at se en Top 20 over dine favoritter i genren.
SletNej, nej, Jack, det er spaghettiwestern-samlingen jeg taler om. Jeg ejer stadigt 100-150 amerikanske westerns, men er ikke sikker på, at jeg ejer 30 italienske westerns i dag.
SvarSletMåske lægger jeg en topliste ud her en dag. Once Upon a Time in the West er nr. 1, High Noon nr. 2.
Ahh, okay. Så er jeg mere rolig. LOL
SletJa, vær blot rolig. Har kigget på samlingen, og det ser ud til, at jeg ejer små 200 westerns, hvoraf ca. 65 er europæiske.
SletPyh-ha, så er jeg rolig igen. LOL
Slet