Her er lidt af det, jeg skal have ryddet op i. |
Som fan og samler er det en evig udfordring at få plads til det hele, og selv om jeg ikke er typen, der bare løser problemet ved at købe flere reoler, har jeg dog formået at klemme en enkelt lille ekstra reol ind i det værelse, hvor jeg har mine ting. Det fik de sidste bunker væk fra gulvet, men nu kan der altså heller ikke være flere møbler i rummet - og jeg har det under alle omstændigheder fint med at rydde op og sælge videre (hvis det kan lade sig gøre).
I øjeblikket har jeg kig på min (i øvrigt ganske beskedne) samling af western-dvd'er. En god håndfuld af titlerne har jeg siden opgraderet til Blu-ray, og det er lidt fjollet at have dobbelt-op. Nogle udgivelser kan selvfølgelig indeholde spændende booklets eller ekstramateriale, men nu får vi se, når jeg har været igennem det hele.
Disse udgivelser er nu røget videre til en anden fan. |
Jeg holder meget af de norske udgivelser af Tex Willer-tegneserien, men jeg følger slet ikke med i det hele. Har droppet den serie, der hedder UNGE TEX WILLER, da det blev stadig mere tricky at få fingre i udgivelserne - og jeg har nu solgt de numre, jeg lå inde med. Så var der en anden fan, som fik glæde af dem. Har også solgt en lille stak JONAH HEX- og POW!-hæfter, jeg havde til overs (her var der tale om dubletter). Så endte disse blade nemlig ikke deres dage i papircontaineren, og det er også en gevinst.
Fire norske måneds-Tex Willer. |
I forhold til Tex Willer er det især det norske måneds-hæfte, jeg gerne vil have på hylderne, og i dag landede sandelig en pakke fra Norge med endnu fire udgivelser. Herligt!
Jonax Hex på amerikansk og dansk. |
Ellers er jeg godt i gang med at læse om den grumme Jonah Hex i bind 1 af det amerikanske sort/hvide genoptryk fra DC Comics. Snupper lige en historie eller to om dagen, så jeg graver mig langsomt igennem dem. Og så har jeg købt endnu en håndfuld af de hæfter, jeg mangler af den danske udgivelse fra Interpresse. Nu er jeg ikke fanatisk med at få denne serie komplet, men det er ikke alt, der er genoptrykt fra DC Comics, så de danske hæfter supplerer nok meget godt - og jeg mangler nu kun en lille snes stykker af dem.
... og så ser jeg selvfølgelig en film i ny og næ, men det må I høre om en anden dag.
Mon ikke du underdriver lidt? Din westernsamling er nok ikke så beskeden endda.
SvarSletEgentlig ikke; har 13 gange så mange horrorfilm som westerns i samlingen, så ... Men nu har gyset jo altid været min primære interesse, men selvfølgelig elsker jeg også westerns.
SletJa, selvfølgeligt kan vores westernsamlinger godt være beskedne, selvom vi er entusiaster. Tror jeg ligger inde med 150-200 westerns. De færreste dog på Blu-ray.
SvarSletAbsolut. Nu optager jeg også mange af de westerns, der kommer i TV, og ser lidt på streaming. Men jeg har også en solid stak Blu-rays, jeg ikke har set endnu. Så mange ting, så lidt tid!
Slet