lørdag den 19. januar 2013

Hi-yo, Silver!

The Lone Ranger dukkede første gang op i en serie radio-programmer i 1933, og siden har den maskerede western-helt optrådt i mange forskellige sammenhænge. Ud over masken, så er hans sølvkugler, indianer-vennen Tonto og den hvide hest Silver faste ingredienser i historierne, hvor den tidligere Texas Ranger går til kamp mod uretfærdighed i det vilde vesten.

Ud over radio-serien, så har The Lone Ranger også været med i bl.a. TV-serier, spillefilm, bøger og tegnefilm. Til sommer får Gore Verbinskis grotesk dyre film-udgave med Armie Hammer og Johnny Depp premiere i alverdens biografer. Enkelte steder kan man læse, at den har kostet 250 millioner dollar at lave. Avs! Der skal godt nok sælges nogle billetter, men mon ikke Depp kan tiltrække et stort publikum?

Figuren har dog også overlevet i tegneseriens verden, hvor Dynamite Entertainment har udgivet en stribe hæfter af Brett Matthews, Sergio Cariello, Paul Pope og John Cassiday. Den 7. maj udgiver de en omnibus-udgave i trade paperback-format, der samler 25 hæfter; mere end 600 siders western-tegneserie. Spændende, må man sige...

12 kommentarer:

  1. Man kan se traileren til The Lone Ranger her: http://www.youtube.com/watch?v=JjFsNSoDZK8

    Det ser sgu' GODT ud, synes jeg. Håber TLR kan puste nyt liv i western-genren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg oplever både DJANGO UNCHAINHED og THE LONE RANGER som film-fænomener (eller fænomen-film), der i sig selv ikke har styrken til at puste nyt liv i genren - men det er ret fantastisk, at Hollywood smider 375 millioner dollar efter to nye westerns. Det er lidt vildt.

      Slet
  2. Jeg tror, at især TLR har potentiale til at blive en katalysator, der kan vende bøtten. Det er folkene bag Pirates of the Caribbean, der står bag. Før den kom frem, var pirat-genren en død sild. Vi må håbe, at Bruckheimer og Verbinski kan gøre det samme for western-genren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal i hvert fald blive spændende at følge - det er jo sjældent med sådan en mega-western-premiere.

      Slet
  3. Og selvom det ikke skulle puste nyt liv i genren, så betyder det i alt fald, at vi får en masse dvd-udgivelser af gamle film, som vi nok ikke havde fået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald altid en af de positive bivirkninger.

      Slet
    2. Ja, ved Manitu, vi tager det hele med! :-)

      Slet
  4. Forhåbentlig går det bedre med denne filmudgave end den fra 1981.

    Trailer

    https://www.youtube.com/watch?v=J83cMBUTad4

    Hele filmen

    https://www.youtube.com/watch?v=yQyQQW9VH6A

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser lidt skidt ud, må man sige.

      Slet
    2. ...Men det er jo den gamle film - traileren til den nye Longe Ranger tyder da på, at det ender med at blive en 'sygt sej' film! :-)

      Slet
  5. Så er der en ny LR-trailer løs! Fang den her: http://www.youtube.com/watch?v=q42DrlOczi0

    SvarSlet