Nå, får du set nogle westerns? Del 12

Det er lige blevet til denne trio her; jeg arbejder mig stille og roligt igennem listerne, bunkerne og streamingtjenesterne.

APPALOOSA (Ed Harris, USA, 2008). Virgil Cole og Everett Hitch har gennem mange år bragt lov og orden til det vilde vesten, men de får deres sag for i den lille by Appaloosa i New Mexico. Den magtfulde ranchejer Randall Bragg har dræbt sheriffen og hans to vicesheriffer, og ingen kan gøre noget ved det – især ikke fordi Bragg har mange loyale mænd på sin lønningsliste. Cole og Hitch giver sig dog i kast med opgaven ud fra deres helt egen fortolkning af lovens bogstav, men undervejs må de også lige forholde sig til den charmerende enke Allie French, der har et godt øje til de barske mænd. Det bliver alt andet end en let sag at få Bragg til at bøde for sin ugerning.

Selv om vi her har at gøre med en nyere western, er der på ingen måde tale om en produktion, som vender hele genren på hovedet. APPALOOSA er en klassisk fortælling om seje revolversvingere, barske skurke og yndige kvinder, som alle på hver deres måde forsøger at skabe sig en tilværelse, selv betingelserne er vanskelige. Man fornemmer dog en ganske moderne måde at eksekvere historien på, hvor dialogen er en stor drivkraft. Spillet mellem Ed Harris og Viggo Mortensen er fænomenalt, og de får god støtte af altid solide Lance Henriksen og Jemery Irons. Renée Zellweger er ganske charmerende, men brænder ikke for alvor igennem. Vi får nogle flotte landskaber og et godt score af Jeff Beal i en klasse-produktion, der måske godt lige kunne have haft en skarpere slutning, men det er en mindre anke. Baseret på en roman af Robert B. Parker, der har skrevet en stribe bøger om Virgil Cole og Everett Hitch. Optaget fra DR1.

IL MERCENARIO (Sergio Corbucci, Italien-Spanien-USA, 1968. Den polske revolvermand Sergei Kowalski løfter ikke en finger uden at få penge for det – og han tager sig godt betalt. Han indgår en aftale med Garcia-brødrene om at hjælpe med at få en større sending sølv fra Mexico til USA, men revolutionen i form af Paco Roman og hans bande sætter en stopper for det projekt. Paco er dog mere bandit end revolutionær, men Polakken øjner en mulighed for at skærpe mexicanerens kamp for den gode sag; selvfølgelig for et heftigt honorar. Men både hæren og en kynisk dræber ved navn Curly er på sporet af Paco og Polakken.

Det er mere det vilde Mexico end det vilde vesten vi har med at gøre i denne ekstremt kulørte film, men det skorter dog ikke på rygende revolvere i handlingen – som så også er krydret med dynamit og maskingeværer, hvilket har den effekt, at dødstallet er ganske højt. Intet af det er dog skildret specielt blodigt skildret, selv om folk falder om som fluer. France Nero og Tony Musante gør det godt og charmerende i de to hovedroller, mens Jack Palance er skøn som skurken. Og selvfølgelig skal den smukke Giovanna Ralli også nævnes. Det er en underholdende film med masser af action og tjubang, men måske slås den lidt med at finde den helt rigtige tone - men den er absolut værd at se. Internationalt kendes filmen som THE MERCENARY og A PROFESSIONAL GUN, mens den her i landet kom til at hedde LEJEMORDER. Set på Blu-ray.

QUEL CALDO MALEDETTO GIORNO DI FUOCO (Paolo Bianchini, Italien-Spanien, 1968). Vi er i tiden under den amerikanske borgerkrig. Richard Gatling præsenterer i al hemmelighed sin opfindelse; en form for maskingevær, og det vækker naturligvis interessere - så meget, at Gatling bliver kidnappet og prototypen forsvinder. Chris Tanner får til opgave at opklare mysteriet, selv om han officielt egentlig er en af de mistænkte i sagen. Han kommer på sporet af banditten Tarpas, som er ude på at narre store summer fra både nord og syd. Og alle snyder alle. 

Det er godt nok ikke meget, man ser til borgerkrigen i denne farvestrålende gavtyve-fortælling, der lider noget af et fragmentarisk manuskript og mangel på fokus. Underholdningsværdien er ganske vist høj, men det virker mere som en række kapitler, der mere eller mindre er klasket tilfældigt sammen. Noget fungerer, noget gør ikke. John Ireland stjæler alle de scener, han er med i, mens Robert Woods savner lidt karisma i rollen som helten. Claudie Lange, Rada Rassimov og Ida Galli pynter på spindesiden. Musikken af Piero Piccioni er noget jazzet lounge-agtigt noget, der ikke for alvor passer til filmen, men i det mindste er det anderledes. Den internationale titel er GATLING GUN, men den er blandt andet også kendt som DAMNED HOT DAY OF FIRE. Herhjemme kom den til at hedde DOLLARS TIL DJANGO, hvilket slet ikke giver mening. Set på Netflix.