Det var helt tilbage i 2012, at Forlaget Fahrenheit tog hul på at udgive den belgiske tegner Jijés western-serie JERRY SPRING i flotte opsamlingsbind i hardcover. Siden fik jeg købt bind 2, men så fik jeg ikke gjort mere ved det. En udsalgspris på 398 kroner pr. bind satte også lige en grænse for købelysten. Nu kommer disse tegneserier i forholdsvis små oplag, så prisen er sådan set fair nok, men nu er der jo også så mange andre ting, man gerne vil købe.
Men aktuelt har Faraos Cigarer sat prisen ned til 149 kroner pr. bind, så i går cyklede jeg ind til afdelingen på Strøget og købte nummer 3 og 4. Det var nu meget rart lige at få dem krydset af på listen. Man vil bemærke, at forsiderne er næsten ens, hvilket tilsyneladende skyldtes en teknisk fejl, og det førte til en del debat i diverse tegneserie-fora. Men jeg lever fint med det, for indholdet fejler ikke noget. Det er albums, jeg glæder mig til at læse. Nu venter vi bare på bind 5, der er det sidste og afsluttende.
Det er et kanongodt tilbud! Jeg købte også bind 3 og 4, som jeg modtog forleden (inkl. en ordentlig stak andre tilbudsvarer). De har fine tilbud (ikke mindst pakketilbud), hvis man følger med. "Torpedo 1936" 1-5 kan fås til 100,- per bind lige nu - og 400 for hele baduljen inkl 1972-udgaven.
SvarSletJa, det er en herlig forretning med mange fristende ting på hylderne. Nu bor jeg jo i cykelafstand til Faraos Cigarer-imperiet og kigger ofte forbi for lige at se ... og har ofte et eller andet med hjem.
SletCool! Hvem der bare boede tæt på en tegneseriebutik! Der er ikke engang et antikvariat her i byen mere. :-/
SletMen heldigvis kan man få gratis fragt fra Faraos ved køb af sølle 400 kr. Det er (også) ret fedt. Til sammenligning sender Gucca først gratis over 800 kr.
Ja, der er fordele ved at bo i en storby. Jeg bor faktisk lige overfor et større antikvariat, så det er cool.
Slet