Django gør en kiste klar

Anmeldelse: PREPARATI LA BARA!  
Italien, 1968. Instruktion: Ferdinando Baldi. Medvirkende: Terence Hill, Horst Frank, George Eastman, José Torres, Pinuccio Ardia. Musik: Gianfranco Reverberi. Dansk titel: DJANGO SADLER SIN HEST.

I sværmen af Django-kopier, der dukkede op efter Sergio Corbuccis original fra 1966, så er PREPARATI LA BARA! noget, der næsten kan beskrives som en officiel sequel uden helt at være det. Den blev i hvert fald lavet af det samme produktionsselskab, og egentlig var det meningen, at Franco Nero skulle have været med. Men det endte så med at blive Terence Hill, der fik hovedrollen, og handlingen er mere et spin-off end en egentlig fortsættelse.

Fint komponeret skud, der understreger hvilket job, Django har valgt.

Django bliver forrådt af en ambitiøs politiker, David Barry, der ikke alene får overfaldet den guldtransport, som Django har ansvaret for - Djangos kone bliver ved samme lejlighed dræbt af bandelederen Lucas. Fem år senere arbejder Django som bøddel, men han sørger dog for, at de fleste af de dømte overlever turen i galgen - han er nemlig ved at samle sin egen bande, så han kan hævne sig over Lucas, der stadig plyndrer guldtransporter. Django ved dog ikke, hvem der i virkeligheden trækker i trådene.

Titelsekvensen er bare så meget spaghettiwestern.

PREPARATI LA BARA! er en underholdende film, der allerede under forteksterne sætter os i den rette stemning med en animeret sekvens og den fine sang "You’d Better Smile", som Nicola di Bari lægger stemme til. Selve handlingen drives af Djangos hævntørst, men manuskriptet af Ferdinando Baldi og Franco Rossetti byder på mange overraskelser - især fordi stort set ingen af de medvirkende er til at stole på. Måske er filmens historie en smule fragmentarisk og med et par unødvendige komiske elementer, men der sker en hel masse og der er gjort en del ud af kulisser og locations. Gianfranco Reverberis score er også i den bedre ende af skalaen.

Terence Hill samler en bande af dødsdømte.

Terence Hill er ikke helt så intens som Franco Nero, men han fylder nu rollen ganske godt. Horst Frank er tilpas slimet som filmens hovedskurk, og det samme kan man sige om George Eastman, der spiller hans håndlanger. I det hele taget er det en film med mange slidte, garvede og særprægede ansigter, og det giver lidt ekstra krydderi. Action, slagsmål og skyderier får vi også en af del af, og denne gang er det heldigvis sparsomt hvor meget vi ser til Djangos maskingevær, der i den første film var løsningen på ethvert problem.

Det vrimler med alle slags skurke i filmen - her er de to værste.

Internationalt er filmen kendt som bl.a. VIVA DJANGO og DJANGO PREPARE A COFFIN. Det er under sidstnævnte titel, at man kan købe den på dvd fra engelske Arrow Films i deres ArrowDrome-serie. Dvd'en byder på et flot billede og indeholder både det engelske og det italienske lydspor. De fungerer begge fint, men efter min mening har det italienske mest drama og dynamik, så det var det, jeg valgte at se filmen med.

Hele filmen er indspillet i Italien.

Som ekstramateriale tilbydes kun filmens trailer i en jammerlig kvalitet, men dvd'ens cover kan vendes om, så man kan få en af de originale plakater som forside, hvis man har lyst til det. Derudover medfølger en fin lille booklet af spaghettiwestern-eksperten Howard Hughes, der fortæller om filmens tilblivelse. Det er alt i alt en udgivelse i topklasse.