Hvad man dog ikke kan finde på det der internet. Her er en dansk plakat til Ray Taylors amerikanske western PIONEER JUSTICE fra 1947. Selv om det egentlig er Lash La Rue, der har hovedrollen, så er det filmens comic sidekick Fuzzy, der render med det hele på den danske plakat. FUZZY - PRÆRIENS SKRÆK kom den til at hedde.
Også i andre lande var man glade for Fuzzy Jones, der blev spillet af Al St. John. I Tyskland gav man f.eks. PIONEER JUSTICE titlen FUZZY SIEHT GESPENSTER. Al St. John nåede at spille rollen som Fuzzy i mere end 80 film. I Danmark kom OUTLAW COUNTRY fra 1949 f.eks. til at hedde FUZZY OG GRÆNSEFOLKET.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar