lørdag den 9. februar 2013

Fire westerns til bare 10 dollar

Jeg ved ikke hvor meget titler som THE LONE GUN eller RIDE OUT FOR REVENGE siger denne blogs læsere (måske er der nogle af jer, der kan sige nå ja, det er jo den med ... eller den blev instrueret af ...). Men uanset hvad, så kan man komme til at stifte bekendtskab med disse film, når amerikanske Shout! Factory den 14. maj udgiver dvd'en MOVIES 4 YOU: WESTERNS CLASSICS. For bare 10 dollar får man hele fire westerns fra 50'erne: THE LONE GUN fra 1954, RIDE OUT FOR REVENGE fra 1957, GUNSIGHT RIDGE fra 1957 og GUN BELT fra 1953. Der er endnu ingen info om billedformater og den slags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar