Der er noget helt særligt ved den stribe af westerns, som Budd Boetticher instruerede i 1956-1960 med Randolph Scott i hovedrollen. Filmene er siden blevet kendt som The Ranown Cycle, og flere af dem har været udgivet indenfor de senere år, blandt andet i et bokssæt fra engelske Powerhouse Films. Nu gør The Criterion Collection i USA dem kunsten efter med bokssættet THE RANOWN WESTERNS, der udkommer den 18. juli.
Præcis som den engelske udgivelse vil sættet indeholde THE TALL T (1957), DECISION AT SUNDOWN (1957), BUCHANAN RIDES ALONE (1958), RIDE LONESOME (1959) og COMANCHE STATION (1960), så man må altså stadig kigge langt efter SEVEN MEN FROM NOW (1956) og WESTBOUND (1959). For nogle fans vil det så nok være interessant, at filmene (ud over på Blu-ray) også præsenteres på 4K UHD-skiver. Jeg har ikke lige set nogle informationer om, hvilke regions-begrænsninger, der måtte være på skiverne, men det skal nok dukke op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar