Viser opslag med etiketten John Ford. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten John Ford. Vis alle opslag

onsdag den 21. januar 2026

Cinemateket viser John Fords debutfilm med live musikledsagelse

Man kan have mange holdninger til Cinematekets beslutning om at afskaffe det trykte program. En af dem kunne være, at det nu er blevet noget vanskeligere at få et reelt overblik og derfor risikerer man at gå glip af noget, man måske rigtig gerne ville have været inde og se. Det kunne jo for eksempel være John Fords debutfilm STRAIGHT SHOOTING; en stumfilm-western fra 1917. 

Den viser de simpelthen inde i Cinemateket lørdag den 24. januar 2026 kl. 21.15 med introduktion ved Tusind sole-kurator Oscar Pedersen og live musikledsagelse ved pianist Stephen Horne. Og så får man endda en kold dåseøl med i billetprisen. Det gad jeg faktisk godt, men nu er lige den dato optaget i min kalender og heldigvis har jeg filmen at se frem til på den engelske Blu-ray-udgave, jeg erhvervede mig for en del måneder siden. Men nu er tippet givet videre.  

onsdag den 22. april 2015

Cinemateket viser seks John Ford-westerns i maj og juni

Man kan ikke tale om amerikanske westerns uden at komme ind på instruktøren John Ford. Han stod bag kameraet på et hav af film, hvoraf en betragtelig del foregik i det vilde vesten - og ofte med John Wayne på rollelisten. I maj og juni sætter Cinemateket i København fokus på ti af Fords film, heraf seks westerns. Blandt dem er stumfilmen THE IRON HORSE, der vises med levende klavermusik. Du kan glæde dig til:

THE IRON HORSE/ILDHESTEN
USA, 1924
• Tirsdag den 26. maj Kl. 19:00. Vises med levende klavermusik.

STAGECOACH/DILIGENCEN
USA, 1939
• Lørdag den 16. maj kl. 14:15.
• Lørdag den 30. maj kl. 14:00

MY DARLING CLEMENTINE
USA, 1946
• Onsdag den 6. maj kl. 16:45
• Onsdag den 17. juni kl. 21:15

FORT APACHE
USA, 1948
• Fredag den 1. maj kl. 21:30
• Søndag den 31. maj kl. 19:00

THE SEARCHERS/FORFØLGEREN
USA, 1956
• Lørdag den 2. maj kl. 21:00
• Lørdag den 9. maj kl. 18:45
• Fredag den 22. maj kl. 21:45

THE MAN WHO SHOT LIBERTY VALENCE/MANDEN DER SKØD LIBERTY VALANCE
USA, 1962
• Onsdag den 13. maj kl. 21:30
• Torsdag den 28. maj kl. 21:30

tirsdag den 19. februar 2013

Kom på sporet af THE SEARCHERS

I dag udkommer Glenn Frankels bog THE SEARCHERS: THE MAKING OF AN AMERICAN LEGEND. Her går han bag om en af de mange historier om børn, der blev bortført i Texas i 1800-tallet, nemlig den om om niårige Cynthia Ann Parker, der blev taget af Comanche-indianere i 1836. Hun blev opfostret af stammen og blev siden gift med en kriger. Først 24 år senere kom hun tilbage til "civilisationen", selv om hun på det tidspunkt følte sig mere som en Comanche.

Cynthia Ann Parkers historie var en af de mange, som forfatteren Alan LeMay lod sig inspirere af, da han i 1950'erne skrev bestseller-romanen THE SEARCHERS, der i 1956 blev til en film; instrueret af John Ford og med John Wayne i hovedrollen. Alt dette kan man læse mere om i Glenn Frankels bog, der allerede har fået mange gode anmeldelser. THE SEARCHERS: THE MAKING OF AN AMERICAN LEGEND er udgivet af forlaget Bloomsbury.