The Ranown Cycle er en stribe på syv westerns, der i årene 1956-1960 blev instrueret af Budd Boetticher og med Randolph Scott i hovedrollen. De fleste af dem blev produceret af Randolph Scott og Harry Joe Brown, hvilket affødte navnet Ranown. Jeg ejer selv kun den første, SEVEN MEN FROM NOW, men nu bliver det i et hug muligt at føje fem film mere til samlingen.
Det sker den 15. september, når Mill Creek Entertainment i USA udgiver dobbelt-dvd'en THE RANDOLPH SCOTT ROUNDUP. Fra The Ranown Cycle får man THE TALL T (1957), DECISION AT SUNDOWN (1957), BUCHANAN RIDES ALONE (1958), RIDE LONESOME (1959) og COMANCHE STATION (1960). Så mangler man bare WESTBOUND i at have dem alle syv. Den er dog ikke med her; til gengæld er der endnu en Randolph Scott-western, nemlig A LAWLESS STREET fra 1955, instrueret af Joseph H. Lewis. Så må man bare håbe, at billedkvaliteten på udgivelsen er OK.
mandag den 20. juli 2015
søndag den 12. juli 2015
Instruktøren Sergio Sollima er død
Jeg så godt nyheden om, at den italienske instruktør Sergio Sollima døde den 1. juli, 94 år gammel, men jeg fik ikke lige gjort noget ved det her på bloggen. Selv om jeg godt kan læse mig til, at han er en af de berømte spaghettii-western-instruktører, så har jeg desværre aldrig fået set de tre film, han er kendt for. Men det kan man selvfølgelig få gjort noget ved.
De tre film er LA RESA DEI CONTI fra 1966 med Lee Van Cleef (billedet). Den er internationalt kendt som THE BIG GUNDOWN, mens den her i landet blev kaldt MANDEN MED DE SORTE STØVLER. I 1967 kom FACCIA A FACCIA (FACE TO FACE), mens Sollima sluttede af i genren i 1968 med CORRI UOMO CORRI (international titel: RUN, MAN, RUN).

Ennio Morricone skal lave musik til Tarantinos THE HATEFUL EIGHT
Det bliver den legendariske komponist Ennio Morricone, der skal levere musikken til Quentin Tarantinos kommende western THE HATEFUL EIGHT. Nyheden kom frem under denne weekends San Diego Comic-Con, hvor instruktøren og flere af skuespillerne gjorde reklame for filmen. Det bliver det første western-score fra Morricone i omkring 40 år. THE HATEFUL EIGHT er skudt i Ultra Panavision 70, et klassisk 50'er-format, og det er tanken, at filmen i første omgang får premiere i biografer, der kan vise 70mm-formatet, og det vil være forestillinger med pause og det hele.
THE HATEFUL EIGHT handler om otte personer, der bliver fanget af en snestorm på en bjergside i Wyoming. Mens de skutter sig for kulden i en hytte, går det op for dem, at der er blevet sat en skummel plan i værk, og at de alle er i livsfare. Under Comic-Con fortalte Tarantino, at han gerne vil lave endnu en western: "You have to make at least three westerns to call yourself a western director", som han sagde. THE HATEFUL EIGHT har efter planen premiere i Danmark den 7. januar næste år. Kilde: Screen Rant

onsdag den 8. juli 2015
Et par helt tilfældige western-bøger
For nogle uger siden spiste fruen og jeg brunch på The Laundromat Cafe på Østerbro. Ud over at man kan ordne sit vasketøj, mens man er der, så er disse cafeer kendt for at have en bardisk, der er spækket med bøger - og dem kan man købe. I forhold til priserne i en byttebiks eller på et loppemarked, er vi her i den dyre ende: En tynd bog koster 10 kroner og en tyk koster 20.
Men når vi nu alligevel var der og spiste vores gode mad, så skulle hylderne selvfølgelig tjekkes ud, og jeg købte et par gamle western-paperbacks. På forsiden af den ene er der et prismærke fra Antikvariatet i Elmegade, hvor den i sin tid er blevet solgt for 3 kroner. Og man kunne få en enkelt krone for den, hvis man solgte den tilbage i samme stand.
Den ene af bøgerne var DØDSKLOKKERNE i Louis Mastersons Morgan Kane-serie. Jeg har prøvet at læse den et par gange, men kan ikke rigtig komme igennem den; selv om den bare er på 118 sider. Der er tale om bind nr. 29 i den danske udgivelsesrække fra Winther, og der er lidt for mange referencer til noget, der er sket i tidligere bøger, så det er nok en fordel at læse dem i rækkefølge. Og så er der store dele af teksten, der virker som direkte afskrift fra diverse fagbøger. Men det kan da være, at jeg får læst bogen en dag.
Den anden er til gengæld glimrende, nemlig DE LOVLØSE af Lewis B. Patten. Originaltitlen er THE LAWLESS BREED, og ifølge copyright-angivelsen skulle bogen være fra 1976. Det er historien om en gnaven gammel ranch-ejer, der forsøger at forhindre jernbanen i at lægge spor på hans jord; altså jord, han egentlig ikke ejer, men som han altid har gjort brug af. Vi får et stort persongalleri, et godt plot og ganske meget action. Eneste anke er, at klimaks er lidt tyndbenet.

søndag den 28. juni 2015
På sporet af BILL OG BEN-bøgerne
En læser har efterlyst en komplet liste over alle de BILL OG BEN-bøger, der er kommet på dansk. Det kunne jeg desværre ikke hjælpe med, og jeg kan være lidt i tvivl om, hvorvidt sådan en liste nogensinde er blevet lavet. Måske kan man finde en i en af de utallige lister, som Klaus Johansen (alias Listemageren) i sin tid udgav, men det er ikke noget, jeg ligger inde med, så jeg kan ikke tjekke det.
Opdatering: Jeg har nu lavet en komplet liste, som du kan se her.
Man kan dog på nettet samle lidt blandet info op om den sejlivede serie om de to texanske helvedeshunde Bill Valentine og Ben Emerson. I årene 1961 til og med 1994 udkom der tilsyneladende 383 bind. Kun en enkelt af disse mange bøger blev genoptrykt (nr. 68 blev genoplivet i nr. 150). Hertil kommer 34 bind i BILL OG BEN SPECIAL-serien, der bestod af genoptryk (med endnu en reprise af nr. 68, forlyder det).
De mange bøger om Bill og Ben blev - ifølge omslagene - skrevet af Marshall Grover. Bag det navn gemte australieren Leonard F. Meares sig. Han nåede at få udgivet hele 746 romaner, hvoraf de fleste var westerns. Larry og Stretch er de rigtige navne på Bill og Ben, men vi vil nok aldrig helt kunne vænne os til at kalde dem for Larry og Stretch.
Selv ikke på det der store internationale net kan man ikke finde ret meget om serien, men her er en charmerende artikel om forfatteren. Det ser heller ikke ud til, at der er blevet gjort forsøg på at genoplive serien om e-bøger, hvilket er sket for andre serier. Men det kan jo komme.

mandag den 22. juni 2015
FORTY GUNS nu på Blu-ray/dvd-combo
For mange år siden så jeg FORTY GUNS i Det Danske Filmmuseums biograf i forbindelse med en kavalkade af instruktøren Samuel Fullers film (mener at jeg ved samme lejlighed så RUN OF THE ARROW). Husker FORTY GUNS som ganske underholdende, men jeg har ikke set den siden. Det bliver der nu god mulighed for, idet engelske Eureka Entertainment i dag udgiver filmen i en Blu-ray/dvd-combo-udgave. De lokker med et "gorgeous new transfer in the original aspect ratio", så det lyder meget fristende.
torsdag den 11. juni 2015
Arrow Video udgiver KILL AND PRAY
Engelske Arrow Video er ved at få godt fat i spaghetti-western-genren, og har nu annonceret endnu en spændende titel. Denne gang drejer det sig om Carlo Lizzanis italiensk-vesttyske REQUIESCANT fra 1967, der udkommer som Blu-ray/dvd-combo den 21. september. Internationalt er den kendt som KILL AND PRAY, mens den her i Danmark fik titlen EN HÆVNER RENSER UD. På rollelisten finder man bl.a. Lou Castel, Franco Citti og Pier Paolo Pasolini (ja, det er ham, der instruerede SALÒ O LE 120 GIORNATE DI SODOMA), mens Riz Ortolani stod for musikken.
Udgivelsen fra Arrow byder bl.a. på en nyrestaureret 2K-udgave baseret på den originale negativ, et nyt interview med Lou Castel, et interview med Carlo Lizzani fra arkivet og en nyskrevet booklet af Pasquale Iannone. Det lyder som et must. Her er i øvrigt et kig på den originale danske biografannonce fra 23. januar 1970. En granithård western i pragtfulde farver. De forstod sandelig at markedsføre filmene dengang.

Abonner på:
Opslag (Atom)