fredag den 27. januar 2023
Et par herlige fødselsdagsgaver
lørdag den 7. januar 2023
Nå, får du set nogle westerns? Del 6
Det er blevet til en lille håndfuld, men jeg har mange flere i bunkerne, jeg er klar til at kaste mig over.
THE SCALPHUNTERS (Sydney Pollack, USA, 1968). Den garvede pelsjæger Joe Bass er undervejs med vinterens udbytte af pelse, da en gruppe Kiowa-indianere stjæler det hele fra ham - eller i hvert fald tvinger ham til at bytte pelsene med slaven Joseph Lee, som de har med sig. Han er en veltalende husslave, der ikke ved det store om at overleve i vildmarken, men Bass tager ham med på sin jagt efter de stjålne pelse. At de undervejs støder ind i en bande brutale skalpejægere gør ikke jagten nemmere.
SKALPEJÆGERNE er en underholdende og fornøjelig sag på trods af den brutale titel, og man griner undervejs, selv om mange må lade livet i løbet af handlingen. Det er dog på ingen måde udpenslet skildret, og man kan nyde de mange fine replikker og de muntre optrin. Burt Lancaster og Ossie Davis er vidunderlige som det umage par, der næsten som prærieulven i Road Runner-tegnefilmene lægger den ene fælde efter den anden for banditterne. Men Telly Savalas og Shelley Winthers er bestemt også et plus sammen med Elmer Bernsteins musik og de flotte landskaber. Optaget fra DR2.
AMMAZZALI TUTTI E TORNA SOLO (Enzo G. Castellari, Italien-Spanien, 1968). Clyde og hans bande hyres af en sydstatsgeneral til at begå en kup mod nordstatshæren, der ligger inde med en million dollars i guld. Banden består af barske gutter, der har meget forskellige evner, og undervejs får de hjælp af den luskede kaptajn Lynch. Det virker som en let opgave, men selvfølgelig kommer det ikke til at gå helt som planlagt.
Man kan ikke beskylde AMMAZZALI TUTTI E TORNA SOLO - der her i landet fik titlen DRÆB ALLE OG KOM ENE TILBAGE - for at have et kompliceret manuskript, selv om hele fire mennesker har været med til at skrive filmen. Det er ren action fra start til slut uden de store svinkeærinder. Men hold da helt op, hvor er det en underholdende film, som Enzo G. Castellari har lavet. Der sker bare noget hele tiden, og især kamera-arbejdet er vildt dynamisk. Måske er der lige lidt for mange slå på kæben-slagsmål undervejs, men som popcorn-sjov er dette en glimrende western. De spanske landskaber udnyttes optimalt og musikken af Francesco De Masi er helt klart i den bedre ende for genren. Set på Netflix.
DECISION AT SUNDOWN (Budd Boetticher, USA, 1957). Sammen med makkeren Sam ankommer Bart Allison til byen Sundown, hvor han har tænkt sig at konfrontere Tate Kimbrough med fortidens misgerninger. Men Tate Kimbrough har fuld kontrol over byens borgere og ikke mindst sheriffen - og da han netop samme dag skal giftes, har han ingen intentioner om at blive en del af Bart Allisons hævnplaner.Den bundsolide Randolph Scott kan her opleves i en af sine mere usædvanlige roller. Vi har ganske vist at gøre med en klassisk amerikansk western, men manuskriptet er milevidt fra at være et banalt opgør mellem en skurk med en sort hat og en helt med en hvid hat. Der er så meget på spil i Charles Langs manuskript (baseret på en roman af Vernon L. Fluharty), og karakternes indbyrdes dynamik er ret enestående. Lidt mere elementær spænding ville måske have klædt filmen, men det hele går nu alligevel op i en højere enhed i en western, der bestemt er værd at bruge tid på. Set på Bluray.
LO CHIAMAVANO TRINITÀ... (Enzo Barboni, Italien, 1970). Den omstrejfende Trinity driver ved et tilfælde ind i den lille by, hvor hans knotne bulderbasse af en bror, Bambino, er blevet sherif. Byens styres ellers af en lusket major og hans bande, der har kig på et landområde, hvor nogle fredelige mormoner har slået sig ned. Mormonerne plages af en bande mexicanere og Bambino har åbenbart ikke helt rent mel i posen. Det kan kun ende eksplosivt.
DE KALDER MIG TRINITY, som den danske titel blev, er en af de mest populære slå på tæven-westerns med makkerparret Terence Hill og Bud Spencer (alias Mario Girotti og Carlo Pedersoli) på rollelisten. Og den er ekstremt underholdende, selv om den godt nok er løs i kanten. Det virker mere som én lang undskyldning for at få folk til at slås - især så Bud Spencer kan slå løs med næverne som en forhammer. Men især den charmerende Terence Hill bærer filmen, der er god og uforpligtende underholdning fra start til slut. Og så er det en af de italienske westerns, der faktisk er indspillet i Italien, men det tænker man egentlig ikke så meget over, når man ser den. Set på Filmstriben.
torsdag den 5. januar 2023
THE OLD WAY med Nicolas Cage snart på dvd og Blu-ray
søndag den 1. januar 2023
Rigtig godt nytår til alle western-fans
Jeg har altid holdt meget af westerns, selv om jeg har dyrket andre genrer mere, så jeg er ikke ekspert eller noget - og slet ikke sammenlignet med nogle af de læsere, som jeg ved følger med her på kanalen. Men jeg får set og læst så meget, jeg nu kan nå - og jeg får samlet ting op, som af mange betragtes som klassikere, og også lidt af hvert, der bare er god underholdning. Ikke alt får jeg skrevet om, men meget får da et par ord med på vejen.
Indtil nytår har jeg været ansat på Ekstra Bladet, og her havde jeg fornøjelsen at skrive en lille serie artikler om de store western-stjerner. Der skulle egentlig have været 10 kapitler, men virkeligheden ville det anderledes, så det blev kun til fire, nemlig om John Wayne, Clint Eastwood, James Stewart og Kevin Costner. Det er et projekt, som jeg trods alt er meget stolt af, selv om det så ikke blev helt som planlagt.
Tegneserier prøver jeg også at samle lidt op af, men det er noget, der nok får lidt mere fokus her i det nye år - og jeg har en del liggende, der skal læses. Det samme gælder en stak ældre cowboyder-romaner; de der gode gamle kiosk-bøger. Nu får vi se, men jeg vil under alle omstændigheder sige tak til de læsere, der følger med her på bloggen.
fredag den 16. december 2022
To Audie Murphy-westerns på vej på dvd og Blu-ray her i Danmark
fredag den 9. december 2022
Masser af THE MAGNIFICENT SEVEN-musik på ny cd-udgivelse
søndag den 4. december 2022
En Texas Bog nummer 207: INDIANERNE ANGRIBER af Robert J. Hogan
Jeg har længe haft denne bog liggende i min "det planlægger jeg at læse"-bunke, men der var lige en del andre bøger, som pressede sig på før den. Men nu har jeg altså læst INDIANERNE ANGRIBER af Robert J. Hogan. Originaltitlen er APACHE LANDING og på dansk udkom den i 1966 som nummer 207 i den uendelige En Texas Bog-serie. "Hylende og skrigende væltede de blodtørstige rødhuder over floden" kan man læse på forsiden, så det signalerer en bog med masser af action.
Og det er det bestemt også. Dakota Lane er på jagt efter en morder, men ender pludselig i et hav af problemer i en færgestation ved en flod, hvor apacherne er på krigsstien. Her møder han ikke alene sin dødsfjende men også en stribe andre personer med meget forskellige agendaer - og i øvrigt også to smukke kvinder. Der sker noget hele tiden, og jeg læste bogen på ingen ting. Først i de sidste kapitler bliver det lige lidt kluntet med at få det hele til at gå op, men jeg var virkelig godt underholdt af INDIANERNE ANGRIBER.
Opdatering: En af bloggens læsere har gjort mig opmærksom på, at bogen er blevet filmatiseret i 1953 under titlen THE STAND AT APACHE RIVER. Det var jeg faktisk ikke klar over. Lee Sholem instruerede og Stephen McNally og Julia Adams var på rollelisten. Filmen er udgivet på dvd rundt omkring, så den er ikke helt glemt. En dansk premiere fik den vist aldrig. Tak til Kai Nielsen for tippet.













