torsdag den 20. december 2012

DJANGO genudgives i England

Der er rigtig meget DJANGO i nyhederne for tiden, men det er jo ikke så underligt. Også i England bliver Sergio Corbuccis original fra 1966 gravet frem igen og udgives på dvd og Blu-ray. Det er Argent Films, der sender filmen på gaden den 21. januar. De har tidligere udgivet DJANGO på dvd med det engelske lydspor og en - efter sigende - ikke alt for god billedkvalitet.

Nu lokker de med en udgave, der åbenbart skulle være "remastered and uncut". Nu er specifikationerne ikke bekræftede, men på engelsk Amazon kan man læse, at der bydes på interview med Franco Nero og Alex Cox, trailers, alternativ åbningssekvens, vendbart cover samt både det engelske og det italienske lydspor. Nu får vi se, om det holder stik.

1 kommentar:

  1. Af alle de versioner, der udkommer, så satser jeg nok på denne ... men ellers kan man stadig få den fra Blue Underground, der generelt får de bedste anmeldelser.

    SvarSlet