tirsdag den 18. december 2012

Rygende Revolvere på tysk

Når jeg graver i min harddisk kan jeg se, at jeg faktisk designede det første logo-udkast til denne blog helt tilbage i marts. Så det er ikke en ny ide, at jeg gerne ville lave en western-blog, der skulle hedde Rygende Revolvere. Men man skulle næsten tro, at jeg havde tyvstjålet titlen fra en dvd-box, der kommer ud på det tyske marked den 21. februar.

RAUCHENDE REVOLVER byder over 3 dvd-skiver på 11 film med "Über 850 min. Laufzeit" - og det endda i en metal-æske. Til en pris på under 100 kroner, så er det ikke sikkert, at man skal regne med den store kvalitet af selve filmene, men forsiden (og titlen) er jo fantastisk. Nu har jeg ikke undersøgt hvilke westerns, der reelt følger med, men hvis man bare remser op fra forsiden, så drejer det sig om RANCHER IN NOT, UNDER BIG TREES, 6 GUNS, COWBOYS & VAMPIRES, DER LETZTE MOHIKANER, HÖLLENFAHRT NACH SANTA FÉ, OUTLAW, SHERIFF VON TOMBSTONE, BILLY THE KID, ARIZONA KID og COLORADO.

Opdatering
Nu har jeg gravet lidt i hvad det egentlig er, denne mærkværdige box indeholder og jeg er nået frem til følgende:
  • RANCHER IN NOT = TALL IN THE SADDLE (USA, 1944). Filmen har også haft følgende tyske titler: DER FREMDE AUS ARIZONA, DER RÄCHER DER ENTERBTEN, FEST IM SATTEL, IN ARIZONA IST DIE HÖLLE LOS og MIT BÜCHSE UND LASSO, så det er lidt af en rodebutik.
  • UNDER BIG TREES = THE BIG TREES (USA, 1952)
  • 6 GUNS (USA, 2010)
  • COWBOYS & VAMPIRES = DEAD WEST (USA, 2010)
  • DER LETZTE MOHIKANER = (formentlig) THE LAST OF THE MOHICANS (USA, 1932)
  • HÖLLENFAHRT NACH SANTA FE = STAGECOACH (USA, 1939)
  • OUTLAW = THE OUTLAW (USA, 1943)
  • SHERIFF VON TOMBSTONE = SHERIFF OF TOMBSTONE (USA, 1941)
  • BILLY THE KID = (formentlig) BILLY THE KID RETURNS (USA, 1938)
  • ARIZONA KID = THE ARIZONA KID (USA, 1939)
  • COLORADO (USA, 1940)
Nu virker det som lidt af en rod-sammen-box, men dem findes der mange af. Denne her bliver nok ikke en, jeg sætter øverst på min indkøbsseddel - men titlen er cool.

12 kommentarer:

  1. ...men hvis I kender til andre opsamlings-boxe, der er værd at købe, så byd endelig ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne boks er værd at investere i: fine westerns, godt skuespil, flotte overførsler og glimrende ekstramateriale.

      http://www.amazon.co.uk/Classic-Western-Collection-Region-Import/dp/B0014BQR1A
      http://www.dvdtalk.com/reviews/33105/fox-western-classics/

      Slet
    2. Den box ser meget cool ud. Den er noteret.

      Slet
  2. Denne danske boks fra AWE er også rigtig god. De har samlet: KEOMA, MANNAJA, TODAY WE KILL - TOMORROW WE DIE! og A REASON TO LIVE - A REASON TO DIE. Og det er vores gamle ven Nils Markvardsen, der har skrevet booklets til alle fire film (sjovt nok var den ene i norsk oversættelse i det ex, som jeg fik, men det var nok bare en svipser). Den står til 100 kr. i Fonas netbutik.

    http://www.anotherworldent.com/index.php?n=catalogue&s=show&type=&idem=tIIrGkxMtiF9wbdkm

    PS: Det er selvfølgelig noget vrøvl, når der på AWE's hjemmeside står, at der ikke er undertekster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk købt filmene hver for sig over nogle måneder. Mener at jeg samlet set har betalt mindre end 100 kroner, fordi de har stået som tilbud.

      Slet
    2. Genså lige KEOMA for nyelig, og det er en rigtig god film, selvom musikken måske er lidt skrækkelig, hvad siger Henrik?...

      De mange nedskydninger i slow-motion er dog altid herligt... og Franco Nero er en virkelig god helt, thumbs up for indianerblod...!

      Slet
    3. "Keoma" er en glimrende spaghetti-western og jeg kan sagtens leve med musikken af De Angelis-brødrene. Den kræver dog lidt tilvænning, men fungerer ret godt i filmen. Musikken til "Mannaja" er også af De Angelis-brødrene og er i samme stil som den til "Keoma".

      Ja, det er lidt kitschet - det vil jeg godt medgive - men det fungerer glimrende i filmene. Og jeg har faktisk overvejet en gang eller to at købe soundtrackene til "Keoma" og "Mannaja" - så kan man da få huset for sig selv ;-)

      Keoma
      http://www.youtube.com/watch?v=7x3YHoE115U

      Mannaja
      http://www.youtube.com/watch?v=voAWp5utPPY

      Slet
    4. Husker musikken fra MANNAJA som ... hvordan skal jeg udtrykke det ... insisterende.

      Slet
  3. Amazon.co.uk har en boks med seks John Wayne-westerns:

    Dark Command (1940) (dansk titel: Kansas' sønner)
    Tall in the Saddle (1944)
    Angel and the Badman (1947)
    The Fighting Kentuckian (1949) (dansk titel: Vestens hårde halse - som også Once Upon a Time in the West senere hed på dansk)
    The War Wagon (1967) (dansk titel: Panser-diligencen)
    Rooster Cogburn (1975) (dansk titel: Sheriffen og pebermøen)

    Angel and the Badman var den første film, der blev produceret af Wayne. Det var også den første film, hvor Wayne og instruktør/manuskriptforfatter James Edward Grant samarbejdede. Grant leverede senere manuskripterne til bl.a. Sands of Iwo Jima, Hondo, The Comancheros og McLintock.

    The Fighting Kentuckian har en sjælden optræden af Oliver Hardy udenfor Gøg og Gokke-universet. Han spiller Waynes sidekick og Wayne var efter sigende så glad for Hardy, at han tilbød ham at være med i flere af hans film. Det afslog Hardy dog.

    The War Wagon er den tredje film, hvor Wayne og Kirk Douglas spillede sammen. De havde tidligere arbejdet sammen i In Harm's Way (1965) og Cast a Giant Shadow (1966).

    Rooster Cogburn er en selvstændig fortsættelse til True Grit, hvor Wayne vandt en Oscar for Bedste mandlige hovedrolle. Katharine Hepburn spiller lidt den samme rolle i denne film som hun gjorde i The African Queen.

    Rooster Cogburn blev Waynes næstsidste film og han sluttede karrieren af med Don Siegels fine The Shootist året efter.

    Link til boksen:

    http://www.amazon.co.uk/John-Wayne-Out-West-DVD/dp/B000J3CSU8

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende gennemgang og en cool box, ser det ud til.

      Slet
  4. Universal har udgivet to stk. "4 Movie Marathon: Classic Western Collection" med bl.a. Randolph Scott, Alan Ladd, Audie Murphy og Rock Hudson.

    Den ene indeholder:

    The Texas Rangers (King Vidor, 1936)
    Canyon Passage (Tourneur, 1946)
    Kansas Raiders (Enright, 1950)
    The Lawless Breed (Walsh, 1953)

    og den anden indeholder:

    Albuquerque (Enright, 1948)
    Whispering Smith (Fenton, 1948)
    The Duel at Silver Creek (Siegel, 1952)
    War Arrow (Sherman, 1953)

    http://www.amazon.co.uk/gp/offer-listing/B00575GYUI/ref=dp_olp_new?ie=UTF8&condition=new

    http://www.amazon.co.uk/gp/offer-listing/B004GSVX8A/ref=dp_olp_new?ie=UTF8&condition=new

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for et supergodt tip. Begge udgivelser får gode bruger-anmeldelser på Amazon og prisen er perfekt, så det virker som et fantastisk køb.

      Slet