Nå, får du set nogle westerns? Del 11

Jeg har været travlt optaget af mange forskellige ting, men det er da blevet til disse tre cowboyderfilm.

JOE KIDD (John Sturges, USA, 1972). Den tidligere dusørjæger Joe Kidd bliver involveret i konflikten, da en gruppe mexicanere med våben i hånd forsøger at beholde deres land, selv om stærke amerikanske interesser ønsker noget andet. Da mexicanerne også stjæler Joe Kidds heste, vælger han at tage imod et tilbud fra rigmanden Frank Harlan, der sammen med en håndfuld svært bevæbnede mænd vil finde og dræbe mexicanernes leder, Luis Chama. Men Harlans metoder er bestemt ikke noget, der passer Joe Kidd. 

Denne film omtales ofte som en af de mindre Clint Eastwood-westerns, men den er nu på sin egen måde ganske solid. Historien er ret enkel, og det er især de flotte billeder af fotografen Bruce Surtees, der bærer filmen - og så Robert Duvall som skurken sammen med hans slæng af håndlangere med nogle ganske avancerede våben. På lydsiden har komponisten Lalo Schifrin nogle øjeblikke, der smager lidt af spaghettiwestern, men det er samlet set et ret OK score, han har udstyret filmen med. Klimaks er ganske forrygende, og det er en af de westerns, hvor et tog kommer til at spille en afgørende rolle. Som sagt; en solid film, men der findes bedre Eastwood-westerns fra den periode. Set på Blu-ray. 

NAVAJO JOE (Sergio Corbucci, Italien-Spanien, 1966). De to Duncan-brødre og deres store bande af slyngler massakrerer uskyldige indianere for at sælge skalpene for en dollar stykket. Men det er ikke længere noget, som den lokale sherif vil betale penge for, og derfor bliver Vee Duncan fascineret, da han hører om en større pengetransport, der er på vej med tog til byen Esperanza. Men indianeren Navajo Joe er på sporet af banden, og derfor bliver det ikke uden problemer at få fat i de mange dollars.

Burt Reynolds skulle have haft en alt andet end god oplevelse under optagelserne af denne film - og det hjalp ikke på motivationen, at han åbenbart havde fået en opfattelse af, at det var Sergio Leone, som skulle have instrueret. Nu var det så en anden Segio, og det er en rimelig enkel omgang tjubang, der kom ud af besværet. Action er der masser af, og de onde banditter er virkelig onde. Desværre for dem er de ikke ret kloge, så Navajo Joe (spillet af Burt Reynolds) har nemt spil i store dele af handlingen. Det suger noget af spændingen ud af historien, men den stramme spilletid på lige omkring halvanden time hjælper på det. En film et eller andet sted over middel, men den er interessant at se. På dansk kom den til at hedde EN DOLLAR PR. HOVED. I biograf-annoncen kunne man læse dette forrygende salgs-argument: "Hvil benene mens den skrappeste mest forrygende hårdkogte 'Dollar-Western' ruller over lærredet." Set på Blu-ray.

THE NAKED SPUR (Anthony Mann, USA, 1953). Howard Kemp er en mand med en mission: Han forsøger at fange Ben Vandergroat, der er eftersøgt for mord. Undervejs i det uvejsomme landskab i Rocky Mountains får han hjælp fra en naiv ældre guldgraver og en tidligere soldat med et plettet ry. Det lykkedes for dem at slå kløerne i Vandergroat, der er sammen med en yngre kvinde. Da det går op for guldgraveren og soldaten, hvor mange penge den eftersøgte person er værd - hele 5000 dollars - tvinges Howard Kemp til at indgå et partnerskab med dem. Nu sætter de kurs mod Abilene i Kansas, hvor dusøren kan indkasseres. 

Selv om THE NAKED SPUR foregår i de imponerende flotte Rocky Mountains (i vidunderlig Technicolor), har vi næsten at gøre med et kammerspil. Reelt er der kun fem medvirkende, da de indianere, som er en lille del af fortællingen, ikke er krediteret. Samtidig er den i 1.37:1-format, så det et meget kompakt billede, handlingen udspiller sig i. Endelig drives den frem af dynamikken mellem personerne, hvor alle mere eller mindre har en agenda - og de fleste af dem er motiveret af tanken om de dejlige dusør-penge. James Stewart er som altid god, men det er især Robert Ryan og Ralph Meeker, der stjæler scenerne. Og Janet Leigh er selvfølgelig en fornøjelse. Det er ganske enkelt en rigtig god western, der bare kan det hele, selv om Bronislau Kapers musik er lidt til den støjende side. Filmen har haft to danske titler, nemlig DØD ELLER LEVENDE og DEN BLODIGE SPORE. Set på Blu-ray.

Hov, nu sender de sandelig THE MAGNIFICENT SEVEN igen!

På denne engelske plakat blev der kun plads til seks af de syv skuespillere, der har hovedrollerne. Brad Dexter mangler.

Her til eftermiddag blænder DR2 op for en western, som de har gjort det så mange gange før - og som så mange gange før er det THE MAGNICIFICENT SEVEN fra 1960, der kører over skærmen. Det er der som sådan ikke noget galt med, for det er jo en glimrende film, og der er helt sikkert både westernfans og andre seere, som lige tager sig en hyggelig eftermiddag med de dygtige revolvermænd. 

Men det ville være rart med lidt variation, og heldigvis har DR2 ved andre lejligheder haft knap så "slidte" titler på programmet. Forhåbentlig har de stadig rettighederne til nogle af disse, så vi kan få glæde af dem igen på et senere tidspunkt.

Det er lidt tricky at finde ud af, præcis hvor mange gange filmen har været vist, men det ser ud som om, at SYV MÆND SEJRER (som er den danske titel), første gang blev vist på DR lørdag den 10. juli 1993. De sendte den klokken 21.30 - og dengang havde man kun den ene DR-kanal på sin tossekasse og streaming var ikke opfundet endnu. Ugen efter, lørdag den 17. juli, viste de i øvrigt en af fortsættelserne, nemlig THE MAGNIFICENT SEVEN RIDE!

Jeg kan ikke finde tidligere visninger end i 1993, når man søger i de gamle DR-programmer, men den dukker op i 1995, 2001, 2002, 2008 og videre - men i de senere år har den virkelig været en flittig gæst på DR. I år har den også været vist den 19. august, så ... Men det er en cool og underholdende film, men vi vil også gerne se noget andet.

RIO BRAVO; nu også snart i 4K Ultra HD

Hvis man er hoppet på 4K-bølgen (det er jeg så ikke, kan jeg røbe), kan man fra den 27. november købe Howard Hawks' herlige western RIO BRAVO fra 1959 på en 4K Ultra HD-skive. Den udgives af SF Film, og i hovedrollerne finder man John Wayne, Dean Martin og Ricky Nelson. Som sagt er jeg ikke med på bølgen endnu, men når min trofaste Panasonic-fladskærm en dag bryder ned, kan det jo være. Men der må gerne gå mange år endnu, for det er faktisk et lækkert billede, man får her. Men det er en anden historie.

Nå, er du klar til at se 30 spaghetti-westerns her i løbet af november?

Nu er det nok de færreste western-entusiaster, der lige forbinder november med at se spaghetti-westerns, men i dele af fan-miljøet er det faktisk en ting. SpagvemberFest kaldes fænomenet, og selv om det er et lidt kitschet navn, er der mening med galskaben. Mange horrorfans har en udfordring kørende i oktober med at nå at se 31 skrækfilm, og det var der så en fan, der lod sig inspirere af for et lille årti siden, og vedkommende kastede sig over at få set 30 spaghetti-westerns i løbet af november; én film om dagen.

Det blev der så løbende skrevet om på forummet hos hjemmesiden The Spaghetti Western Database, og andre blev inspireret og fænomenet voksede år for år. Man kan læse "reglerne" for udfordringen i artiklen The What? Why? and How? of SpagvemberFest!, og nu har jeg sat ordet "regler" i anførselstegn, for det er jo en svær udfordring, og meningen med det hele er, at det skal være en sjov oplevelse; også selv om man måske kun når 10 eller 12 film. 

Nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg nok ikke komme til at tage udfordringen op, da jeg altid ser ting og sager i et miks af forskellige genrer, men jeg elsker den energi, der kommer fra hærdede fans - og det er herligt at se de plakater, der dukker op i SWDb-forummet som optakt til SpagvemberFest; du kan se et af eksemplerne som illustration til dette indlæg.

Så kan KEOMA fås igen

Det er gået min næse forbi, at Enzo G. Castellaris KEOMA fra 1976 er blevet genudgivet på dansk dvd og Blu-ray. Soul Media står bag udgivelsen. På dansk fik filmen titlen KEOMA - EN MAND SOM EN TORNADO, men den er internationalt også blevet koblet op på Django-fænomenet med titlen DJANGO RIDES AGAIN, så underligt nok er titlen på Soul Medias udgivelse KEOMA - DJANGO RIDES AGAIN.

KEOMA var den første titel i Another World Entertainments serie af western-udgivelser for mange år siden, så den har været tilgængelig på dansk. Men jeg var dengang så uheldig at få fat i nogle eksemplarer, der var plaget af en produktionsfejl, så filmen frøs undervejs i handlingen - så det er cool, at den nu er udkommet igen.

Hvad har du gang i? Et par hurtige telegrammer om løst og fast

Her er lidt af det, jeg skal have ryddet op i.

Som fan og samler er det en evig udfordring at få plads til det hele, og selv om jeg ikke er typen, der bare løser problemet ved at købe flere reoler, har jeg dog formået at klemme en enkelt lille ekstra reol ind i det værelse, hvor jeg har mine ting. Det fik de sidste bunker væk fra gulvet, men nu kan der altså heller ikke være flere møbler i rummet - og jeg har det under alle omstændigheder fint med at rydde op og sælge videre (hvis det kan lade sig gøre). 

I øjeblikket har jeg kig på min (i øvrigt ganske beskedne) samling af western-dvd'er. En god håndfuld af titlerne har jeg siden opgraderet til Blu-ray, og det er lidt fjollet at have dobbelt-op. Nogle udgivelser kan selvfølgelig indeholde spændende booklets eller ekstramateriale, men nu får vi se, når jeg har været igennem det hele.

Disse udgivelser er nu røget videre til en anden fan.

Jeg holder meget af de norske udgivelser af Tex Willer-tegneserien, men jeg følger slet ikke med i det hele. Har droppet den serie, der hedder UNGE TEX WILLER, da det blev stadig mere tricky at få fingre i udgivelserne - og jeg har nu solgt de numre, jeg lå inde med. Så var der en anden fan, som fik glæde af dem. Har også solgt en lille stak JONAH HEX- og POW!-hæfter, jeg havde til overs (her var der tale om dubletter). Så endte disse blade nemlig ikke deres dage i papircontaineren, og det er også en gevinst.

Fire norske måneds-Tex Willer.

I forhold til Tex Willer er det især det norske måneds-hæfte, jeg gerne vil have på hylderne, og i dag landede sandelig en pakke fra Norge med endnu fire udgivelser. Herligt!

Jonax Hex på amerikansk og dansk.

Ellers er jeg godt i gang med at læse om den grumme Jonah Hex i bind 1 af det amerikanske sort/hvide genoptryk fra DC Comics. Snupper lige en historie eller to om dagen, så jeg graver mig langsomt igennem dem. Og så har jeg købt endnu en håndfuld af de hæfter, jeg mangler af den danske udgivelse fra Interpresse. Nu er jeg ikke fanatisk med at få denne serie komplet, men det er ikke alt, der er genoptrykt fra DC Comics, så de danske hæfter supplerer nok meget godt - og jeg mangler nu kun en lille snes stykker af dem.

... og så ser jeg selvfølgelig en film i ny og næ, men det må I høre om en anden dag.

Nå, får du set nogle westerns? Del 10

Det er blevet til denne lille håndfuld titler.

DRUMS ACROSS THE RIVER (Nathan Juran, USA, 1954). Byen Crown City har set bedre dage, men nu er guldminerne tomme og det eneste sted, hvor man måske kan finde det ædle metal, er i Ute-indianernes territorium. En gruppe driftige mænd med den luskede Frank Walker i spidsen får den unge Gary Brannon til at hjælpe med at fragte udstyr over floden, selv om det kan udløse en krig med indianerne. Garys mor blev dræbt af en Ute-indianer, så han er nem at lokke, men da de hvide mænds guldgraver-ekspedition støder på problemer, tvinges Gary alligevel til at vælge side i konflikten. 

Her er på alle måder tale om klassisk søndag eftermiddags-underholdning i en særdeles kulørt og dynamisk B-western. Handlingen brager løs med masser af slagsmål og flotte optrin med en række fine locations, der er en fryd for øjet. Audie Murphy gør det godt som den unge mand, der tvinges til at træffe nogle afgørende beslutninger, mens Lyle Bettger og Hugh O'Brian er en fornøjelse som historiens fremtrædende skurke. Man bider også mærke i den balancerede skildring af Ute-indianerne. Fin lille film, der i øvrigt fik en ret dramatisk titel på dansk, nemlig I RØDHUDERNES DØDSDAL. Set på Blu-ray.

NEVADA SMITH (Henry Hathaway, USA, 1966). Den unge og naive Max Strand er søn af en hvid mand og en Kiowa-indianer. Da tre mænd brutalt myrder hans forældre, drager han ud i verden for at få hævn. Undervejs møder Max en våben-sælger, der lærer ham at håndtere en revolver, alt imens han holder udkig efter de tre mordere. Det bliver en lang rejse, hvor han må udfordre sin moral og sine grænser, selv om hadet brænder i ham.

Det er en perlerække af gode skuespillere, der står på rollelisten i denne film, der nærmest må betegnes som et epos. Man kan også sige, at den består af en lang prolog, hvor Max Strand begynder sin rejse ud i en verden, han ikke kender; efterfulgt af tre akter med de tre mordere. At en del af handlingen foregår i et fængsel i Louisianas sumpe er et fint afbræk fra mange af de knastørre landskaber, vi ser i mange westerns. Steve McQueen gør det fint i hovedrollen, selv om han er alt for gammel til at spille en teenager; endda en halvblods-teenager - men det er især Brian Keith, Arthur Kennedy, Karl Malden og ikke mindst Martin Landau, man lægger mærke til. Filmen er måske lige en anelse for lang; til gengæld er musikken af Alfred Newman lige i øjet. Optaget fra DR2.

UNA NUVOLA DI POLVERE... UN GRIDO DI MORTE... ARRIVA SARTANA (Giuliano Carnimeo, Italien-Spanien, 1970). Sartana tager livet af en korrupt sherif og hans hjælpesheriffer udelukkende for at kunne blive smidt i spjældet. Her kommer han i kontakt med en gammel bekendt, Grand Full, der kender til hemmeligheden bag en større sum i guldmønter og en endnu større sum i falske dollarsedler. Sartana og Grand Full flygter på spektakulær maner, og så går turen ellers til byen Mansfield, hvor alle er på udkig efter pengene; både de ægte og de falske. Undervejs får et stort orgel og en lille mekanisk dukke til at få indflydelse på handlingen.

Man må siger, at der sker meget i denne italiensk-spanske produktion, der kom til at hedde SARTANAS STØRSTE KUP på dansk. Måske lidt for meget! Alle snyder alle, og det er selvfølgelig fint nok, men det er dæleme et manuskript, der er lidt over det hele. Vi taler næsten James Bond i det vilde vesten med de mange opsigtsvækkende optrin og en opfindsom brug af gadgets. En detalje er, at alle lovmænd i filmen bliver kaldt for sheriffer - også vagterne i fængslet - og det er nogle virkelig store sherifstjerner, de har på. Om det er historisk korrekt, ved jeg ikke, men det ser pudsigt ud. Filmen er sjov nok, men i virkeligheden er det ikke for alvor mit glas whisky, øh, min kop te. Set på Netflix.

BUCHANAN RIDES ALONE (Budd Boetticher, USA, 1958). Tom Buchanan ankommer til den californiske grænseby Agry, hvor befolkningen er alt andet end venlige. Agry-klanen styrer alting, og det udvikler sig eksplosivt efter et slagsmål i saloonen, hvor Roy Agry bliver dræbt af en ung mexicaner. Tom Buchanan anklages for at være medskyldig, og sheriffen - endnu et medlem af Agry-familien - "beslaglægger" de 2000 dollars, Buchanan har på sig; penge, der skulle bruges til at købe jord i det vestlige Texas. En retssag skal afgøre skyldsspørgsmålet, men indbyggernes grådighed står i vejen for enhver form for retfærdighedssans.

Vi har at gøre med endnu en af de gode Ranown-film med Randolph Scott i hovedrollen. Manuskriptet er ambitiøst og tonen er lettere end i nogle af de andre Budd Boetticher-film, men det er på alle måder god underholdning. Scott er heller ikke så sur og sammenbidt, som man har set ham i andre produktioner. Titlen er lidt underlig, da man egentlig ikke får på fornemmelsen, at Buchanan nødvendigvis er den typiske ensomme rytter, men det kan måske komme fra roman-forlægget "The Name's Buchanan" af Jonas Ward (et pseudonym, der dækker over flere forfattere). Der udkom samlet set over en snes bøger om Buchanans eventyr i det vilde vesten. "The Name's Buchanan" udkom på dansk i serien Ny Pocket fra Winthers Forlag under titlen "En mand red forbi". Da BUCHANAN RIDES ALONE fik dansk premiere i 1964 var det med titlen HELVEDESBYEN I TEXAS, hvilket ikke giver den store mening, da handlingen udspiller sig i Californien. Men sådan er der så meget. Set på Blu-ray.