lørdag den 26. januar 2013

Fra ungdomsstjerne til westernhelt

Nå, hvad tror du så, at Luke Perry render rundt og laver - du ved, ham fra ungdomsserien BEVERLY HILLS, 90210, der stadig bliver genudsendt ad nauseam på de danske TV-kanaler. Tja, han laver bl.a. TV-westerns. Indtil videre er det blevet til tre film i en serie, hvor han spiller dommeren John Goodnight, der bliver involveret i alskens dramaer. Den seneste - GOODNIGHT FOR JUSTICE: QUEEN OF HEARTS - har amerikansk premiere i aften i USA på Hallmark Movie Channel.

Tidligere titler i serien er GOODNIGHT FOR JUSTICE og GOODNIGHT FOR JUSTICE: THE MEASURE OF A MAN. Den første af dem blev faktisk instrueret af endnu en kendis fra BEVERLY HILLS, 90210, nemlig Jason Priestley. Hallmark sender ikke længere i Danmark, men hvis man er interesseret, kan de to første John Goodnight-film bestilles hjem på dvd fra USA.

Update: Det viser sig, at i hvert fald denne film og den første i serien har været vist på DR. Faktisk kan GOODNIGHT FOR JUSTICE: QUEEN OF HEARTS ses på DR1 i nat (under titlen JOHN GOODNIGHTS LOV: HJERTER DAME), mens 1'eren genudsendes søndag den 3. februar.

3 kommentarer:

  1. Den kan ikke have premiere på Hallmark i aften, da DR1 har sendt den et par gange efterhånden og jeg så den på DR1 for et par uger siden.

    "Goodnight for Justice: Queen of Hearts" kommer i øvrigt også i aften/nat kl. 02.35 på DR1.

    Den første John Goodnight bliver genudsendt på søndag om natten kl. 02.25, også på DR1.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det syret. Mange tak for info. Jeg har rettet det til "amerikansk premiere" og opdateret teksten, så interesserede kan nå at fange filmen. Er den værd at se?

      Slet
    2. Ja, de er faktisk ganske udmærkede og Luke Perry gør det ret godt som cowboy. De er meget gennemførte og de lever bestemt ikke op til det lidt dårlige rygte, som Hallmark-kanalens produktioner ofte har.

      Slet