Næste weekend vil det være muligt at opleve en sjælden og ultravoldelig spansk western, hvis man tilfældigvis er i nærheden af Husets Biograf i Magstræde i København. Det drejer sig om CONDENADOS A VIVIR fra 1972, der aldrig har været vist i Danmark før. Filmen, der internationalt er kendt som bl.a. CUT-THROATS NINE, er instrueret af Joaquín Luis Romero Marchent.
CUT-THROATS NINE beskrives som en af de mest dystre og voldelige westerns nogensinde, så det er åbenbart ikke en film for folk med sarte nerver. Filmen, der vises i en engelsksproget 35mm-kopi, introduceres af spaghettiwestern-ekspert og EXTASE-redaktør Nils Markvardsen. Der er forestillinger lørdag den 2. februar kl. 19:00 og søndag den 3. februar kl. 16:00. Entré: 50 kr.
Filmen er ultra voldelig både visuelt og psykologisk, bestemt ikke en film man tager familien eller konen/kæresten med i biografen for at se.
SvarSletNår det er sagt så er det også en rigtig god film som jeg selv har på min alternative top 25 over Spaghetti westerns.
Måske er jeg helt ude på galt spor her... men det er mit indtryk, at kvinder ikke rigtig interesserer sig for westerns - hvad enten de er voldelige eller ej. LOL.
SletTjah Jack... min mor påstår at hun er meget glad for westerns og film med cowboyer og indianere... men da jeg viste hende Sergio Leones Once Upon A Time In The West en kold efterårsaften, så faldt hun i søvn i stolen hun sad i... såh ja, I guess you are right...!
SletHusets Biograf melder på deres Facebook-side, at CUT-THROATS NINE vil blive vist igen sidst i marts.
SvarSletYes, yes, yes! Jeg kunne ikke komme denne weekend, så det lyder fa'me fedt.
SletEr der nogen her, der var inde at se den?
Ifølge de elektroniske jungletrommer (det vil sige Uncuts forum), så var der ca. 10 mennesker inde og se den om lørdagen og 15 om søndagen.
SvarSlet