onsdag den 30. januar 2013

Rygende Revolvere Giveaway: ...og vinderen af en Django-film er...

Så har jeg for første gang prøvet at lave en giveaway her på western-bloggen. Der var mulighed for at vinde et dvd-eksemplar af Alberto De Martinos DJANGO SPARA PER PRIMO (eller DJANGO SHOOTS FIRST) fra 1966, hvis man bidrog med en kommentar om en bemærkelsesværdig oplevelse, man havde haft med en spaghettiwestern.

Der kom lidt ekstra gang i debatten, fordi jeg fik blandet ULZANA'S RAID ind i kommentarerne, men reelt var der fem læsere, der leverede en historie eller en anekdote ... og mange tak for dem! De fem har fået et tal fra 1 til 5 i den rækkefølge, kommentarerne kom ind, og så har jeg brugt tilfældigheds-generatoren random.org til at finde en vinder.

For ikke blive beskyldt for at være en svindler, der skal klynges op ved daggry, så har jeg ladet min datter være kontrollant og lykkens gudinde, og maskinen endte med at spytte tallet 5 ud. Og det betyder, at dvd'en går til Lopez, der var den femte Rygende Revolvere-læser, der skrev en kommentar. Send mig en mail med din adresse - så sender jeg straks en Django-film til dig (min e-mail-adresse står her på siden). Stort tillykke herfra!

3 kommentarer:

  1. Tillykke med Django-gevinsten, Lopez :-)

    SvarSlet
  2. Ja, også tillykke herfra...! Og det var ikke Guido der skyder først... det er DJANGO!

    SvarSlet
  3. Jamen tillykke med gevindsten også herfra, bestemt. :D

    SvarSlet