Det er ikke helt en nyhed længere, men da det er en af de gode, skal den lige nævnes her. Tadlow Music har sammen med Prometheus Records besluttet sig for at starte en serie af cd-udgivelser med nyindspilninger af klassiske Jerry Goldsmith-scores. Den første cd er nu på gaden, og det er intet mindre end musikken fra John Sturges' HOUR OF THE GUN fra 1967. Det er instruktørens fortsættelse til sin egen GUNFIGHT AT THE O.K. CORRAL, der havde musik af Dimitri Tiomkin.
HOUR OF THE GUN-musikken er udkommet flere gange på lp og både Intrada og Varèse Sarabande har sendt cd-udgaver på markedet. I alle versioner har man fået ca. en halv times musik, mens den nye indspilning indeholder det komplette score; hele 57 minutter. Som en bonus får man en suite fra dramaet THE RED PONY. Det er City of Prague Philharmonic Orchestra, der står for selve fremførelsen. Nic Raine dirigerer HOUR OF THE GUN, mens James Fitzpatrick dirigerer THE RED PONY. Her er en smagsprøve. Det er temaet fra HOUR OF THE GUN og det er jo lige til at blive i godt humør af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar